Etniske minoriteter - SFI

More documents

Recommendations

Info

Muharrem Aydas Formand for Etniske Minoriteters Landsorganisation – ELO ne gruppe. Men ved den populistiske omtale af disse vilkår bedrages befolkningen til at tro, at det er normalt, at 2. generation er voldelig – og det er meget langt fra sandheden. I langt de fleste tilfælde er der tale om udstødte unge, der lever i et stærkt socialt belastet område og kommer ud i denne voldsomme form for kriminalitet. Dermed skal jeg naturligvis ikke tages til indtægt for, at jeg mener, at der er en automatisk sammenhæng mellem at vokse op i socialt belastet område og at ende som voldsforbryder. For det er der heldigvis ikke. Men min pointe er, at miljøet er en medvirkende faktor, som er langt større end den etniske baggrund. Jeg er temmelig overbevist om, at disse problemer i langt højere grad bunder i sociale og økonomiske forhold end i kulturelle modsætninger. Men det er selvfølgelig langt lettere at sælge budskabet om kulturelle modsætninger, end det er at tage fat på de sociale og økonomiske problemer. Findes der slet ikke dybe kulturelle modsætninger? Det tredje eksempel, jeg vil bruge til at vise, at det er ikke så enkelt at tale om kulturelle modsætninger, er spisevaner. Jeg var i Tyskland og besøgte en af mine etniske venner der. Han var ikke kommet hjem fra arbejde, da jeg kom. Hans kone dækkede op til middag – på gulvet. Han var blevet forsinket, da hans privatchauffør sad fast i trafikken. Min ven er direktør i et stort tysk firma – men hjemme foretrak man at spise på gulvet. Er han ikke integreret? – er det at spise på gulvet en kulturel modsætning? Næppe når man er direktør. Men havde han haft sin egen lille grønthandel i Blågårdsgade, ville mange nok mene, at han ikke var tilstrækkeligt integreret i det danske samfund. Dette eksempel viser, at man i virkeligheden skal passe temmelig godt på ikke at forveksle kulturelle forskelle, eller måske rettere bare forskellighed, med kulturelle modsætninger. Jamen er der slet ikke nogen regulære dybe kulturelle modsætninger? Findes de slet ikke? Til det vil jeg svare, at der ikke er nogen naturgivne modsætninger, men at den menneskelige forestillingsverden skabes af de omgivelser og de indtryk, som mennesket får. Langt de fleste modtager en væsentlig del af deres viden om samfundet og dets mennesker gennem medierne. Når der tegnes et dybt forenklet og ofte forvrøvlet billede af forholdet mellem danskere og de etniske minoriteter, så opstår forskellene. Når fru Jensen aften efter aften hører om, hvordan Ali “er”, så bliver Ali til en farlig person i hendes forestillingsverden. Når medierne fortæller historien om, hvordan de etniske minoriteter “er”, så skubbes de langsomt ud af samfundet, og ganske naturligt begynder stadig flere at dyrke traditioner og egenart – at skabe deres eget samfund. Hermed opstår en segregation, som ingen i det danske samfund kan være tjent med. Jeg tror, at en af de store farer i det postmodernistiske samfund, som kendetegnes ved at hylde det individuelle, er den voldsomme populisme, der er en følge af, at alt drejer sig om repræsentation, og at det hovedsageligt er pressen, der skaber denne repræsentation. Populismen kræver en ensartethed i humanismens navn. Vi må ikke ryge – det er farligt for helbredet, vi må ikke være for tykke – det er sundhedsskadeligt, vi må ikke bære tørklæde – det er kvindeundertrykkende, vi må ikke blive gift ved et frivilligt arrangeret ægteskab – det er i virkeligheden tvang, vi må ikke gå i moskeen – det er farligt for danskheden og så videre. Ønsket om denne ensartethed, sammenholdt med det Foucault kaldte et overvågningssamfund, er ved at udvikle sig til et aktivt kontrolsamfund. Dette ligger også tæt op af indenrigsministeriets tanker om, at naboen skal melde naboen, hvis der er mistanke om socialt bedrageri. Dette kontrolsamfund og denne søgen mod kulturel ensartethed er i virkeligheden et langt dybere samfundsproblem end kulturelle modsætninger. Det