Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

næsten ingen mødesteder i Danmark. Det hænger sammen med, at der i Pakistan findes meget få sociale samværssteder uden for hjemmene, vennerne og storfamilierne. Pakistanerne i Danmark vil helst besøge hinanden og invitere til middag i stedet for at tage til en klub og spille kort eller drikke te. Selvom opdelingen af mande- og kvinderollen er næsten den samme som hos fx tyrkere, så er det sjældent, at de pakistanske mænd bruger tid uden for hjemmet. Deres aktiviteter bevæger sig rundt om deres familieliv. Hvis pakistanske mænd tager ud, så er det begrænset til en biograftur, et måltid på en restaurant eller til en musikkoncert. Religiøse foreninger Næsten 70 pct. af alle etniske grupper i Danmark er muslimer, både Sunnier, Shiaer og Aleviter. Resten er delt på kristne, buddhister, hinduer og sikher. Organisering af de religiøse foreninger er sket langsomt. Hos etniske grupper med muslimsk baggrund var de religiøse forhold i starten af 1970erne begrænset til fredagsbønnen. Efter familiernes ankomst og på grund af børnenes manglende viden om hjemlandets kultur og religion opstod der et voksende behov for at etablere moskeer og religionsskoler. I dag findes der mange steder, hvor etniske minoriteter kan bede fem gange om dagen, gå til fredagsbøn og sende deres børn til religiøs undervisning. Disse moskeer er organiseret under religiøse foreninger, som henter imamer her til landet fra deres hjemegn. Imamens opgave er at varetage religiøse opgaver, samt at give vejledning om familieproblemer, konfliktløsning og personlig rådgivning. Mange blandt etniske minoriteter er generelt ikke meget religiøse. Derfor er tilslutningen til religiøse foreninger ikke tilstrækkelig. De betragter religiøs observans som en privat affære, og denne holdning afspejles i deres forretningsliv. Fx forbyder Islam svinekød, alkohol og porno, men de fleste etniske kiosker sælger disse varer. Denne dobbeltmoral er uforståelig for en dansker eller en stærk religiøst praktiserende indvandrer. Forretningens overlevelse spiller en stor rolle i denne beslutning. I de nye tider har samfundsdiskussioner om halalkød, tørklæder og børneopdragelse påvirket de etniske grupper. De bliver meget mere bevidste om deres religiøse rettigheder og er ikke bange for at manifestere sig gennem foreninger. Disse foreninger varetager deres medlemmers interesser og arbejder sammen med andre NGOer, som fx DRC. Et godt eksempel på religiøs bevidsthed er den såkaldte tørklædesag mod Magasin, som en ung pige har ført og vundet den 10. august 2000. Sportsforeninger Etniske grupper, især unge, er ikke så synlige i det danske sportsforeningsliv. Forklaringen ligger i deres hjemlandes sportsstruktur, i de økonomiske muligheder og i mangeårig mangel på interesse fra danske organisationers side. Trods disse svagheder har etniske grupper dannet sportsforeninger inden for cricket, hockey, fodbold, basketball, drageflyvning og kampsport. Forskellige grupper har deres egne favoritsportsgrene. Tyrkere og afrikanske nationer kan godt lide fodbold, pakistanere spiller cricket og arabiske grupper foretrækker Martial Arts. Der findes etniske sportsklubber i København, Odense, Århus, Ålborg og i næsten alle større provinsbyer. Danmarks landshold i cricket nyder godt af unge spillere af pakistansk herkomst. Mange unge fra etniske grupper har udmærket sig i karate, taekwondo og andre kampsportsgrene. De repræsenterer Danmark på internationalt plan. Foreninger der rådgiver og vejleder Der findes en del – demokratisk opbyggede – foreninger, som i de sidste 30 år har givet råd og vejledning til etniske minoriteter om deres rettigheder, pligter og muligheder i det danske samfund. Rådet for Etniske Minoriteter, som giver råd til indenrigsministeren, har indtil for nylig repræsenteret de etniske foreninger. Denne demokratiske proces har den nye integrationslov fra 1998 fjernet og erstattet med et nyt system, hvor kommunerne enten udpeger eller i nogle tilfælde lader etniske foreninger vælge deres repræsentanter til kommunens integrationsråd. Etniske foreningers direkte valg af deres egne repræsentanter er hermed ophørt. I mange menneskers øjne har denne udvikling været et stort tilbageskridt i etniske minoriteters indlæring af demokrati. Det andet vigtige officielle organ er Nævnet for Etnisk Ligestilling. Det har til opgave at rådgive Folketinget, regeringen, centrale og lokale myndigheder, private organisationer og andre samfundsinstitutioner i spørgsmål om etnisk ligestilling og diskrimination. Nævnet har 16 medlemmer, hvoraf de otte er med etnisk minoritetsbaggrund, heraf er fire medlemmer udpeget direkte af indenrigsministeren og fire af Rådet for Etniske Minoriteter. Ud over disse to officielle organer er etniske minoriteter meget aktive i forskellige græsrodsbevægelser og NGOer med danske medlemmer. Men mange etniske unge tilslutter sig ikke minoritetsorganisationerne ud fra det synspunkt, at disse organisationer ikke beskæftiger sig med deres problemer. De anser indvandrerorganisationerne for at være anakronistiske og passive. For at imødekomme det behov er unge aktivister begyndt at danne deres egne foreninger. Indvandrere har medbragt en autoritetstro der gør, at de sjældent udfordrer myndighederne. Mange førstegenerations indvandrere, som har stor indflydelse i organisationerne, har stadigvæk den holdning, at man ikke skal råbe for højt eller kaste sten i vandet. Men ungdomsorganisationerne og deres talsmænd er meget markante 96
