Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

1999 viser, at ca. 75 pct. af de tosprogede børn fra 3-5 år er optaget i et dagtilbud efter servicelovens bestemmelser (Social- og Undervisningsministeriet 1999 1 ). Der skal en stor indsats til fra forældrene for at udvikle børnenes modersmål, når barnet er væk det meste af dagen. En løsning er, at daginstitutionen ansætter tosproget personale, så der kan foregå en parallel stimulering af begge sprog. Det kan samtidig være med til at skabe en større sammenhæng mellem hverdagen i daginstitutionen og hjemmet. For hvad sker der med et barn, som ikke kan give udtryk for sine følelser på et sprog, som forældrene forstår? Det er derfor vigtigt, at en professionel sprogstimulering tager udgangspunkt i barnets forudsætninger, og at barnet støttes i dets tosprogede udvikling. Det flerkulturelle klasseværelse I skoleåret 1999/2000 var der i alt 53.558 tosprogede elever i folkeskolen. De tosprogede elever udgjorde ifølge Undervisningsministeriet i 1999 8,26 pct. af den samlede elevgruppe i folkeskolen. På landsplan er de tosprogede elever meget ujævnt fordelt. Nogle kommuner har under 1 pct. tosprogede elever, mens andre kommuner har skoler med næsten 70 pct. tosprogede elever (uc2, 1998). Der er stor forskel på danske skolers måder at integrere de tosprogede elever på. Nogle steder samles tosprogede elever i sproggrupper for at styrke dem i deres modersmål. Andre steder busses de ud til andre skoler i området for at undgå, at de bliver for mange og hermed dominerer eller sætter deres præg på skolen og undervisningen. Mange skolers praksis indeholder imidlertid elementer af de to ovennævnte modeller. Hvilken pædagogisk linje skolen lægger, hviler ofte på den enkelte lærers eller skoleleders faglige viden og holdninger. Op igennem 90’erne er der dog sket en væsentlig udvikling. En stadig større bevidsthed om tosprogethed og undervisning af tosprogede elever har medført et større erfaringsgrundlag for arbejdet med tosprogede børn i skoler og daginstitutioner. Lærere, skoleledere og pædagoger har nu langt større muligheder for vejledning og information, som sikrer den faglige kvalitet i deres arbejde. I arbejdet med tosprogede børn og unge er der tre felter, som er af afgørende betydning: 1. dansk som andetsprog og andetsprogspædagogik 2. modersmålets betydning 3. interkulturel kompetence – at læreren eller pædagogen er i stand til at tackle et kulturmøde Dansk som andetsprog En vigtig milepæl har været anerkendelsen af, at for nogle mennesker er dansk et andetsprog. Der har været undervist i dansk som andetsprog i over 30 år i Danmark, men først i 1995 udsendte Undervisningsministeriet for første gang en komplet vejledning til dansk som andetsprog. Faghæfte 19, ”Dansk som andetsprog”, indeholder formål, centrale kundskabs- og færdighedsområder, læseplaner og undervisningsvejledning. Heri bliver det slået fast, at: • undervisningen af tosprogede elever er undervisning i og på dansk som andetsprog. • der på alle klassetrin er behov for, at der udvikles metoder og materialer, der tilgodeser denne undervisning. • undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere, der gennem en særlig uddannelse eller på anden måde har kvalificeret sig opgaven. Formålet med undervisningen i dansk som andetsprog er, ifølge Undervisningsministeriets Vejledning at ”tosprogede elever på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger, tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende talt og skrevet dansk (…) Undervisningen skal fremme den enkelte elevs personlige og sproglige udvikling og forståelse af samspillet mellem dansk sprog og kultur og elevens modersmål og kulturbaggrund. Undervisningen skal herved bidrage til, at eleven udvikler forudsætninger for en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole, uddannelse og samfund” Dansk som andetsprog, Faghæfte 19, Undervisningsministeriet 1995 Et andetsprog defineres ud fra den betydning, det har for sprogbrugeren. De etniske <strong>minoriteter</strong> i Danmark har det modersmål, de har lært af deres forældre. Men da de bor og lever i Danmark, er dansk ikke et fremmedsprog, men et andetsprog. For at kvalificere lærere til at undervise tosprogede elever er det vigtigt, at dansk som andetsprog bliver en del af læreruddannelsen. En undersøgelse fra Ugebrevet Mandag Morgen i januar 2000 fastslog, at de allerfleste lærerstuderende går i gennem deres uddannelse stort set uden at have lært noget om, hvordan man underviser elever med et andet modersmål end dansk. Ofte har de samlet kun modtaget 3-4 timers undervisning gennem hele deres studietid (Ugebrevet Mandag Morgen, nr. 5, 31. januar 2000) Retten til modersmålsundervisning Spørgsmålet om, hvorvidt tosprogede børns modersmål skal støttes eller ej, er et af de evige stridsspørgsmål. Med jævne mellemrum stilles der forslag til afskaffelse af kommunernes forpligtigelse til at tilbyde modersmålsundervisning til etniske <strong>minoriteter</strong> med andet modersmål end dansk. I den forbindelse skal det bemærkes, at modersmålsundervisning er et meget lille under- 50
