Etniske minoriteter - SFI

Vi skal fortsætte med at nedbringe fraværet
Statistikken er blevet forbedret inden for danskundervisningen.
Tidligere vidste vi fx ikke ret
meget om, hvordan fremmødet var til undervisning.
Det ved vi nu og kan se, at fremmødet i det
første år under kommunerne var ca. 80 pct.. Det
er mit indtryk, at det er en forbedring i forhold til
tidligere.
Spørgsmålet er dog, om det er godt nok. Et fravær
på ca. 20 pct. betyder jo, at deltagerne i gennemsnit
er væk en dag om ugen. Det er derfor
nødvendigt at undersøge nærmere, hvad der er
årsager til fraværet, og om det er muligt at nedbringe
det.
Aktivering og arbejdsplacering
Hidtidige erfaringer
Integrationslovens bestemmelser om, at der ud
over danskundervisning skal tilbydes aktivering
tidligt i integrationsforløbet, har fået fuld opbakning
fra kommunerne.
Der arbejdes ihærdigt med aktiveringsområdet,
selv om det måske ikke endnu har givet sig
udslag i tallene for, hvor mange der er aktiveret.
Aktiveringsfeltet er meget bredt og arbejdet
skal foregå på mange fronter. Vi skal opdyrke
kontakt til virksomheder, der er villige til at tage
udlændinge i praktik. Vi skal udvikle projekter,
hvor der både sker en oplæring i bestemte
arbejdsfunktioner i virksomhederne, og hvor
udlændingene kan få afprøvet, hvad de kan eller
ikke kan. Dørene skal lukkes op for en forhåbentlig
bred vifte af arbejdsmuligheder, og der skal
gennem praktikforløb måske også lukkes nogle
døre i forhold til, hvad der ikke er muligt her i
Danmark.
Der skal tænkes nyt og meget kreativt, hvis det
skal lykkes at finde relevante aktiveringstilbud,
som den enkelte kan få udbytte af. Vi skal ikke
kun inddrage virksomhederne i lokalområderne,
men også tænke aktivering og arbejdsplacering i
kommunen og i de mange kommunale institutioner.
Vi skal også inddrage hele det område, der
baserer sig på frivillig arbejdskraft og søge at få
åbnet op for aktiveringstilbud der.
Hvorfor bliver nydanskere ikke aktiveret i fuldt
omfang fra starten?
Der har været rejst kritik fra flere sider af, at kommunerne
ikke har aktiveret nyankomne udlændinge
i det forventede omfang. Det kan jo også virke
sært, at redskaberne i loven ikke udnyttes fuldt
ud, når nu alle er enige om, at selvforsørgelse er
den bedste vej til en god integration. Det er imidlertid
ikke altid, at målsætninger, rammer, muligheder
og personer passer fuldstændig som hånd
i handske.
Det kræver ofte tid at afdække, hvilket aktiveringstilbud,
der er det rette, når der både skal
tages hensyn til den uddannelse og erhvervserfaring,
den enkelte udlænding har med i bagagen,
og der samtidig skal ses på fremtidige muligheder
og ønsker. Der skal som regel et vist minimum
af danskkundskaber til, før man kan starte
en målrettet aktiveringsindsats, og tilbuddene
skal tidsmæssigt og afstandsmæssigt passe
sammen.
Alle gode kræfter må samles
Det er klart, at praktiske problemer og regelsammenstød
ikke skal bruges som en sovepude, og
sådan er virkeligheden heller ikke ude i kommunerne.
Der arbejdes med tingene for at finde den
rette sammenhæng i en målrettet integrationsindsats
– på tværs af diverse love og regler.
En integrationslov, der placerer ansvaret for
den arbejdsmarkedsrettede indsats hos kommunerne,
kan ikke stå alene, uagtet at rammerne for
indsatsen fortsat udbygges og forbedres. Alle parters
indsats og engagement er nødvendige for at
forfølge målet om selvforsørgelse. Uddannelsesstederne,
arbejdsgiverne, organisationerne,
lokalsamfundet og kommunerne skal sammen
være med til at løfte denne store og vigtige opgave.
Det er i den kommende tid, at vores indsats på
aktiveringsområdet skal stå sin prøve. For de fleste
udlændinge, der har været her i landet et års
tid, øges aktiveringsmulighederne betragteligt, og
tilbuddene kan målrettes mere og mere til
bestemte jobfunktioner eller uddannelser.
40