Etniske minoriteter - SFI
Etniske minoriteter - SFI
Etniske minoriteter - SFI
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1999 viser, at ca. 75 pct. af de tosprogede børn<br />
fra 3-5 år er optaget i et dagtilbud efter servicelovens<br />
bestemmelser (Social- og Undervisningsministeriet<br />
1999 1 ).<br />
Der skal en stor indsats til fra forældrene for at<br />
udvikle børnenes modersmål, når barnet er væk<br />
det meste af dagen. En løsning er, at daginstitutionen<br />
ansætter tosproget personale, så der kan<br />
foregå en parallel stimulering af begge sprog. Det<br />
kan samtidig være med til at skabe en større<br />
sammenhæng mellem hverdagen i daginstitutionen<br />
og hjemmet. For hvad sker der med et barn,<br />
som ikke kan give udtryk for sine følelser på et<br />
sprog, som forældrene forstår? Det er derfor vigtigt,<br />
at en professionel sprogstimulering tager<br />
udgangspunkt i barnets forudsætninger, og at<br />
barnet støttes i dets tosprogede udvikling.<br />
Det flerkulturelle klasseværelse<br />
I skoleåret 1999/2000 var der i alt 53.558<br />
tosprogede elever i folkeskolen. De tosprogede<br />
elever udgjorde ifølge Undervisningsministeriet i<br />
1999 8,26 pct. af den samlede elevgruppe i folkeskolen.<br />
På landsplan er de tosprogede elever<br />
meget ujævnt fordelt. Nogle kommuner har under<br />
1 pct. tosprogede elever, mens andre kommuner<br />
har skoler med næsten 70 pct. tosprogede elever<br />
(uc2, 1998).<br />
Der er stor forskel på danske skolers måder at<br />
integrere de tosprogede elever på. Nogle steder<br />
samles tosprogede elever i sproggrupper for at<br />
styrke dem i deres modersmål. Andre steder busses<br />
de ud til andre skoler i området for at undgå,<br />
at de bliver for mange og hermed dominerer eller<br />
sætter deres præg på skolen og undervisningen.<br />
Mange skolers praksis indeholder imidlertid elementer<br />
af de to ovennævnte modeller. Hvilken<br />
pædagogisk linje skolen lægger, hviler ofte på<br />
den enkelte lærers eller skoleleders faglige viden<br />
og holdninger.<br />
Op igennem 90’erne er der dog sket en væsentlig<br />
udvikling. En stadig større bevidsthed om<br />
tosprogethed og undervisning af tosprogede elever<br />
har medført et større erfaringsgrundlag for<br />
arbejdet med tosprogede børn i skoler og daginstitutioner.<br />
Lærere, skoleledere og pædagoger<br />
har nu langt større muligheder for vejledning og<br />
information, som sikrer den faglige kvalitet i<br />
deres arbejde.<br />
I arbejdet med tosprogede børn og unge er der<br />
tre felter, som er af afgørende betydning:<br />
1. dansk som andetsprog og andetsprogspædagogik<br />
2. modersmålets betydning<br />
3. interkulturel kompetence – at læreren eller<br />
pædagogen er i stand til at tackle et kulturmøde<br />
Dansk som andetsprog<br />
En vigtig milepæl har været anerkendelsen af, at<br />
for nogle mennesker er dansk et andetsprog. Der<br />
har været undervist i dansk som andetsprog i<br />
over 30 år i Danmark, men først i 1995 udsendte<br />
Undervisningsministeriet for første gang en komplet<br />
vejledning til dansk som andetsprog. Faghæfte<br />
19, ”Dansk som andetsprog”, indeholder formål,<br />
centrale kundskabs- og færdighedsområder,<br />
læseplaner og undervisningsvejledning. Heri bliver<br />
det slået fast, at:<br />
• undervisningen af tosprogede elever er undervisning<br />
i og på dansk som andetsprog.<br />
• der på alle klassetrin er behov for, at der udvikles<br />
metoder og materialer, der tilgodeser denne<br />
undervisning.<br />
• undervisning i dansk som andetsprog varetages<br />
af lærere, der gennem en særlig uddannelse<br />
eller på anden måde har kvalificeret sig opgaven.<br />
Formålet med undervisningen i dansk som<br />
andetsprog er, ifølge Undervisningsministeriets<br />
Vejledning at<br />
”tosprogede elever på baggrund af deres sproglige<br />
og kulturelle forudsætninger, tilegner sig færdigheder<br />
i at forstå og anvende talt og skrevet<br />
dansk (…) Undervisningen skal fremme den<br />
enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og<br />
forståelse af samspillet mellem dansk sprog og<br />
kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund.<br />
Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven<br />
udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig<br />
deltagelse i skole, uddannelse og samfund”<br />
Dansk som andetsprog, Faghæfte 19,<br />
Undervisningsministeriet 1995<br />
Et andetsprog defineres ud fra den betydning, det<br />
har for sprogbrugeren. De etniske <strong>minoriteter</strong> i<br />
Danmark har det modersmål, de har lært af<br />
deres forældre. Men da de bor og lever i Danmark,<br />
er dansk ikke et fremmedsprog, men et<br />
andetsprog. For at kvalificere lærere til at undervise<br />
tosprogede elever er det vigtigt, at dansk<br />
som andetsprog bliver en del af læreruddannelsen.<br />
En undersøgelse fra Ugebrevet Mandag Morgen<br />
i januar 2000 fastslog, at de allerfleste<br />
lærerstuderende går i gennem deres uddannelse<br />
stort set uden at have lært noget om, hvordan<br />
man underviser elever med et andet modersmål<br />
end dansk. Ofte har de samlet kun modtaget 3-4<br />
timers undervisning gennem hele deres studietid<br />
(Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 5, 31. januar<br />
2000)<br />
Retten til modersmålsundervisning<br />
Spørgsmålet om, hvorvidt tosprogede børns<br />
modersmål skal støttes eller ej, er et af de evige<br />
stridsspørgsmål. Med jævne mellemrum stilles<br />
der forslag til afskaffelse af kommunernes forpligtigelse<br />
til at tilbyde modersmålsundervisning til<br />
etniske <strong>minoriteter</strong> med andet modersmål end<br />
dansk. I den forbindelse skal det bemærkes, at<br />
modersmålsundervisning er et meget lille under-<br />
50