Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

uden hensyntagen til indvandrerne. Nu var indvandrerne taget med på råd! Men danskerne gav alligevel ikke frivilligt beslutningskompetencen og magten fra sig. Denne følelse af magtesløshed blev forstærket af, at de overhovedet ingen indflydelse havde haft på udformningen af betænkningen. I stedet for at invitere minoriteterne med til bords, havde arbejdsgruppen aflagt uanmeldte besøg i nogle foreninger for udenlandske arbejdere, hvor de havde lejlighed til at høre deres mening. Medlemmerne drak kaffe, snakkede lidt med de tilstedeværende og først efter mødet orienterede de foreningerne om anledningen til deres besøg. Set med indvandreres øjne blev en vigtig chance for inddragelse i vigtige processer tabt. Det officielle Danmark tog ikke hensyn til indvandrernes faktiske forhold og betydning for Danmark. I november 1980 fik indvandrerne lov til at formulere deres eget forslag igennem et fælles gæstearbejderråd. Myndighedernes afvisning havde tvunget indvandrerne til at organisere sig. Gæstearbejdernes fællesråd, som indtil da havde bestået af jugoslaviske, tyrkiske og pakistanske foreninger, åbnede sin dør for alle udenlandske arbejderforeninger. Parallelt med denne udvikling opstod en stigende utilfredshed med den socialdemokratiske kontrol af ”Indvandrernes Fællesråd i Danmark”. Nogle af de største indvandrerforeninger sluttede sig sammen under navnet INDsam (Indvandrerforeningers Sammenslutning). Foreningerne bag initiativet ønskede at arbejde for at skabe en bedre tilværelse for indvandrerne med reel indflydelse. Sammenslutningen var pro-aktiv fra starten. Derfor lagde den ud med en stor musikfestival, oprettede en kvindegruppe og forskellige udvalg, som arbejdede med kulturelle, arbejdsmæssige, sociale og uddannelsesmæssige problemer og lancerede også et indvandrerblad. INDsam lagde vægt på følgende: “Det er vigtigt at slå fast, at indvandrerne ikke er en homogen masse. Det er vigtigt for dem at samarbejde om fælles mål og lave deres egne aktiviteter i fællesskab, men ikke være underlagt andre foreninger, nationaliteter eller grupper.” INDsam var indtil 1995 den eneste sammenslutning af etniske minoriteter. Foreningen var med til at synliggøre etniske minoriteters livsvilkår i det danske samfund. INDsam fik lov til at sidde i forskellige ministerielle udvalg og råd, hvor minoriteters integration bliver diskuteret. Selvom den reelle indflydelse var minimal, blev organisationen betragtet som en samarbejdspartner af forskellige aktører på udlændingeområdet. At skaffe penge til huslejen, få landsmænd til at komme i foreningen, reagere prompte på samfundsdebatter, udarbejde kvalificerede høringssvar til lovforslag, vejlede og rådgive menige indvandrere og flygtninge, holde konferencer og seminarer, udarbejde emnerelaterede policy papers samt udgive et respekteret foreningsblad, var nogle af de opgaver, foreningen skulle tackle. Indvandrerforeningerne har altid haft en dårlig økonomi, og det frivillige arbejde bliver en tung belastning i det lange løb. Foreningens høje profil medvirkede til, at indenrigsministeriet begyndte at bevilge driftstilskud, samt at nogle medlemmer af Folketinget skaffede penge fra finansloven til specielle projekter. Uheldigvis tiltrak denne succes politisk indblanding. Et tæt samarbejde med Socialdemokratiet skabte splid i hovedbestyrel- 98
sen, som allerede var delt i to fløje. Én domineret af afrikanske foreninger, og den anden af andre nationaliteter. Alle forsøg på at forene forskellige synspunkter mislykkedes. I 1995 forlod en del foreninger INDsam og dannede POEM (Paraplyorganisation for Etniske Mindretal). I dag er etniske minoriteters område meget bredt, velorganiseret, funktionelt og aktivt deltagende. Der findes ca. 300 organisationer på landsplan, de fleste af dem i hovedstadsområdet og i de større provinsbyer. Derudover har forskellige nationale grupper dannet deres egne sammenslutninger. Etniske minoritetsorganisationer tog et meget velkomment skridt i deres organisering, da fem paraplyorganisationer sluttede sig sammen og dannede Etniske Minoriteters Landsorgansiation ELO i januar 2000. Det var en direkte respons på integrationsloven, som har sat etniske organsationer uden for indflydelse i de officielle cirkler. Daværende indenrigsminister Thorkild Simonsen, som var arkitekt bag loven, erkendte, at etniske organisationer spiller en stor rolle i integration af minoriteterne og hilste initiativet velkommen. Den danske politik tiltrækker En måde, hvorpå man kan tolke en indvandrergruppes interesse for at blive en del af det nye samfund, er at se på, om de engagerer sig i det politiske liv og aktivt går ind i at præge den politiske udvikling. Når vi ser på udviklingen i de forskellige indvandrergrupper, kan vi konstatere, at de har været meget aktive. Grupperne har ikke isoleret sig og siddet og surmulet i en krog. Allerede inden det danske Folketing vedtog, at udenlandske statsborgere fik ret til at deltage i valg til kommunalbestyrelse og amtsråd, var en del af dem blevet medlem af danske politiske partier. Det har i første omgang været Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, som har tiltrukket de etniske minoriteter. Men samtidig skal det understreges, at de danske politiske partier – både de borgerlige og de mere venstreorienterede – næsten aldrig har iværksat målrettede kampagner for at tiltrække etniske minoriteter i deres rækker. Den socialdemokratiske toppolitiker Birte Weiss’ forklaring på den herskende ligegyldighed og mangel på kontakt er, at “der er ingen stemmer at vinde ved at tale deres sag, men en masse at tabe.” Alligevel er der i dag 18 personer med minoritetsbaggrund i forskellige