med deres synspunkter – både når de diskuterer med deres ældre, og når de ytrer sig i den danske offentlighed. Et andet punkt, som ofte står på foreningernes dagsorden, er voksenundervisning af de ældre indvandrere. Men foreningerne har været dårlige til at opfylde dette behov, fordi undervisningslokaler og kvalificeret undervisere manglede. Et tredie område, som de etniske foreninger har forsømt, er inddragelse og støtte fra kvinderne. Selvom nogle få etniske kvinder har markeret sig i foreningslivet, har det altid været for en kortere periode, og indtil de stiftede familie. Alle disse foreningers arbejde kom ikke fra den ene dag til den anden. Udviklingen er gået langsomt men er vedvarende. Vi skal se på, hvem der startede det hele, og hvordan organiseringen er foregået. Et tilbageblik på indvandrerorganisationer Synlig organisering af foreninger tog meget lang tid, men den startede kort efter, at de store indvandrergrupper kom til landet. Det har altid været nogle ildsjæle, som tog initiativ til organisering. En af de første milepæle var, da Socialministeriet i december 1975 udsendte en betænkning med en række forslag om “Udenlandske arbejderes sociale og samfundsmæssige tilpasning her i landet”. Den indeholdt udtalelser om sociale pensioner, børnetilskud, socialhjælp, boligforhold, skatteforhold, sproglig bistand, rådgivning og retshjælp, undervisning, stemmeret, kommunale udvalg, information, statsadministration og statistik. Før denne betænkning havde arbejdsministeriet udarbejdet sin egen rapport om udenlandske arbejdere (betænkning nr. 589 – 1970). I LOs blad “Fremmedarbejderbladet” kunne man læse om indvandrernes reaktion på socialministeriets betænkning. Indvandrerne var dybt skuffede over manglende visioner i disse betænkninger, men de var ikke parate til at komme med et modspil på det tidspunkt. På et møde den 29.januar 1976 i den tyrkiske forening på Vesterbrogade i København besluttede repræsentanter for tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske foreninger at oprette et fælles råd. Deltagerne i mødet fandt det mere og mere nødvendigt med fælles aktiviteter, ikke mindst når synspunkter skulle fremføres over for danske myndigheder. De var klar over, at myndighederne ikke var interesserede i at lade dem påvirke beslutninger vedrørende deres livsvilkår. I slutningen af 1976 blev Gæstearbejdernes Fællesråd i Danmark dannet med nationale grupper fra Tyrkiet, Pakistan, Marokko, Grækenland og Jugoslavien som en reaktion på betænkningen. Fællesrådet blev i stigende grad inviteret med til møder, konsultationer, diskussioner, kurser, seminarer og mange andre arrangementer. Men når danske myndigheder, faglige organisationer eller interessesammenslutninger havde lyttet til de fremsatte bemærkninger, vedtog de deres beslutninger 97
Page 1 and 2:
Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4:
Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6:
og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8:
hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10:
Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11 and 12:
De store og traditionelle indvandri
Page 13:
drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 16 and 17:
hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19:
De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21:
e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23:
det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25:
Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27:
forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29:
Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31:
Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33:
at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35:
op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37:
Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39:
Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41:
Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43:
Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45:
var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60: nemlig for en diskussion af motiver
Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65: Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68: hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70: Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72: Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74: Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77: let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79: De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81: indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82: mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86: Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88: som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90: sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92: løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94: Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95: ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 99 and 100: sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103: Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104: Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?