You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
•<br />
- 68-<br />
modne eksemplarer blegt sandfarvede, slankt pyramideformede, meget<br />
tætsiddende, faldende af i små grupper på 2-4 med en meget<br />
karakteristisk, mørkbrun, glinsende brudflade. Inderperidiet er<br />
tyndt, sandfarvet, med et svagt messingskær. uden det for L. echinatum<br />
og L. nigrescens ejendommelige mønster. Mest bemærkelsesværdige<br />
er de mikroskopiske karakterer. Mens kapillitiet er af den<br />
sædvanlige Lycoperdon-type bestående af svagt grenede, ensartede<br />
tråde, er sporerne små, glatte og forsynede med en lang pedicel,<br />
ganske som man finder dem hos slægten Bovista. Arten adskiller<br />
sig herved fra alle andre danske Lycoperdon-arter.<br />
Jægersborg Dyrehave, lysning i løvskov, i mos på foden af Nardus-tue.<br />
13. sept. 1948, to eksemplarer. M. L a n g e coll. 2486a.<br />
Det ovenfor beskrevne fund er rimeligvis det første her i landet.<br />
I øvrigt er arten vidt udbredt i Europa, således vistnok også kendt<br />
fra Sverige (F r i e s 1922), og ret almindelig i Nordamerika (C ok<br />
e r & C o u c h 1928). Artens makroskopiske karakterer er så<br />
svage, at det er rimeligt at antage, den kan være overset hidtil, og<br />
videre eftersøgning kan forventes at give resultater.<br />
3. Cyathus stercoreus (Sehw.) De Toni. (fig. 2). Denne<br />
art minder om C. striatus ved peridiets størrelse, form og dets stærkt<br />
brunfiltede yderside, men kendes på den ustribede indervæg og de<br />
sorte, i et sølvglinsende væv indsænkede peridioler. Peridiets form<br />
angives at være højst varierende,<br />
men dog oftest højt og smalt<br />
med lige rand. I det her omtalte<br />
fund var alle frugtlegemer brede,<br />
som modne med noget<br />
udbøjet rand. B r o d i e (1948)<br />
har vist, at sådanne formvariationer<br />
er uden systematisk værdi,<br />
idet sporer fra samme peridiole<br />
giver afkom af højst forskellig<br />
form (og farve). Ejendommelig<br />
for denne art er også<br />
sporernes stærkt varierende<br />
størrelse. M a r t i n (1927) an<br />
giver en forskel i sporernes volumen<br />
på 2600 % fra den mindste<br />
til den største. Mens spo-<br />
Fig. 2. Gyathus stercoreus (Schw.)<br />
De Toni. Yngre eksemplar, nat. st.<br />
Fotograferet i laboratoriet januar<br />
1949.