Tosprogethed som ressource Marita Hoydal Tosprogede børns virkelighed er – uanset baggrund – at de står overfor at skulle tilegne sig flere sprog og lære at fungere med flere kulturelle normsæt. For tosprogede børn fra etniske <strong>minoriteter</strong> betyder en vellykket integration, at de udvikler tosprogede kompetencer og en tokulturel identitet uden at opfatte de to kulturer som modsætninger. Her er folkeskolens og daginstitutionernes opgave klar: At støtte børnene i deres udvikling uden at se tosprogethed som et problem, men tværtimod som en ressource. 48
Når Susanne, nyansat pædagog, møder den første dag på arbejdet i ’Troldhøjen’ opdager hun, at hun ikke kan kommunikere med tre af børnene. For de har somalisk, tyrkisk og urdu som modersmål og kan kun få danske gloser. Susanne oplever dette som dybt problematisk, for ”børnene har ikke noget sprog”! Noget lignende oplever Kasper som nyuddannet lærer på en skole i et af Københavns brokvarterer. I hans klasse er over halvdelen af eleverne tosprogede med forskellige modersmål som urdu, tyrkisk, somali og bosnisk. Hverken Susanne eller Kasper er blevet forberedt på denne virkelighed gennem deres uddannelse. De har lært om musiks betydning for den motoriske udvikling, om kreativitet, IT og om sociale forskelle, men ikke et ord om tosprogethed, kulturmøder eller flerkulturel udvikling. Dette er et problem på mange skoler. Skole og daginstitution er steder, hvor værdier og normer mødes og brydes, og her skal tosprogede børn finde balancen mellem deres egen og majoritetens kultur. I denne proces har daginstitutionens og skolens holdninger til børn med anden etnisk baggrund afgørende betydning. Når Alis pædagog Susanne udtrykker, at han ikke har ”noget sprog”, er det fordi, Ali ikke kan dansk. Muligvis kan han både tyrkisk og kurdisk og har mange andre kompetencer, som dog ikke opdages eller anerkendes. Daginstitutionen har fra starten meldt ud, at det, Ali allerede kan, ikke tæller. Tosprogethed er en udfordring. Da Danmark ingen tradition for tosprogethed har – etsprogethed er den absolutte norm – er det både fagligt og holdningsmæssigt en stor mundfuld for mange lærere og pædagoger. Sproget og følelserne Tosprogede børn er indbyrdes lige så forskellige som andre børn. Det særlige og fælles ved disse børn er imidlertid, at de har et andet modersmål end dansk. Derved bliver dansk for det tosprogede barn et andetsprog. Første- og andetsprog har ikke noget med rangorden at gøre, men er et udtryk for den rækkefølge, børnene lærer sprogene i. Langt de fleste sprog- og andetsprogforskere er enige om, at det er en fordel for børn at have lært ét sprog, når de skal i gang med det næste, idet tosprogede elever gennem deres modersmål tilegner sig viden og erfaringer, som de både bevidst og ubevidst udnytter under tilegnelsen af andetsproget (Holmen/Jørgensen 1993). At lære sprog handler om andet og mere end at kommunikere. At lære sprog er også at lære at læse og skrive – uanset på hvilket sprog, man gør det. Det er at lære at formulere sig, analysere tekster, disponere, forstå metaforer, i det hele taget at forstå verden omkring sig og sprogliggøre og videreudvikle denne viden. Det, eleverne lærer på deres modersmål, kan de nemt overføre til deres andetsprog. Man bygger ganske enkelt videre på det, eleverne allerede ved og kan og støtter således den videre indlæring på begge sprog. Modersmålet er det sprog, barnet taler i hjemmet, og det sprog hvorpå barnet forstår livets grundlæggende begreber. Helt generelt gælder det, at det lille barns udvikling er nært forbundet med modersmålet. Og det handler ikke kun om den sproglige udvikling, men også om den følelsesmæssige, den sociale og den intellektuelle udvikling. For at være i stand til at lære nyt og kunne klare sig i institutions- og skolesammenhænge er det vigtigt, at barnet er velstimuleret i alle henseender. Jo mere barnet kan, jo mere lærer det. Sprogstimulering i daginstitutioner Sprogstimulerende tilbud til tosprogede småbørn er en ny ordning, som blev vedtaget af Folketinget i 1996. Den går ud på, at kommunerne kan tilbyde gratis sprogstimulerende tilbud 15 timer om ugen til tosprogede børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, især hvis de ikke går i børnehave. Fra august 1999 skal kommunerne give disse tilbud til alle tosprogede børn over 4 år. Ordningen kan placeres på en skole eller i tilknytning til en daginstitution eller andre steder fx i forbindelse med sprogundervisning af forældre (§4a, Bekendtgørelse til lov om folkeskolen 1998). Det særlige ved denne ordning er, at den har hjemmel i folkeskoleloven, selv om den gælder småbørn fra 0 til 4 år. Det hænger sammen med, at man generelt vurderer, at mange tosprogede børn ikke er gode nok til dansk, når de starter i skolen. For helt små børn kan det imidlertid være problematisk, hvis der kun sker sprogstimulering i dansk. Børn tilbringer som bekendt en stor del af deres vågne timer uden for hjemmet, og det gælder også tosprogede børn. En undersøgelse fra 49
- Page 1 and 2: Social Forskning Temanummer · dece
- Page 3 and 4: Forord Palle Simonsen Formand for S
- Page 5 and 6: og unge er forholdsvis større blan
- Page 7 and 8: hold som fx børnenes skolegang og
- Page 9 and 10: Kirsten Just Jeppesen Programleder
- Page 11 and 12: De store og traditionelle indvandri
- Page 13: drere. Men i følge figur 1 har ogs
- Page 16 and 17: hurtigt kan finde anvendelse i fx e
- Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
- Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
- Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
- Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
- Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
- Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
- Page 30 and 31: Figur 1. Er nydanskerne i gang med
- Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
- Page 34 and 35: op i 1970’erne og 1980’erne, hv
- Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
- Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
- Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
- Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
- Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
- Page 47: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
- Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
- Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
- Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
- Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
- Page 59 and 60: nemlig for en diskussion af motiver
- Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
- Page 64 and 65: Mellem tradition og det moderne I d
- Page 67 and 68: hold til forældrenes traditionelle
- Page 69 and 70: Kriminalitet blandt etniske minorit
- Page 71 and 72: Tabel 2. Procentandel med straffere
- Page 73 and 74: Tabel 4. De almene og de alderskorr
- Page 76 and 77: let i øvrigt ikke grundlag for at
- Page 78 and 79: De etniske minoriteters politiske d
- Page 80 and 81: indvandrere og flygtninge. Den ene
- Page 82: mer til Danmark, den anden type ved
- Page 85 and 86: Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
- Page 87 and 88: som et socialt sikkerhedsnet, fædr
- Page 89 and 90: sige det, er den væsentligste års
- Page 91 and 92: løsheden og kriminaliseringen med
- Page 93 and 94: Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
- Page 95 and 96: ne interesseorganisationer. Kartoff
- Page 97 and 98: med deres synspunkter - både når
- Page 99 and 100:
sen, som allerede var delt i to fl
- Page 102 and 103:
Bashy Quraishy Næstformand for POE
- Page 104:
Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
Change language