Speciale_publiceret

efterlader en stærk smag i munden og fremmer yderligere den krops- og perceptuelle
bevidsthed, her i særlig grad vores smagssans og følelse af fordøjelsesmæssig passage.
Forholdet mellem materialitet og immaterialitet aktualiseres på forskellige måder i
Xposition REVERSE. For det første via samme dobbelttydighed som hos Tony Oursler;
teknologien som noget, der både er til stede som billedflux og som maskinel genstand i
rummet. Her markerer Internettet dog ikke kun virtuel rumlighed via billedmedieringen men
også en yderligere abstrakt rumrepræsentation, der står i kontrast til det materielle
kælderrum. Internettet forskyder sig i sin egen elektroniske sfære – om end det også her
opererer med links og ophold. Denne ekstra dimension splitter også publikum mellem
præsentation og repræsentation; på den ene side at kunne være deltager i forestillingen og del
af dens fysiske reference i kælderrummet og på den anden side at være beskuer til værket
som billede på Internettet. Godt nok har også Internetbeskuerne deres eget, fysiske
betragtningssted, men selve værket vil blive opfattet visuelt, via billedet. Fordi billedet er set
på Internettet relativeres forestillingens sted, og den rumlige reference (adressen i hhv. Århus
og Göteborg) ophæves i Internettets netværksrum, hvor bestemte steder og veje nemt afløses
af andre – på ganske rhizomatisk vis. Billedliggørelsen af rum og sted understreges af, at
man som beskuer på Internettet ser streaminger fra begge forestillinger på én gang, som to
billeder ved siden af hinanden (fig. 18). Den fysiske umulighed i at kunne være to steder på
en gang kontrasterer dette dobbeltblik på to lokationer, som beskueren dog samtidig er på
fysisk afstand af 96 .
Værkproblematikkens kompleksitet, der måske kan være svær at overskue og begribe,
bliver samlet via forestillingen. Det konkrete rum sætter en overskuelig ramme for en
diskussion, der ellers ville være i farezonen for at blive abstrakt og intellektualiseret.
Rummets rammer, teknikkens genstandsmæssighed og det kropslige nærvær gør værket
lettere forståeligt, fordi det oversættes til direkte sanseindtryk i et rumligt ’her’ og et tidsligt
’nu’. Kælderrummet bliver vores platform til at kunne nærme os de mere abstrakte niveauer i
diskussionen om den komplekse interfaceeksistens.
Når det er sagt, er det sanselige mere end en pædagogisk pointe. Forestillingens rum er
sted for en fænomenologisk undersøgelse af subjektets perception – ikke kun for at kaste
anker i virkeligheden, inden vi surfer ud på Internettet, men, ganske ligesom Merleau-Ponty
kropslige påmindelse, for at holde fokus på subjektet som udgangspunkt for
interfacediskussionen. Publikums æstetiske oplevelse sættes i stand som en fænomenologisk
96 I princippet skulle det være muligt at være begge slags publikum på samme tid. Her ville man skulle opkoble en
netforbindelse samtidig med, at man var publikum til forestillingen og på den måde bringe rummene sammen. Dette
ville dog ikke resultere i hverken interferens eller rumkollaps, begge dele ville være der sideløbende, overlappende.
57