Speciale_publiceret

i værket opretholdes som virkelighedsnær. I stedet er nærværet ambivalent; noget, vi
nedtoner med vores perception og medfølgende betydningstilskrivning.
At lyset også fylder som grynede spor i rummet 90 , understreger sammen med formene,
deltageren og rummet en insisteren på materialitet og dermed en relativering af medierne.
Billedet er en teknologisk medieret repræsentation, men det er samtidig lys, der ikke bare
skal ses, men som har sådanne stoflige kvaliteter, at det kan lægge sig på formene, på
kroppen og huden og dermed i lige så høj grad aktiverer kroppens taktile forståelse. Lyset er
en slags mediator mellem billede og rum, fordi det på en gang kan siges at være medie og
materiale 91 . Samtidig sætter det spot på deltagerens krop som materie, på det kød,
hvorigennem al erfaring må gå, og igennem hvis konkrete erfaring billedrepræsentationens
virkelighedsværdi udforskes; dets materielle og tredimensionelle reference og ideal.
Interface: virkelighedens rum
Tony Ourslers System for Dramatic Feedback er en undersøgelse af interfacet, som går
igennem helt basale formalistiske overvejelser, der drejer sig om, hvad videobilledet er, og
hvordan dets repræsentationsform virker. Repræsentationen tilstræber en virkelighed, og
værket viser dette ved at påpege, at forholdet mellem repræsentation og præsentation
samtidig er forholdet mellem billede og rum. Videobilledet tilstræber virkelighedsværdi
igennem rummet, og værket debatterer således virkelighedsbegrebet igennem spørgsmålet
om tredimensionalitet, fordi virkeligheden netop er rumligt gestaltet. At denne tilstræbelse
mislykkes, vises igennem deltagerens aktivitet og sansning i værkets rum, der samtidig
markerer forbindelsen til det fysiske rum og dermed etableringen af virkeligheden.
Herigennem findes det svar, at der ikke er tale om blikdomineret eller centralperspektivisk
erfaring af rummet men en kropsfænomenologisk rumerfaring. Igennem subjektets
perception viser værket divergensen mellem den telekommunikative repræsentation af rum
og virkelighed og den reelle erfaring af samme. Oursler pointerer selv førstnævnte som en
slags ”virtual reality for a mass audience”. Vores oplevelse af verden og af rum er dog meget
mere sammensat; en stadig vekslen mellem tanke og sanser, indre og ydre:
”I may be talking with you, but I’m still looking at a shadow down here, while I see you out
of the corner of my eye and hear some people in the street, and I think that’s really how the
mind works and how we experience the world. You’re talking, suddenly you feel your body,
90 Lysets stoflighed er ofte blevet undersøgt i kunsthistorien. Et lokalt eksempel er Vilhelm Hammershøis malerier, hvor
det særligt er kontrasten mellem lysets stoflighed og dets immaterielle, guddommelige symbolik, der tematiseres.
91 Dette forhold ses også tydeligt i værket Influence Machine, hvor billederne bl.a. projiceres på røg (fig. 8).
52