Etniske minoriteter - SFI

ne interesseorganisationer. Kartoffelavlere har
deres egen forening, tennisspillere har deres, og
folk, der strikker, har deres strikkeklubber. Danskerne
elsker at danne foreninger, og det har
smittet af på de etniske minoriteter. Nogle er
gået ind i de danske foreninger – en pakistansk
brevdueopdrætter er således medlem af en gammel
dansk brevdueforening. Der er kun få med
etnisk baggrund med i danske sportsforeninger
og klubber, men flere er i venteposition. Udviklingen
går i den rigtige retning.
Ud over partipolitisk organisering har etniske
minoritetsgrupper organiseret sig i forskellige foreninger.
De kan inddeles i de efterfølgende følgende
kategorier.
Kulturelle foreninger
Disse foreninger beskæftiger sig primært med
poesi, kunst, musik, tøj, dans og mad. De holder
kulturelle aftener, inviterer digtere fra deres
hjemlande og udlandet og udgiver bøger og blade.
De arbejder udelukkende blandt deres landsmænd
og har få ambitioner om at udbrede deres
kultur til det danske samfund. Det skyldes bl.a
manglende økonomiske midler og oversættelsesmuligheder
til at udgive litteratur på dansk. Men
flere og flere foreninger har indset, at de skal
satse på tværkulturelle aktiviteter. Aftener med
digte og poesi fra deres hjemlande er meget
værdsatte. Beklageligvis er støtten til multikulturel
litteratur blandt de danske intellektuelle
næsten på nulpunktet. Indtil i dag har interessen
blandt danske forlag for at udgive etnisk litteratur
og poesi været meget lille, men blandt forskellige
nationale grupper arbejdes der på
sagen. Når det gælder dans, musik og mad har
etniske minoriteter præget det danske samfund
grundigt. Veletablerede foreninger som den iranske
og græske har stor succes med at tiltrække
både landsmænd og danskere til deres sammenkomster
og fester.
Politiske foreninger
De politiske foreninger er relateret til hjemlandets
politik, og derfor opkaldes de efter forskellige
hjemlandspartier eller bevægelser, der repræsenterer
den borgerlige mellemklasse og de handlende
eller de, som har deres rødder i arbejderklassen.
Derudover er der andre, som støtter religiøse/politiske
partier. Medlemmerne findes
blandt de ældre, som er mere bekymrede for
hjemlandenes politiske udvikling end de unge.
Mange af disse organisationer har intet kontor
eller kontingentbetalende medlemmer og er derfor
afhængige af frivillig arbejdskraft og indsamlinger.
Tilslutningen er stor, og deres aktiviteter er
afhængige af, hvilket parti der er ved magten i
hjemlandet. Ministre og lokalpolitikere, som kommer
til Danmark, er ofte gæster hos dem. De
arrangerer offentlige møder med disse gæster,
hvor politiske og økonomiske problemer bliver
diskuteret på tværs af partipolitik.
Socialt samvær og mødesteder
Mange grupper blandt etniske minoriteter har
udviklet et omfattende netværk af mødesteder,
cafeer, klubber og væresteder, hvor primært
mænd mødes. Her kan de drikke te og kaffe, spille
kort, backgammon, terningspil, læse hjemlandets
aviser, se nationalt fjernsyn og udveksle
deres erfaringer i samfundet. Nogle grupper bruger
denne form for samvær som en fortsættelse
af den nationale identitet, andre bruger den som
danskere bruger bodega. Det interessante er, at i
modsætning til mange andre store indvandrer- og
flygtningegrupper har pakistanske indvandrere
95