jeg har villet vise med disse eksempler er, at det først og fremmest ikke er let at tale om kulturelle modsætninger, og at det derfor heller ikke er så enkelt at bruge kulturelle modsætninger som en forklaringsramme på nogle af de ting, der foregår i vores samfund. Det ville være let, hvis man kunne tale om kulturelle modsætninger mellem majoritetskulturen og de etniske minoriteters kultur, men så enkelt er det ikke. Medmindre man mener, at det at bære tørklæde, at spise halalkød og den slags ting er kulturelle modsætninger. Mange kulturmønstre eksisterer og brydes på tværs af den sociale konstruktion, som ligger i forholdet mellem majoritet og minoritet. Og man glemmer også alt for ofte i debatten, at kulturelle modsætninger også eksisterer mellem de forskellige grupper af etniske minoriteter. Når kultur ikke er et statisk fænomen, men en dynamisk størrelse i evig forandring og under evig påvirkning, så bliver det en alt for grov forenkling at tale om modsætninger. Og så bliver det ikke en forklaringsramme for noget som helst, men blot meget nemt noget populistisk sludder. ■ 68
Kriminalitet blandt etniske minoriteter Britta Kyvsgaard Langt de fleste lovovertrædelser begås af personer af dansk oprindelse. I forhold til hvor mange der er i gruppen af etniske minoriteter, er de dog klart overrepræsenteret i straffesystemet. Der er sket en mindre vækst i kriminaliteten blandt indvandrere og efterkommere, men væksten vedrører alene færdselsovertrædelser 69
Page 1 and 2:
Social Forskning Temanummer · dece
Page 3 and 4:
Forord Palle Simonsen Formand for S
Page 5 and 6:
og unge er forholdsvis større blan
Page 7 and 8:
hold som fx børnenes skolegang og
Page 9 and 10:
Kirsten Just Jeppesen Programleder
Page 11 and 12:
De store og traditionelle indvandri
Page 13:
drere. Men i følge figur 1 har ogs
Page 16 and 17:
hurtigt kan finde anvendelse i fx e
Page 18 and 19: De etniske minoriteter på Selv om
Page 20 and 21: e/efterkommere i 1999 var knap 13,6
Page 22 and 23: det interessant, idet efterkommerne
Page 24 and 25: Dem og os De etniske minoriteter og
Page 26 and 27: forsøger på andre måder at klæd
Page 28 and 29: Nydanskeres uddannelsesvalg Vibeke
Page 30 and 31: Figur 1. Er nydanskerne i gang med
Page 32 and 33: at forklare, at nydanskerne fra Tyr
Page 34 and 35: op i 1970’erne og 1980’erne, hv
Page 36 and 37: Kommunale udfordringer i integratio
Page 38 and 39: Den første tid i kommunen Vi skal
Page 40 and 41: Vi skal fortsætte med at nedbringe
Page 42 and 43: Kommunerne og den nye integrationsl
Page 44 and 45: var det fra centralt hold bestemt,
Page 47 and 48: Jesper Fisker Socialdirektør i Br
Page 49 and 50: Når Susanne, nyansat pædagog, mø
Page 51 and 52: visningsområde og kun koster state
Page 53 and 54: tosproget medarbejder eller modersm
Page 55 and 56: Marita Hoydal Informationsmedarbejd
Page 57 and 58: Debatten om flygtninge og indvandre
Page 59 and 60: nemlig for en diskussion af motiver
Page 61: ørn i en bestemt religion - altså
Page 64 and 65: Mellem tradition og det moderne I d
Page 67: hold til forældrenes traditionelle
Page 71 and 72: Tabel 2. Procentandel med straffere
Page 73 and 74: Tabel 4. De almene og de alderskorr
Page 76 and 77: let i øvrigt ikke grundlag for at
Page 78 and 79: De etniske minoriteters politiske d
Page 80 and 81: indvandrere og flygtninge. Den ene
Page 82: mer til Danmark, den anden type ved
Page 85 and 86: Lise Togeby Professor ved Aarhus Un
Page 87 and 88: som et socialt sikkerhedsnet, fædr
Page 89 and 90: sige det, er den væsentligste års
Page 91 and 92: løsheden og kriminaliseringen med
Page 93 and 94: Üzeyir Tireli Cand.scient.adm., ph
Page 95 and 96: ne interesseorganisationer. Kartoff
Page 97 and 98: med deres synspunkter - både når
Page 99 and 100: sen, som allerede var delt i to fl
Page 102 and 103: Bashy Quraishy Næstformand for POE
Page 104: Synspunkt Karen Jespersen Indenrigs
show all

Etniske minoriteter - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?