Bevidsthedsudvidelse - Nebula

måske alæd ning), så er vi tydeligvis i et teatralt forløb. Det
teatrale handler – ig. Aristoteles – om at fortælle ved hjælp af
efterligning af handlende personers handlinger. 4
Talekorets kostumering er en handling, som fortæller noget,
ud over det, som talekoret rent faktisk siger. Det teatrale har
med mimesis at gøre – noget ‘mimer’ noget andet – noget fore-
giver at være noget, det ikke er, noget efterligner noget, som er
forskelligt fra det selv. Talekorets kostume giver associationer
til noget andet end det, det er, nemlig en ok mennesker, som
siger noget i kor. Det kan være politi betjente, arbejdere, kapita-
lister, julemænd – osv. osv. – alt efter valg af kostumering. Men
det kan også – som ved den ukrainske gruppe Femen – være den
alædte overkrop som reference til kapitalismens varegørelse
af den nøgne kvindekrop.
Denne ‘efterligning af en handling’ eller brug af associatio-
ner kan vi kalde ‘en model’. Hvor god er modellen? Hvor meget
ligner den – dvs. hvor klart og tydeligt opfatter publikum hvad
det er, der efterlignes, hvad det er for en virkelighed, som model-
len er en model af? Eller er det for overtydeligt, for banalt? Eller
er det for indforstået, sådan at det forekommer publikum lige-
gyldigt eller uforståeligt?
Det er klart, at man kan bygge ovenpå, man kan lade med-
lemmerne af talekoret spille roller – man ‘mimer’ altså ikke blot
via en kostumering, men også ved sin aktion, ved det man siger
og ved måden, man siger det på. Så bliver talekorets medlemmer
til karakterer i et skuespil, hvis forløb kan være mere eller mindre
fastlagt i forhold til et manuskript. Næste skridt kan være at ska-
be en egentlig scenogra, som efterligner eller associerer til det
sted, hvor handlingen tænkes at foregå, eller at skabe eller vælge
rekvisitter, som understreger handlingsforløbet og aktionerne.
Brug af rekvisitter og objekter?
Ved en happening på Kvindernes Internationale Kampdag i
2010, hvor gruppen Who’s the Vampire gik alædte igennem
Arbejdsstyrelsen, benyttede man en neutral hvid maske, som
anonymiserede den nøgne krop. Det var den hvide maske, der
4 Aristoteles: Om digtekunsten [Περὶ ποιητικῆς, 335. f.Kr.], overs. Erling
Harsberg (København: Gyldendal, 1970), p. 29.
129