Speciale_publiceret

KONKLUSION: RUM & VIRKELIGHED
Interface - interspace?
”Hvad så hvis vi lige pludselig ikke ved, hvad der nu er det rigtige eller det forkerte, fordi vi
smelter sammen med det? Så bliver det lige pludselig op til os selv at skulle mærke efter. Og
så er det, at vi begynder at bruge vores sanser.”
Sådan udtaler Finn Janning i en samtale med Jeppe Hein, der er optrykt i udstillingskataloget
til Usynlig Labyrint, og kommentaren illustrerer meget godt, hvordan interfacediskussionen
blandt andet udspringer af, at vi skal navigere i sammenfaldende virkeligheder og rum. Alle
tre værker tematiserer dette møde mellem det fysiske rum og et repræsenteret, virtuelt,
abstrakt eller signaleret rum. Mødet er iscenesat i det fysiske rum og igennem deltageren, der
forholder sig til den nymediale rumlighed som del af interfacet. Subjektet samler derfor ikke
bare mødet mellem menneske og teknologi men følgelig også mødet mellem det materielle
og det immaterielle rum. De rumlige og fænomenologiske refleksioner om mødet mellem
menneske og teknologi afstedkommer en ny tilgang til interfacet, der ikke kun fungerer i
forbindelse med de interfacediskuterende værker men i nymedial kunst i det hele taget.
Umiddelbart synes materialiteten måske at have overvægt i de interfacediskuterende værker,
men den materielle undersøgelse afstedkommes udelukkende af den repræsentationelle og
medierede fylde i vores selvforståelse og omverden. Måske derfor er tendensen indenfor den
medieorienterede teori, at fokus er på de repræsentationelle og mediale kvaliteter ved
værkerne, hvilket medfører et blindt punkt, hvad angår den rolle krop, fysisk rum og
materialitet spiller i værket. Kun hvis teknologien direkte inddrager den fysiske krop, følger
en teoretisk overvejelse af dennes rolle, hvor tendensen dog er, at diskussionen kommer til at
handle om redskabsmæssigt magtforhold eller motorisk interageren og dermed
sammenvævning af eksempelvis krop og maskine, jf. interlace-begrebet.
En sådan kategorisering af teknologiens virke som noget, der enten vedrører
repræsentation/medie/bevidsthed eller krop/maskine, bekræfter tendensen til at lægge sig i
enten det immaterielle eller materielle spor; en opdeling som de interfacediskuterende
værker tydeligvis vil gøre op med. Tilgangen, som både værker og nærværende speciale
tilsigter, er en akkumulativ tilgang, der har øje for interfacesituationens rum, og som
argumenterer for den fænomenologiske situation som afgørende receptionsæstetisk
indgangsvinkel til interfacesituationen i de nymediale værker.
De analyserede værker viser videre, at teknologiens interesse for rumsimulation i høj
grad også omhandler virkelighedsbegrebet. Når teknologien bruges til at undersøge rumlig
gestaltning og relation, er det blandt andet, fordi det tredimensionelle markerer en
78