Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

vedkommende været yderst begrænset: 44 pct. af mændene og 64 pct. af kvinderne fra Tyrkiet har aldrig gået i skole, i modsætning til forældre fra det tidligere Jugoslavien, hvor kun mellem 2-9 pct. aldrig har gået i skole. Men hvilke forventninger har andengenerationen, som nu er blevet voksne, så til deres egne børn? Undersøgelsen viser, at 94-98 pct. af andengenerationen fra alle grupper mener, at deres børn skal have en eller anden form for uddannelse (i spørgsmålet er der ikke taget hensyn til barnets køn). Tager man i betragtning, at næsten halvdelen af indvandrerne fra Tyrkiet ikke havde nogen skoling overhovedet, og at forventningen til deres børnebørn er, at ca. 95 pct. bør tage en uddannelse, er de beskrevne etniske minoritetsgruppers erhvervskompetencer i rivende udvikling. Et stort antal forældre mener tillige, at det er vigtigt, at deres barn kan dansk, før det kommer i skole, og de møder i stort tal op til forældremøder i både førskoleinstitution og skole. Det understreger, at de er bevidste om, at en god uddannelse er vigtig, hvis deres børn skal have et godt liv i Danmark. Et tegn på, at nydanskerne og deres børn tilpasser sig det samfund, som de er en del af og at de, i større grad end deres forældre, er vidende om, at uddannelse i dette samfund er den vigtigste vej til et godt arbejde. Flere generationer under samme tag? En ofte præsenteret forestilling om etniske minoriteters familiemønstre er, at de bor i udvidede familier, hvor flere generationer bor sammen. Der er dog sket en del ændringer de seneste ti år. I 1989 boede fx lidt mere end halvdelen af gifte eller samlevende nydanske mænd med oprindelse i Tyrkiet i udvidede familier med deres forældre eller svigerforældre; i 1999 er det kun 12 pct. I alt bor mellem 5 og 30 pct. af nydanskerne i storfamilier i 1999. Årsagen til faldet kan være både funktionel, kulturel og økonomisk. Det kan dels skyldes, at et liv i Danmark ikke understøtter betydningen af familien som produktionsenhed og produktionsfællesskab. Det er en rolle, som storfamilien ofte spiller i de samfund, hvor den er særligt udbredt. I Danmark satser man, grundet udformningen af det danske arbejdsmarked, i større grad på en individuel karriere. Man er i arbejdsmæssig sammenhæng afhængig af en arbejdsgiver, og ikke nødvendigvis sin af familie. Dels kan der være tale om kulturel påvirkning fra værtslandet: den mest udbredte familieform i Danmark er kernefamilien. Endelig kan udviklingen skyldes, at nydanske ægtepar nu har en økonomisk basis, som giver dem mulighed for at etablere deres eget hjem, i modsætning til 1989, hvor de kun var 18- 25 år. Det ændrede familiemønster ses dog ikke kun i tilflytterlandet. Også i de lande, hvor nydanskerne og deres forældre i sin tid kom fra, er traditionelle familieformer under forandring – bl.a. fordi stadig flere søger mod byerne. Dette forhold blev undersøgt allerede i slutningen af 1980’erne, hvor den danske kultursociolog Lotte Bøggild Mortensen påpegede, at den mest udbredte familieform i Tyrkiet nu var kernefamilien (58 pct.), mens kun 25 pct. levede i udvidede, traditionelle familier (Bøggild Mortensen, 1989). Frivillige tvangsægteskaber I den offentlige debat tales der meget om, at nydanskernes forældre har en, ifølge danske normer, uhensigtsmæssig høj grad af indflydelse på deres børns valg af ægtefælle. Folketinget vedtog i forsommeren 2000 en ændring af Udlændingeloven, hvori retskravet på familiesammenføring blev hævet fra de daværende 18 år til 25 år (Lov om ændring af Udlændingeloven, 2000). Formålet var primært at få mulighed for at kontrollere de ægteskaber, der indgås mellem medlemmer af herboende etniske minoriteter og personer fra disses oprindelseslande, men også at kontrollere antallet af ægteskaber, hvor forældregenerationen vælger barnets ægtefælle, typisk kaldet ”tvangsægteskab”. Et tvangsægteskab kan defineres som et ægteskab, hvor forældre eller slægt arrangerer et ægteskab for et familiemedlem, uafhængigt af eller i direkte modstrid med dennes ønsker og forventninger. Der blev ikke spurgt i 1999 om nydanskerne havde indgået ægteskab mod deres vilje, men i 1989 angav 2-3 pct. af de unge, at de var blevet forlovet eller havde indgået et ægteskab mod deres vilje (Just Jeppesen, 1989). Det drejer sig altså om ganske få. Det er dog ikke ensbetydende med, at forældrenes rolle er fuldstændigt udspillet. En kvinde med oprindelse i Pakistan fortalte således, at hensynet til hendes forældre havde været stort, da hun valgte at indgå et arrangeret ægteskab 1 med en mand fra oprindelseslandet: ”...