Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

hurtigt kan finde anvendelse i fx engelsktalende lande, på at søge til lande med lavere skattetryk og færre generelle velfærdsordninger. Der er ikke megen dansk eller europæisk forskning på dette felt. Amerikanske undersøgelser, jfr. Borjas (1999), dokumenterer, at økonomiske overvejelser har en betydning for, hvor indvandrere til USA slår sig ned. Disse resultater kan naturligvis ikke direkte overføres til Danmark. Alligevel er det interessant at se på, hvilke lande de største indvandrergrupper kommer fra. International statistik, publiceret i OECD (1999), giver det billede, at sammensætningen af indvandrergruppen (her defineret ved udenlandsk fødte personer) i Danmark er langt mere problematisk i fht integration på arbejdsmarkedet sammenlignet med lande som USA, Canada og Australien. Der er procentvis langt flere indvandrere fra lande uden for EU og Nordamerika i den danske gruppe af indvandrere, end det er tilfældet for mange andre lande. Det er således ikke helt ukompliceret, når bl.a. FN i de senere år har peget på, at migration kan være en løsning på de fremtidige forsørgerbyrdeproblemer pga de aldrende befolkninger i mange vestlige lande. I teorien er argumentet selvindlysende, men hvis man ser på, hvordan det hidtil er lykkedes de europæiske velfærdssamfund at integrere den indvandrerstrøm, der har præget det sidste årti, bliver argumenterne mere problematiske. Opbygningen af og principperne for velfærdsydelser i den danske velfærdsstat er i denne sammenhæng særligt problematiske. De danske velfærdsordninger bygger i langt højere grad, sammenlignet med stort set alle andre europæiske landes velfærdsordninger, på princippet om, at den enkelte borger har ret til en række skattefinansierede, universelle ydelser, delvist uafhængigt af optjening på arbejdsmarkedet eller tidligere skattebetaling. Dette gør de offentlige finanser meget sårbare overfor en betydelig fremtidig indvandring. Tabel 2. Gennemsnitligt nettobidrag (kr.) pr person til det offentlige for forskellige befolkningsgrupper. Personer på 18 år eller derover. 1991 1997 Danskere 13600 22700 1. generationsindvandrer fra andet vestligt land 14900 14700 1. generationsindvandrer fra andet ikke-vestligt land -48900 -60300 2. generationsindvandrer fra andet vestligt land 19600 34400 2. generationsindvandrer fra andet ikke-vestligt land 700 -13100 Kilde: Wadensjö (2000). Indvandrerne koster For Danmarks vedkommende er det i flere omgange blevet undersøgt, hvor meget indvandrerne til Danmark bidrager netto til finansiering af velfærdssamfundet. Wadensjö (2000) har beregnet det gennemsnitlige nettobidrag fra forskellige befolkningsgrupper til den offentlige sektors finansiering. Nettobidraget defineres som den gennemsnitlige skattebetaling, inkl. afgifter mv. minus de gennemsnitlige indkomstoverførsler, værdien af offentlige serviceydelser mv som tilfalder de enkelte grupper. Kun udgifter til forsvar, politi o.l. er ikke fordelt ud på befolkningsgrupper. Tabel 2 viser, at med denne opgørelse bidrager en voksen dansker, der hverken var 1. generationsindvandrer eller efterkommer, i gennemsnit med knap 23,000 kr om året, mens en voksen 1. generationsindvandrer fra et ikke vestligt land i gennemsnit netto modtog for ca. 60,000 kr. Det fremgår meget klart af tabel 2, at det er helt afgørende at sondre mellem indvandrere fra vestlige lande (defineres som EU-lande, Norge, Schweiz, Island, Nordamerika, Australien og New Zealand) og øvrige indvandrere. Indvandrere fra vestlige lande, specielt efterkommerne fra disse lande, har et positivt nettobidrag, mens både 1. og 2. generationsindvandrere fra ikke vestlige lande er nettomodtagere. For 2. generationsindvandrerne fra de ikke vestlige lande kan det negative tal dog skyldes, at denne gruppe næsten udelukkende består af unge mennesker, som fortsat for en stor dels vedkommende er i uddannelsessystemet, og derfor endnu ikke er kommet ud på arbejdsmarkedet og blevet nettobidragere via skattebetalinger af deres erhvervsindkomst. På den anden side viser beregningerne i Wadensjö (2000), at for 1. generationsindvandrere fra ikke-vestlige lande er nettobidraget negativt uanset hvor mange år, de har tilbragt i Danmark, dvs der er ikke en tendens til, at indvandrerne fra disse lande over en årrække bliver assimileret til arbejdsmarkedet og i gennemsnit netto bliver i stand til at bidrage til den offentlige sektors finansiering. Udfordringerne Indvandrernes bidrag til velfærdssamfundet er selvsagt fuldstændig afhængigt af deres muligheder for at få beskæftigelse. De demografiske forskydninger og de små ungdomsårgange er på den ene side en del af årsagen til den fremtidige stigning i ældreforsørgerbyrden. Men samtidig vil manglen på arbejdskraft sikkert være med til at fremme forståelsen, på både arbejdsgiverside og hos danske lønmodtagere for vigtigheden af at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet. Det kan være med til at nedbryde de kulturbarrierer og tendenser til diskrimination, som uden tvivl har præget dele af det danske arbejdsmarked. Men manglen på arbejdskraft vil næppe gøre det alene. Den hastige udvikling i kvalifikationskravene, bevægelsen fra industrisamfundet til servicesamfundet og videnssamfundet, fjerner stadig flere af de jobs, som indvandrere fra lande uden for Europa og Nordamerika umiddelbart kan bestride. Dette vil utvivlsomt sætte de ufleksible europæiske arbejdsmarkeder under pres. Det danske 16
