Etniske minoriteter - SFI

udenlandsk oprindelse reduceres fra at være 42
pct. højere til at være 37 pct. højere end landsgennemsnittet.
Også menneskers sociale og økonomiske forhold
har en stor betydning for deres kriminalitetsrisiko.
Fra andre undersøgelser ved vi, at kriminalitetshyppigheden
blandt personer uden arbejde
eller uden tilknytning til arbejdsmarkedet er flere
gange større end kriminalitetshyppigheden blandt
personer i arbejde (Kyvsgaard 1998). Samtidig
ved vi, at indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet
er betydeligt svagere end den øvrige befolknings
(Statistisk tiårsoversigt 1999; Mogensen &
Matthiessen 2000). Der kan derfor være grund til
at antage, at forskelle i erhvervsfrekvens og i indkomstforhold
også har betydning for, at kriminalitetshyppigheden
for personer af udenlandsk
oprindelse er større end den øvrige befolknings.
Undersøgelsen vedrørende strafferetlige
afgørelser i 1998 omhandler imidlertid ikke oplysninger
og sociale og økonomiske forhold, hvorfor
det ikke er muligt at sige, i hvilket omfang disse
forhold influerer på forskellene i kriminalitetshyppigheden.
En tilsvarende undersøgelse vedrørende
strafferetlige forhold i 1995, som inkluderer
oplysninger om socioøkonomiske forhold, viser
dog klart, at de socioøkonomiske forhold har en
betydning herfor.
Det skal tilføjes, at det er planlagt at gennemføre
en undersøgelse, svarende til ovennævnte,
vedrørende straffede i år 2000, og at denne
undersøgelse vil inkludere en række af de sociale
baggrundsfaktorer, der er forbundet med kriminalitet.
Udviklingstendenser i kriminaliteten
blandt indvandrere og efterkommere
De to første danske undersøgelser af kriminalitet
og etnisk herkomst, der er gennemført, vedrører
fastboende udenlandske statsborgere, der er
dømt for kriminalitet. Den første undersøgelse
omhandler lovovertrædere i 1983 og den anden
lovovertrædere i 1988 (Juhler & Schwarz 1986;
Juhler, Orth & Schwarz 1992). Begge undersøgelser
viser en overrepræsentation af domfældte
udlændinge i især de yngre aldersklasser, men
også i mange af de ældre aldersklasser ses en
overrepræsentation. Denne overrepræsentation
er stort set lige stor i de to undersøgelser, og der
er således ikke tegn på, at der i midten af
1980’erne er sket en vækst i kriminaliteten
blandt de fastboende udlændinge.
Den tredje danske undersøgelse af kriminalitet
blandt etniske minoriteter, der er gennemført,
vedrører strafferetlige afgørelser i 1995 og svarer
til den, der er redegjort for ovenfor (Danmarks
Statistik 1998). En sammenligning mellem disse
to undersøgelser viser:
• en vækst på 5 pct. i andelen af indvandrere,
som har fået en strafferetlig afgørelse
• en vækst på 12 pct. i andelen af efterkommere,
som har fået en strafferetlig afgørelse
• en samlet vækst på 5 pct. i andelen af personer
af udenlandsk oprindelse, som har fået en
strafferetlig afgørelse
• et fald på 1 pct. i andelen af personer af dansk
oprindelse, som har fået en strafferetlig afgørelse
Sammenligningen viser endvidere en ændring i
kriminalitetens art fra 1995 til 1998 for personer
af udenlandsk oprindelse, idet de hyppigere bliver
straffet for færdselslovsovertrædelser og sjældnere
for straffelovsovertrædelser. Der er således
sket et fald på 8 pct. i andelen af indvandrere og
efterkommere, som i 1998 fik en strafferetlig
afgørelse for straffelovsovertrædelser, mens
andelen med færdselslovsovertrædelser er steget
med 29 pct..
Samlet vurderet ses altså kun svage tendenser
til vækst i kriminalitetshyppigheden blandt personer
af udenlandsk oprindelse, og den vækst, der
er påvist, vedrører ikke straffelovskriminaliteten,
men færdselslovsovertrædelser, hvilke kan ses
som tegn på, at kriminalitetsmønsteret for personer
af udenlandsk oprindelse tilnærmer sig det,
der, jfr. tabel 3, er for personer af dansk oprindelse.
Forklaringer
Der er fremsat mange forskellige hypoteser og
forklaringer på, at der er en overrepræsentation
af indvandrere i straffesystemet. De vigtigste skal
her kort refereres.
Diskrimination er en af de mulige forklaringer.
Overrepræsentationen kan således skyldes, at
indvandrere i højere grad end andre blive overvåget
af politiet og dermed løber en større risiko
for at blive opdaget, såfremt de begår noget kriminelt.
Det er jo en kendt sag, at en meget stor
del af kriminaliteten aldrig opklares, så hvis sandsynligheden
for opdagelse er større for en
bestemt personkreds end for andre, må man alt
andet lige også forvente, at denne personkreds
vil stå for en uforholdsmæssig stor del af den
opklarede kriminalitet.
I en norsk undersøgelse har man fundet, at 17
pct. af alle anholdelser i 1998 vedrørte indvandrere
(Haslund 1999), mens der i en anden norsk
undersøgelse for samme år er vist, at 8 pct. af
alle tiltalte er indvandrere (Hustad 1999). Dette
kunne tyde på, at indvandrere i højere grad end
andre tiltrækker sig politiets opmærksomhed,
men det kan også skyldes, at indvandrere i højere
grad end andre begår kriminalitet, der hyppigt
medfører anholdelse. Undersøgelserne kan således
hverken af- eller bekræfte diskriminationshypotesen.
Det samme er tilfældet i en dansk antropologisk
undersøgelse af nærpolitiet. I denne konkluderes
således, at selv om forskeren på den ene
side har et klart indtryk af, at etniske minoriteter
kan vække politiets mistanke alene på grund af
deres udseende, så giver undersøgelsesmateria-
74