Bevidsthedsudvidelse - Nebula

De amerikanske sortes oprør kom tidligt i 60’erne, og situationi-
sterne var opmærksomme på dets potentiale før de øvrige revolu-
tionære på baggrund af opstanden i Watts (11.08.1965). Og efter
de hundrede byers riots foranlediget af mordet på Martin Luther
King (april 68) tog det dengang nystartede bordiguistiske tidsskrift
Invariance emnet op og diskuterede James Boggs’ afgørende bø-
ger. 3 Men det var Genet, der holdt fast ved de udelukkedes situa-
tion i USA (og Palæstina) og forsøgte at mobilisere Jacques Derrida
og andre franske intellektuelle for at få dem til at protestere imod
de vilkår, som de sorte indsatte – jf. Soledad brothers – var underka-
stet i de amerikanske fængsler. Men Genets var en enlig stemme.
Først med massakrerne i Sabra og Chatila (16.-18. september 1982)
og siden Spike Lees lm (fra hip hop-lmen She’s Gotta Have It
i 1986 til Malcolm X i 1992) kunne de emner, der var blevet for-
trængt under det vestlige “ungdomsoprør”, opnå en opmærksom-
hed, der fremmede en bevidsthed om mestizeringens hhv. dra-
matik og poetik. 4 Men disse emner blev ikke aktivt inddraget i den
diskussion om fællesskab, Nancy og Blanchot satte i gang 1983-
1984 (se senere), og det var først med Giorgio Agambens Homo
Sacer-forskning (1995), at udelukkelse og biopolitik blev bærende
3 James Boggs: The American Revolution – Pages from a Negro worker’s note-
book (New York and London: Monthly Review Press, 1963) og sammes
Racism and the Class Struggle – Further Pages from a Black Worker’s Notebook
(New York and London: Monthly Review Press, 1970). Bordiguisternes
franske fjortendagesavis Le prolétaire, der udkom i Marseille, bragte en
vigtig artikel i nr. 114 (1.11.1971) om de sorte amerikaneres kamp
og denne kamps betydning for proletariatet: “Le mouvement noir aux
Etats-Unis – Les prisons, écoles de guerre du communisme” (Den sorte
bevægelse i de Forenede Stater – Fængslerne, kommunismens krigs-
skoler). Bordiguisternes leder Bruno Maffi fik straks fjernet den skyldige
redaktør, der havde tilladt artiklens publikation sammen med et par
andre lige så vigtige i dette afgørende nummer af Le prolétaire, og sagen
var medvirkende til splittelsen af Det internationale kommunistiske parti
i december 1971. Amadeo Bordiga var død 23. juli 1970, men havde ikke
været skrive- og kampdygtig siden 1967, hvorfor hele 68-problematikken
måtte varetages af nogle folk i Milano og Firenze, der ikke blot ikke var
de teoretiske udfordringer voksne, men også straks ved Amadeos første
svækkelse i vinteren 1966-67 havde sørget for at udelukke de to franske
tænkere – Jacques Camatte og Roger Dangeville – der ville have kunnet
overtage partiets ikke ubetydelige presse på italiensk og fransk og gen-
nemføre de nødvendige analyser af såvel det amerikanske spørgsmål som
af de franske strejkebevægelser i maj-juni 68.
10