Bevidsthedsudvidelse - Nebula

skabe orden, men at styre uorden.” 4 Historisk har antiterrorisme
været knyttet til skabelsen og opretholdelsen af en suverænitet,
der har invokeret orden – en suverænitet, der med Carl Schmitts
ord har fungeret gennem at bestemme undtagelsestilstanden;
hvilket vil sige at bestemme hvornår der er orden og lov, og hvor-
når denne suspenderes, men hvor suspensionen af orden og lov
kun gennemføres med henblik på dennes beskyttelse og genind-
føring, når ordnens voldsmonopol er truet. I skabelsen af den
moderne nationalstat indgik en udråbning af tidligere accepte-
rede voldsudøvere som terrorister – i et vist omfang har antiter-
rorismen historisk selv skabt sit objekt i koncentrationen af et
suverænt voldsmonopol. Udpegningen af terroristen har således
historisk handlet om at frakende en voldsudøvelse politisk agens
ved at frakende den dens legitimitet. Men til antiterrorismens
projekt har altså også hørt, at den var en del af skabelsen af ny
suverænitet og dermed en ny orden.
Det er, som Mikkel viser, ikke tilfældet i dag – eller det er i
hvert fald svært at se, at det skulle være det. I ‘krigen mod ter-
rorisme’ ser vi hverken en lyst til at gå på kompromis og institu-
tionalisere endens vold, som i tæmningen af fagforeningerne
og deres strejkeret inden for institutionaliserede parametre, eller
en udpeget ende, der realistisk kan tvinges til overgivelse, som
feudalismens småfyrste eller fejdende storbonde i overgangen
til en centraliseret og bureaukritisk nationalstat. I stedet er
enden total – det eneste acceptable outcome er endens død i
droneangreb eller tidsubestemt fangetagning – ingen dialog er
mulig. Og samtidig er enden usynlig og allestedsnærværende
– ingen er sikre, ligemeget hvor mange gated communities eller
Green Zones vi bygger.
Vi har alle set Obamas uendeligt lange sejrsgang ned gen-
nem magtens korridorer for at erklære: “We got him!” Men selv
om bin Laden er død, er krigen stadig i gang. Vi bender os i en
global undtagelsestilstand, der ikke har nogen udsigt til at ophø-
re. Om status er Fred eller Krig er i dag uvæsentligt, de to begre-
ber er ophørt med at eksistere. 5 Jeg ved helt ærligt ikke længere,
4 Mikkel Bolt: En anden verden. Små kritiske epistler om de seneste årtiers
antikapitalistiske satsninger i kunst og politik og forsøgene på at udradere dem
(København: Nebula, 2011), p. 94.
86