visningsområde og kun koster staten få promiller af det samlede budget til undervisning i folkeskolen (uc2, 1998). På trods af årelang politisk modstand ser det nu ud til, at et længe savnet faghæfte til modersmålsundervisningen snart ser dagens lys. Undervisningsministeriet er i eftersommeren 2000 ved at afslutte et nyt forslag til en tidssvarende modersmålsvejledning, som indeholder formål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og en pædagogisk vejledning. Den tager udgangspunkt i børnenes tokulturelle identitet i hverdagens Danmark samt i modersmålets betydning for barnets identitet. Den handler således ikke kun om elevernes færdighedsniveau i det pågældende sprog, men anerkender samspillet mellem sprog, selvværd og identitet, idet ”den skal fremme den enkelte elevs sproglige og kulturelle udvikling og forståelsen af samspillet mellem elevens kulturelle baggrund og danske kulturformer. Den skal udvikle elevernes muligheder for som tosprogede borgere at deltage i det danske og øvrige internationale samfund” (Citeret fra artiklen, ”Modersmål i et multikulturelt samfund” af Per Bregengaard, Aktuelt d. 12. august 2000) Den nye modersmålsvejledning indeholder således en erkendelse af, at børnene er og forbliver tosprogede samt et signal om, at samfundet ønsker at medvirke til uddannelsen af tosprogede borgere. Grundlæggende er retten til eget sprog fastslået i FN’s konvention om Barnets Rettigheder, som Danmark har ratificeret i 1989. Heri står: “I stater, hvor der er etniske, religiøse eller sproglige mindretal eller personer tilhørende urbefolkninger, der skal et barn, der tilhører et sådant mindretal, eller en sådan urbefolkning, ikke nægtes retten til i fællesskab med andre medlemmer af sin gruppe, til at udøve sin egen kultur, at bekende sig til og udøve sin egen religion eller at bruge sit eget sprog”. (Artikel 30, FN’s Konvention om Barnets rettigheder). Desuden står der i folkeskoleloven §5 stk.7: ”Undervisningsministeren kan desuden bestemme, at der skal tilbydes tosprogede elever undervisning i deres modersmål” Retten til at udøve sit sprog bliver i Danmark bl.a. udmøntet i, at kommunerne skal tilbyde modersmålsundervisning i 3-5 timer ugentligt – så længe Undervisningsministeren bestemmer det. Undervisningen skal placeres i tilslutning til elevernes almindelige skolegang. Kommunen kan imidlertid undslå sig, hvis mindre end 12 elever har tilmeldt sig det samme sprog, eller hvis der ikke kan skaffes en kvalificeret lærer og egnede
Page 1 and 2: Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4: Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6: og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8: hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10: Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11 and 12: De store og traditionelle indvandri
Page 13: drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 16 and 17: hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31: Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35: op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60: nemlig for en diskussion af motiver
Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65: Mellem tradition og det moderne I d
Page 67 and 68: hold til forældrenes traditionelle
Page 69 and 70: Kriminalitet blandt etniske minorit
Page 71 and 72: Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74: Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77: let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79: De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81: indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82: mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86: Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88: som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90: sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92: løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94: Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96: ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97 and 98: med deres synspunkter - både når
Page 99 and 100: sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103:
Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104:
Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?