kommunalbestyrelser, men ingen i Folketinget eller Europaparlamentet. Dog sidder Isminur Lone Yalcinkaya, CD, som er 1. suppleant for Mimi Jakobsen, i Folketinget i en periode fra efteråret 2000. Hun er således den første person med etnisk baggrund, som har fået en plads i Folketinget. Jeg har selv været medlem af SF i mange år, men meldte mig ud, fordi jeg ikke syntes, partiet var villig til at give repræsentanter fra de etniske minoriteter reel indflydelse og magt i partiapparatet. Med denne erfaring besluttede jeg tidligt i mit politiske arbejde, at jeg kun ville arbejde for etniske minoriteters rettigheder i tæt samarbejde med mit bagland og etniske minoritetsorganisationer, og samtidig ønskede jeg at deltage i den offentlige debat gennem medierne. Det er vigtigt, at etniske minoriteter deltager og søger at påvirke udviklingen og indstillingen til indvandrere, hvad enten det er gennem de politiske partier eller græsrodsarbejde. Mangel på interesse fra det danske politiske establishment har i de sidste 10 år skabt politiske diskussioner blandt etniske minoriteter. Selvom de indvandrere, som er blevet valgt i politiske partier, gang på gang har taget afstand fra en minoritetsplatform, har de menige indvandrere ønsket et fælles politisk forum, hvor de store fælles problemer som arbejdsløshed, boligmangel, social marginalisering og de etniske minoriteters basale rettigheder kan diskuteres. De mener, at det er deres tanker og følelser, der skal være drivkraften i det politiske arbejde. Det er blevet bekræftet gang på gang af etniske minoriteter, når jeg holder møder med dem i deres foreninger. De fleste af dem giver udtryk for, at en større bevidsthed og politisk organisering af minoriteterne er vigtig i dag. Der er nogle politikere med etnisk minoritetsbaggrund, der mener, at man skal arbejde inden for de etablerede politiske partier og inden for systemets rammer. Det skal der ikke være uenighed om. Selvfølgelig kan man gøre begge dele. Det er blevet sagt i debatten, at hvis minoriteterne organiserer sig politisk, så vil de blive mere isolerede i det danske samfund. Det er et forfejlet argument. Vi lever i et land med flere tusinde forskellige foreninger og græsrodsbevægelser og 16 forskellige politiske partier. Fundamentet for demokratiet er, at vi har ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, organisationsfrihed, og at folk engagerer sig både som individer og i grupper. At stille spørgsmålstegn ved disse rettigheder er udemokratisk. Med en velorganiseret politisk platform kan minoriteterne først og fremmest sætte deres egen dagsorden, forhandle direkte med de andre politiske partier, henvende sig frit til pressen og komme med egne løsningsmodeller og lovforslag. Det vil blive lettere at rejse en debat, når der opstår konkrete sager. Med et klart formuleret politisk program på alle minoritetsområder vil vi kunne handle hurtigt og effektivt på en helt anden måde end organisationer og foreninger. Bevægelsen kan primært arbejde for at udvikle minoriteternes rettigheder og for at skabe ligestilling i det danske samfund. Minoritetspartiet har set dagens lys Etniske minoriteters drømme og ønsker er tildels opfyldt med etablering af et minoritetsparti i Århus med et formidabelt partiprogram. Partiet blev oprettet i maj 2000 med høj prioritering af 99
Page 1 and 2:
Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4:
Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6:
og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8:
hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10:
Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11 and 12:
De store og traditionelle indvandri
Page 13:
drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 16 and 17:
hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19:
De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21:
e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23:
det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25:
Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27:
forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29:
Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31:
Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33:
at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35:
op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37:
Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39:
Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41:
Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43:
Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45:
var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60: nemlig for en diskussion af motiver
Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65: Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68: hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70: Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72: Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74: Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77: let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79: De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81: indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82: mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86: Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88: som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90: sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92: løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94: Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96: ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97: med deres synspunkter - både når
Page 102 and 103: Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104: Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?