Speciale_publiceret

sådan en grad, at der nærmest er tale om metaformontage, når Deleuze og Guattari bruger en
kortmetafor til at beskrive rhizomemetaforen. Den metaforiske uomgængelighed
understreger nødvendigheden af en enhedsmæssig forankring, der fungerer på samme måde
som de interfacediskuterende værkers insisteren på kropslig enhed og erfaring i og af
interfacet. Den metaforiske tænkning hos Deleuze & Guattari understreger på den måde den
fænomenologiske pointe, som også ses eksemplificeret i værkerne: repræsentationen kræver
et præsentativt forlæg, ligesom den virtuelle eller metaforiske rumdannelse kræver en
erfaring af fysisk rum.
Xposition REVERSE undersøger således kontrastforholdet mellem netværk og form som
del af det større skel mellem det immaterielle cyberspace og det materielle, fysiske rum,
eksemplificeret via vores lokation i kælderrummet. Som pointeret i analyseoptakten er det
vigtigt at minde om position og rumgrænser, når der tales om teknologisk mediering af rum,
fordi lige præcis spørgsmålet om rumafgrænsning og subjektets placering bliver aktuelt.
Kroppen er ikke bare i situationel relation til rummet ”comme posture en vue d’une certaine
tâche actuelle ou possible” 103 , den er samtidig også bundet til position og afgrænsning ved
rummets tætstående vægge, gummimåtterne og skamlerne som blot få eksempler.
Værket stiller spørgsmål til, hvordan vi egentlig forholder os til Internettet som spatial
struktur, og hvordan vi forankrer os i den. Her kan Hansens bodily spacing endnu engang
bruges, blot i udvidet forstand, for selv om vi ikke har nogen egentlig tredimensionel og
taktil erfaring med det immaterielle cyberspace, kan vi alligevel forholde os
forestillingsmæssigt til det, noget, der muliggøres på grund af den oprindelige, geografiske
erfaring, vores krop har gjort i den fysiske verden. At kælderrummet i Århus er forbundet
med et sted i Göteborg kan vi kun begribe, fordi vi har en fysisk erfaring af at bevæge os –
ikke nødvendigvis til Göteborg, men til en anden destination end vores oprindelsessted.
Virilio ville nok argumentere for, at Internettets streaminger repræsenterer det ultimative
rumkollaps, det øjeblikkelige interface; for ikke nok med den direkte transmittering fra et
sted til et andet – med Internettet kan streamingbillederne også florere uden destination, uden
at ’være’ andre steder end på den pågældende hjemmeside.
Men kan Internettet nogensinde repræsentere et sted eller et rum, når det egentlig er
opbygget af en foranderlig samling af begivenheder? Umiddelbart må svaret være nej, fordi
Internettet i kraft af sin processuelt orienterede karakter udgør en slags evigt foranderligt
transitrum. I tråd med Virilios tanke om teknologien har antropologen Marc Augé omtalt
teknologiens indvirkning på vores virkelighed som en ”surabondance événementielle” 104 .
103 Merleau-Ponty 1945: 116
104 Augé 1992: 40
63