[man må] passe på, at man ikke siger noget, som vil såre dem. Prøve at pakke det ind, eller lade være med at sige det. Prøve at leve op til, hvad de gerne vil have fra et barn. Og det har jeg jo gjort via, at jeg har sagt ja til et arrangeret ægteskab. I bund og grund kan man jo godt se, at der er nogle ting, som er lidt uretfærdige. Men så siger man til sig selv, at det nok er det bedste, for det er noget, som éns forældre gerne vil for én. Og så gør man det.” At forældre ønsker stor indflydelse på deres børns valg af ægtefælle kan ses som udtryk for tradition: således har man gjort i den pågældende familie og kultur i generationer, og det er den form man er mest tryg ved. Men samtidig præsenterer livet i Danmark nye krav og problemstillinger, som førstegenerationen til tider søger at dæmme op for, bl.a. ved at blande sig i deres børns valg af ægtefælle. Valg af ægtefælle åbner 58
nemlig for en diskussion af motiver og hensyn til netværk (familie, slægt, gruppe). Forældregenerationen kan være bange for at ’miste’ deres barn og børnebørn til det omgivende samfund, hvis de giver dem for lette tøjler. Vil deres børnebørn fx lære oprindelseslandets sprog, eller vil de kun tale dansk? Vil familien være villig til at tage sig af dem, når de bliver gamle, eller vil de sende dem på plejehjem? Den norske forsker Anja Bredal har i sine studier af etniske minoriteters ægteskaber i Norden påpeget, at overgangen mellem tvangs- og arrangerede ægteskaber (med deres grader af valg inden for traditionelle ægteskabsformer) ofte er flydende (Bredal 1998; 1999). Vores materiale viser, at langt de fleste nydanskere (60-90 pct.) gifter sig med personer, som kommer fra oprindelseslandet. Men hvor stor indflydelse forældrene har på dette valg, kan man ikke sige noget om. At nydanskerne vælger en person af samme etniske baggrund – ikke bare opvokset i Danmark, men fra oprindelseslandet – viser måske snarere noget om, hvem de mener, at de har mest til fælles med. Som en kvinde med oprindelse i Tyrkiet udtrykker det: ”Vi mødte hinanden i Tyrkiet, hvor jeg var på ferie. ...når der er nogen, der spørger, om det var et arrangeret ægteskab svarer jeg, at ’det var godt arrangeret’ – ikke arrangeret...” Selvom nydanskerne på mange måder føler sig som en del af det danske samfund, bruges ægteskabet til at fastholde og vedligeholde kontakten med oprindelseslandet, dets kultur og normer. Man kan sige, at nydanskerne i disse tilfælde i høj grad følger mønstre, som ligner deres forældres, og spørge sig selv, om disse mønstre vil blive givet videre til deres børn. Størstedelen – og langt flere nydanskere end for ti år siden – mener, at deres børn selv skal bestemme, hvem de vil giftes med. Hos kvinder med oprindelse i det tidligere Jugoslavien mener 96 pct., at børnene selv skal bestemme, mens kun 46 pct. af kvinderne med oprindelse i Pakistan er af samme opfattelse – faktisk mener 16 pct. fra samme gruppe, at børnene ikke skal vælge ægtefælle alene. Nydanskere med oprindelse i Pakistan har også sværest ved at acceptere, at deres barn gifter sig med en dansker. Større 59
Page 1 and 2:
Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4:
Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6:
og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8: hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10: Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11 and 12: De store og traditionelle indvandri
Page 13: drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 16 and 17: hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31: Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35: op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65: Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68: hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70: Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72: Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74: Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77: let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79: De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81: indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82: mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86: Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88: som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90: sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92: løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94: Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96: ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97 and 98: med deres synspunkter - både når
Page 99 and 100: sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103: Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104: Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?