Etniske minoriteter - SFI

løsheden og kriminaliseringen med at omdefinere
deres position fra at være ”stakkels ofre” til
at være ”anklagende”, hvor de holder minoritetspolitikken
ansvarlig for deres ”elendige” situation.
I disse fællesskaber og i den etniske orientering
henter de inspiration og udvikler argumentationsformer
mod forvaltningen af minoritetspolitikken.
De er frustrerede over manglende tiltag
omkring forebyggelse af diskrimination og sanktioner
mod diskriminationen, og de er frustrerede
over den manglende indsats for at højne deres
sociale status på arbejdsmarkedet, i uddannelsessektoren
og i byens sociale og æstetiske
rum. Via denne position er de i færd med at konstruere
nye identitetsformer, der kan karakteriseres
som negationsidentitet, hvor de tager
afstand fra de danske værdier, som folder sig ud
for dem. Værdierne er i deres øjne symboliseret
ved diskrimination og udstødelse. De unge refererer
i stedet til Islam, Mellemøsten, Afrika og
orienterer sig mod ”Østen” og stiller brødreskabet
og kulturen som et modstykke til nyracismen
og den fragmenterende moderne livsform. I
deres rekonstruktionsproces indgår et normsæt
og livssyn, som forældregenerationen har været
eksponent for. På denne måde deler de unge de
samme erfaringer som deres forældre i forholdet
mellem minoriteter og danskere. De oplever den
danske kultur som noget negativt, normløst og
dobbeltmoralsk, og de påråber sig en fælles
etnisk identitet, et fælles ståsted, en diskursposition,
præsenteres som værende essentiel og
autentisk.
De sympatiserer med racismens ofre og holder
sig ikke tilbage for at stille op som frontfigurer i
den antiracistiske kamp. Det er også i den forbindelse,
at der etableres et stigende antal netværker
og foreninger med det formål at udbrede
kendskabet til ”etnisk” musik, film, teater, kunst,
historie etc. Det er her unge genoplever deres
nationale teater, kunst og litteratur, ligesom disse
netværker og foreninger er rammen om mobilisering
af modstanden mod nyracismen og undertrykkelsen.
Bestemte orienteringsformer stagnerer eller
vokser i overensstemmelse med de politiske og
ideologiske strømninger både i ”hjemlandet” og i
Danmark. Et nyt politisk budskab i hjemlandet, et
jordskælv, en militærjunta, en ny politisk og religiøs
fraktion, en ny popgruppe, en bestseller
osv. påvirker direkte minoritetsunges orientering
i Danmark. Etniske og religiøse konflikter i hjemlandet
kan i noget grad direkte aflæses i Danmark.
Det hænger bl.a. sammen med, at minoritetsunge
i denne søgeproces er tæt knyttet til
deres kulturelle baggrund med henblik på at hente
strategier og inspirationer til deres identitetsopbygning
i Danmark. Og når disse udefra kommende
faktorer forandrer sig, så forandrer processen
sig også. Men minoritetspolitisk udvikling
i Danmark bestemmer i lige så høj grad retningen
af denne søgeproces. Fx kan en politisk