Speciale_publiceret

umlighed ikke er en ”une spatialité de position mais une spatialité de situation.” 72 Når han
anvender ordet ’her’ er det derfor heller ikke ment som ”une position déterminée par rapport
à d’autres positions [...] mais l’installation des premières coordonnées, l’ancrage du corps
actif dans un objet, la situation du corps en face de ses tâches.” 73
Her må det understreges, at kroppens rettethed mod sine handlinger i høj grad også
indbefatter en taktil modstand; og at både rummets lodrette grænser (vægge, objekters side)
samt vores egen oprejsthed er med til at sætte rammerne for vores perception. Også det
fysiske rum omkring os er for så vidt en immateriel og uhåndgribelig sfære, men via
grænserne, via positioner og formbygning begynder vi at kunne tale om volumener, færd fra
a til b og derigennem også en vertikal berøring med verden. Man kunne ligefrem påstå, at det
fysiske rum først gestaltes som rum, fordi det er spændt ud i forhold til noget materielt; et
punkt, et gulv eller en grænse. Via en hel basal tyngdemæssig forankring i jorden spiller også
positionen ind på vores erfaring af verden. Sandt nok er vores hænders tryk på det bord, vi
læner os opad, et udtryk for en situationel rettethed, men det forankrende træk under vores
fødder er en tyngdekraft, der er i verden selv, uafhængigt at subjektet. Subjektets rumlige
erfaring vil altså blive tilføjet et meget konkret vertikalt aspekt, sådan at det også her (i
kropsfænomenologiens ånd) overkommer opdelingen mellem det positionelle og
situationelle og i stedet har begge inkorporeret i sin erfaring. Rummet sker og erfares i
udveksling mellem grænsesætning og grænseoverskridelse, både i rummet og i kroppen.
Denne positionelle tilføjelse aktualiseres i kraft af subjektets erfaring af og navigation i
de nymediale, alternative rum. Her tages rummets fasthed ikke længere for givet, og følgelig
leges der med rummets og virkelighedens grænse, eksempelvis tematiseret via virtuelle rum,
internetstruktur eller digital manipulering (fig. 6a, 6b og 6c, ikke henholdsvise eksempler).
De interfacediskuterede værker undersøger dette kontrastforhold ved ikke bare at tematisere
rumafgrænsning og rumdannelse, men ved yderligere at bruge det konkrete rum som ramme
for en fysisk og materiel pointe; rummet som en form, der dannes, men som også er, og
følgelig subjektet som noget, der trods sin rettethed og handlingsmæssige aktivitet også er
placeret i rummet. Kropshandlingen er afgørende, men også opholdet og forankringen spiller
ind. Også via sin position udveksler subjektet med verden, med sit omgivende rum og sted 74 .
Positionen markerer en forbindelse til den fysiske verden, der skal fremhæves i forbindelse
72 Merleau-Ponty 1945 (1967): 116. Hans kursiv
73 ibid. 117
74 I How to Get from Space to Place in a Fairly Short Stretch of Time pointerer Edward S. Casey, hvor stor en rolle
stedet spiller i subjektets perception. Ligesom subjektet udveksler med verden, udveksler det også uundgåeligt med
stedet, og det er derfor ligeså bundet til stedet, som det er til sin sansning. (IN Feld & Basso 1996: 13-52)
35