God sagsbehandling på ældreområdet - Socialstyrelsen

Bilag D. Det retningsgivende mål
Dette bilag beskriver nærmere, hvordan det retningsgivende mål skal forstås,
samt hvordan hver af de fire specifikke retningsgivende mål er defineret.
Som led i den samlede vurdering af borgeren skal sagsbehandleren angive et retningsgivende
mål for den samlede indsats. Metoden til god sagsbehandling tager
som tidligere nævnt udgangspunkt i de retningsgivende mål, som er beskrevet i
Fælles sprog II. Det retningsgivende mål er fremadskuende og skal med udgangspunkt
i Funktions- og ressourcevurderingen angive, hvad der skal være pejlemærket
for leveringen af indsatsen til den enkelte borger.
Hensigten er at tilvejebringe et overordnet udtryk, der bidrager til at skabe sammenhæng
i indsatsen, uanset hvem der løser opgaver i relation til borgeren. Dermed
bliver det retningsgivende mål et væsentligt element i koordineringen af de
forskellige leverandørers hjælp til den enkelte borger.
Udgangspunktet for fastsættelsen af det retningsgivende mål, er at hjælp skal
leveres som hjælp til selvhjælp (jf. Servicelovens § 1). Derfor skal fastsættelsen af
det retningsgivende mål baseres på vurdering af borgerens udviklingspotentiale.
I Fælles sprog II defineres udviklingspotentiale således: ”...et fagligt skøn af, hvorvidt
borgeren ved en målrettet indsats vil kunne forbedre sin funktionsevne eller
funktionsniveau. Herunder et skøn af, om en målrettet indsats er nødvendig
for, at borgeren kan bevare/fastholde sin nuværende funktionsevne eller funktionsniveau.
Vurderingen af udviklingspotentiale sker blandt andet på baggrund
af prognoser for borgerens svækkelse, sygdom og/eller handicap (diagnoser og
kropslige funktioner). Endelig spiller borgerens motivation ofte en afgørende
rolle.”
Der findes fire forskellige retningsgivende mål: Udrede, Udvikle, Fastholde og
Lindre/understøtte. Definitioner af disse samt kommentarer til hver, er gengivet
i nedenstående skema:
Metode til god sagsbehandling på ældreområdet
83