Speciale_publiceret

Dramatic Feedback og Xposition REVERSE er forholdet mellem teknologiens maskinelle og
mediale side direkte tematiseret ved en blotlægning af kausaliteten imellem de to og på den
måde en blotlægning af forbindelsen. I Usynlig Labyrint tematiseres forbindelsen via den
omvendte logik, at man får opmærksomhed på forbindelsen, fordi den i kraft af sin
usynlighed synes at mangle. Her kan man ikke forbinde apparatet med en lysstribe, der ender
i et projiceret billede, og teknologiens mediale side er noget, vi mærker afsondret, når vi
støder ind i det. Trods denne forskel, arbejder alle tre værker dog med overlapningen i
interfacet som noget, der foregår i kraft af deltagerens sansning af kontrasten mellem det
fysiske rum, hvor erfaringen finder sted, og det medierede rum, der aktivt udfordrer vores
kategorisering og afgrænsning af rum og virkelighed.
Rummet invaderet?
Styring i labyrinten
Usynlig Labyrint rejser i særlig grad spørgsmålet om magtforholdet i interfacet; om det er
teknologien, der bevirker en reaktion hos mennesket eller omvendt. Umiddelbart synes der at
være en direkte styring af deltagerens kropsbevægelse igennem hovedtelefonerne, hvis
vibration i sin mest ekstreme association kan forbindes med behavioristisk styring og
påvirkning af menneskets adfærd 112 . Trods denne plausible association, der ikke mindst viser
sin berettigelse i det faktum, at publikum rent faktisk indretter sig efter det påførte system og
bliver mere og mere trænet i at reagere på vibrationen, så er egentlig det omvendte forhold
gældende. Det er min kropsbevægelse, der bærer signalet, og som bevirker sammenstødet,
der resulterer i en reaktion, jeg kan mærke på min krop. Jeg vælger at tage hovedtelefonerne
på og agere efter værkets forskrifter, men jeg kunne lige så godt vælge at gå på tværs af
signalet og ikke lade min gang styre af de vægge, jeg ikke kan se. Kroppen fungerer ikke
som redskab for teknologien men omvendt er teknologien heller ikke redskab for kroppen.
Værket iscenesætter mødet mellem menneske og teknologi og igennem dette møde
diskuteres magtforholdet i det interface, der i særdeleshed er blevet gjort interaktivt ved
teknologiens mulighed for at markere en bevægelse i det fysiske rum.
En af grundene til, at det trods menneskets frie valg opleves, som om teknologien
styrer, er begrundet i usynligheden. Selvfølgelig udgør signalet en slags materialitet i kraft af
sine fysiske bestanddele, men det er ikke umiddelbart del af vores håndgribelige virkelighed.
Jo mindre vi er i stand til at placere teknologien som markører i rummet (via både visuel og
taktil perception), jo større er risikoen for, at den løsriver sig og etablerer logikker, som vi
112 Jeppe Hein fortæller selv, at han i interessen for, hvordan man kan påvirke folk igennem berøring bl.a. er inspireret
af det brummende udstyr, demente mennesker får påsat kroppen på plejehjem. Interview 2006, se links
73