Speciale_publiceret

ehovet for en redefinering og nuancering af definitionen af de to poler og deres udveksling
med hinanden. Maurice Merleau-Pontys kropsfænomenologi vil udgøre en grundsten i
specialets analyser som en overset metode i forbindelse med de nye medier. Både
fænomenologien og den medieteori, der anvendes i specialet, vil blive diskuteret i forhold til
samme spændingsforhold; en undersøgelse, der i høj grad vil påpege polernes kiastiske
interdependens. Det skal derfor understreges, at det incitament for materialitet, der løbende
pointeres igennem specialet ikke er en udelukkelse af det immaterielle. Når kroppen
pointeres som indgangsvinkel til værkerne, er der heller ikke tale om et materialistisk blik på
kroppen (hvilket i nymedialt regi kunne medføre en diskussion om kroppen som maskine),
men om en kropsfænomenologisk tilgang, der pointerer kroppens enhed og forankring. Det
skal undersøges, hvordan både krop og rum er afgørende værdier i den interfacesituation,
som værkerne iscenesætter.
Mennesket versus teknologien
Teknologiens indvirkning på menneskets virkelighed har altid udgjort en kompleks
problemstilling, men den ekspliciteres og aktualiseres i takt med de nye mediers hastige
udvikling i vores samfund. Der opstår et spændingsforhold mellem teknologiens medierede
virkelighedsbilleder, cyberspace eller Internettet på den ene side og den fysiske virkelighed,
som vores krop er del af på den anden side. Dette spændingsforhold undersøges ofte via
medierne selv, som det for eksempel ses i computerspils livlige grafik, Virtual Reality (VR)-
miljøer eller i film som The Matrix. I alle tre tilfælde udforskes grænsen og magtforholdet
mellem den faktiske verden og den virtuelle. Kampen mellem den præsentative og den
repræsentative verden aktualiserer en diskussion om mødet mellem et materielt og et ikkematerielt
rum, hvor kroppen følgelig synes at være underlagt samme polariserede præmisser
og altså enten fysisk eller virtuelt til stede.
De to rumtyper hænger i høj grad sammen med virkelighedsbegrebet; den fysiske
verden på den ene side og den simulerede på den anden 3 . Dette spændingsforhold skal her
introduceres ved hjælp af nogle af Paul Virilios begreber, der tydeligt kan eksemplificere og
ikke mindst ekstremisere problematikken. Virilio har nemlig siden 1980erne formuleret en
forskrækket holdning til den hastige udvikling indenfor teknologien, og han fokuserer især
på, hvordan menneskeligt nærvær og rumlig afgrænsning trues af at blive forskubbet af den
stigende hastighed især indenfor transportmidler og telekommunikation. Transport og
3 Indenfor computerterminologi opereres der særligt med to ’virkelighedstyper’: Virtual Reality som et repræsenteret
miljø, man simulerer at agere i og Augmented Reality som det omvendte forhold, at teknologien træder ud i rummet og
bliver inkorporeret i de fysiske omgivelser, typisk som en art redskab (eks. mobiltelefon), der udvider vores
virkeområde.
5