Speciale_publiceret

metonymisk væld, hvor det redskab, vi tidligere havde styr på, begynder at styre os og måske
endda fungere uafhængigt i en parallelsfære, hvor det, vi har skabt, begynder at kunne skabe
sig selv – og måske endda noget helt tredje 9 . Virilios polarisering er en plausibel skelnen
imellem to forskellige rumligheder, men det kan diskuteres, om det elektrooptiske og
temporale efterhånden bliver så hastigt, at vores materielle rum kollapser i en selvstyrende
dataregn. Hastighed, medialitet og immaterialitet spiller en stor rolle i overvejelsen af
teknologien, men dog ikke i en sådan grad, at det fysiske rum og det kropslige nærvær
annulleres. Tværtimod kan man vende Virilios pointe på hovedet og påstå, at netop fordi
teknologien spiller en større og større rolle i vores hverdag, får det materielt konkrete en stor
betydning 10 , en pointe, der bliver tydelig i specialets værkanalyser. I takt med at vores
opmærksomhed så at sige forskydes ind i en usynlig teknologisk sfære (eks. Internettet)
stiger antallet af forsøg nemlig også på at gøre teknologien kropsligt vedkommende, gøre
den synlig og forankre den til den materielle verden; noget, som aktualiserer
fænomenologien som indgangsvinkel i stedet for at annullere den.
I kunsten sker dette både ved at inddrage deltagerens krop som udgangspunkt for
kunstoplevelsen, men også ved at fremhæve teknologiens genstande og rummet omkring
dem. Udover spændingen imellem menneske og teknologi er der dermed også en spænding i
teknologien selv, som består af et immaterielt, medialt aspekt og et materielt, maskinelt
aspekt, og som respektivt handler om teknologiens forhold til forestilling og virkelighed.
Traditionelt er maskinen noget, der har forbindelse til virkeligheden som en mekanisk
påvirkning i det fysiske rum. I den nyudkomne bog Interface påpeger Lone Koefoed Hansen
og Jacob Wamberg, at
”[i] kontrast til maskinens direkte vekselvirkning med materien står mediet, en kulturskabt
passage for tegn, på en grundlæggende afstand af virkeligheden, idet den nemlig kun
gengiver denne i form af et imaginært nærvær, der erstatter faktisk fravær af ting. Frem for
en håndgribelig tilstedeværelse af noget fysisk indtræder en re-præsentation, der udfylder
tomrummet efter den udeblivende virkelighed.” 11
Her ses spændingen atter mellem det faktiske, materielle og det repræsenterede, ikkematerielle
– en spænding, som kunsten spiller på ved både at bruge den medierede
9 Den frygtbetonede tilgang ligger latent i Virilios forfatterskab men udtrykkes nok mest direkte i Cybermonde – la
politique du pire (1996).
10 Dette ses også ved forskellige former for autenticitetsdyrkelse i dag, og man kunne kalde tendensen til at dyrke
akustisk musik, selvforsynende landbrug, økologi, middelalderopskrifter et modsvar til det globaliserede
informationssamfund.
11 Pold og Hansen 2007: 83-84
7