Speciale_publiceret

prenne un nom dans l’historie.” 117 Vi er ikke længere i det postmoderne værdifald men i en
tid, hvor værdierne og grænserne etableres gennem vores egen erfaring og vores krops
indbyggede evne til at samle kontraster og rumme kompleksitet. Kroppen er samlingspunktet
og forbindelsen til virkeligheden, og opmærksomheden mod dette er endnu vigtigere i dag,
hvor fokus på ikke-stedet og medieringen af virkeligheden er endnu mere udtalt, end da
Augé skrev sin tekst.
Sameksistensen af de to rum tilskriver interfacet betydningen af en slags interspace, en
sammenbringelse af rum, der uden at overtage hinanden interagerer og skaber mulighed for
ny betydningsdannelse. Dette møde er således også mødet mellem virkeligheder; den første
faktisk og den anden som noget kunstigt skabt, noget medieret. Erfaringen af dette
interfacets interspace bliver kun muligt i kraft af subjektets perception. Selv om subjektet
indgår som den ene part i interfacet er det samtidig bindeled mellem de to rum, fordi det i
kraft af sin perception formår at samle kontrasterne via deres lighedsværdi (dvs. ligheden
mellem medieringens henvisninger til rum og subjektets fysiske erfaring med rum) og
følgelig evner den simultane opmærksomhed. Spaltningen medfører dog som sagt behov for
øget opmærksomhed på den fysiske reference og påmindelsen om, at det er mennesket, der
erfarer i kraft af sin enhed – ikke teknologien, der som helhed kun kan simulere subjektet.
Fænomenologi, teknologi og interface
Trods ovenstående pointer, kunne man alligevel rejse spørgsmålet mod nærværende projekt,
om det overhovedet er plausibelt at benytte en fænomenologisk tilgang i spørgsmålet om
moderne teknologi? For det første synes fænomenologiens ahistoriske karakter umiddelbart
at divergere med den diskurs, der vanligt beskæftiger sig med interfacet, fordi sidstnævnte i
høj grad er fokuseret mod eksempelvis udvikling eller evolution. Latent i fænomenologien
ligger dog faktisk historisk potentiale, som aktualiserer den som tilgang. Subjektets
uadskillelige erfaring i rummet er også en erfaring, der er rettet ud mod konteksten. Selv om
Merleau-Ponty ofte omtaler verden som stedet for de naturlige betydninger, der tilføjes
kultur gennem subjektet, må verden trods alt også anerkendes som et kulturelt erfaringsrum,
der netop på grund af den kulturelle tilførsel sjældent fremstår ren. Fænomenologien
anvendes altså som ahistorisk redskab til at klarlægge en historisk problematik, som arbejder
med nye betydninger og en mere kompleks fænomenologisk situation. I følge heraf er en
anden indvending imod den fænomenologiske tilgang, der drejer sig om forholdet mellem
menneske og redskab. I traditionel forstand har teknologien været forbundet med et materielt
redskab uden anden form for aktivitet end den, vi tilføjer med vores krop. Hammeren skal
117 Merleau-Ponty 1945 (1967): xiv-xv
81