Nina Smith Professor ved Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus arbejdsmarked er ifølge mange undersøgelser relativt fleksibelt mht fyrings- og ansættelsesreguleringer. Til gengæld vil den sammenpressede danske lønstruktur med høje effektive mindstelønninger være en væsentlig barriere for integrationen. Det bliver en af de store arbejdsmarkedspolitiske udfordringer for integrationspolitiken at øge rummeligheden af arbejdsmarkedet uden at sætte væsentlige fordelingspolitiske mål over styr. En anden udfordring bliver at gennemføre reformer, som tilpasser indretningen af velfærdsordningerne til en langt mere integreret og globaliseret verden med billige og effektive transport- og kommunikationsmidler. Det er svært at forestille sig, at Danmark eller andre rige vestlige velfærds- samfund uanfægtet kan fastholde deres høje velstandsniveauer uden at tiltrække store grupper af indvandrere fra fattigere dele af verden. Den helt store udfordring bliver at gennemføre reformer, som giver holdbare løsninger på dette problem, og som ikke er i strid med internationale konventioner eller almindelige fundamentale værdier. For Danmarks vedkommende kan det betyde, at det bliver nødvendigt med ordninger, der i langt højere grad bygger på optjenings- og/eller forsikringsprincipper, end det er tilfældet i dag. Det vil uden tvivl blive en meget vanskelig politisk opgave, fordi disse reformer også vil få konsekvenser for den ‘indfødte’ befolkning. Og det er måske den største udfordring for ‘det multietniske velfærdssamfund’. ■ Litteratur: Borjas, G. (1999), Heaven’s Door, Princeton. Husted, L., H. Skyt Nielsen, M. Rosholm og N. Smith (2000), Employment and Wage Assimilation of Male First Generation Immigrants in Denmark, IZA-working paper 2000-1, udkommer i International Journal of Manpower. OECD (1999), Trends in international migration. Paris. Pedersen, P. J. (1999), Immigration in a high unemployment economy: The recent Danish experience. Mimeo. Wadensjö, E.(2000), ‘Omfördeling via offentlig sektor: en fördjupad analys, i Mogensen, G. V.og P. C. Matthiessen (red.), ‘Integration i Danmark omkring årtusindskiftet’, Aarhus Universitetsforlag. Noter: 1) Der findes ikke officiel statistik, som opdeler indvandrerne på flygtninge og andre indvandrere, dvs familiesammenførte indvandrere og indvandrere, som er kommet til Danmark for at arbejde. 2) Det er ikke muligt at få sammenlignelig international statistik, som benytter de samme mere præcise definitioner af indvandrere, som benyttes i tabel 1. 17
Page 1 and 2: Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4: Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6: og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8: hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10: Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11 and 12: De store og traditionelle indvandri
Page 13: drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31: Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35: op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60: nemlig for en diskussion af motiver
Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65: Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68:
hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70:
Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72:
Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74:
Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77:
let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79:
De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81:
indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82:
mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86:
Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88:
som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90:
sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92:
løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94:
Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96:
ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97 and 98:
med deres synspunkter - både når
Page 99 and 100:
sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103:
Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104:
Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?