Bevidsthedsudvidelse - Nebula

Det er især på dette felt, det udelukkede livs felt, at den
arabiske opstand kan starte på en frisk. Og det er ikke længere
muligt at fortrænge den biopolitiske del af konikten; dertil er
den arabiske kvinde for tilstedeværende i kampene og især i den
måde, hvorpå revolutionen må tænkes under de aktuelle kampe,
også når den har overvundet hæren og moskeen. Og det radikalt
subjektive ved den arabiske kvindes situation er – synes jeg – ty-
deligere nu, end situationen var for de sorte amerikanere i 1968. 6
For hun er proletariatets proletariat i bogstaveligste forstand,
eftersom proletariatet er den klasse, der især får mange børn,
proles. Hun skruer dermed op for forbindelsen mellem revolution
og nødvendighed, eftersom hun samtidig er på barrikaden, i selve
den politiske manifestation af det revolutionære brud. Og det er
hende, det går hårdest ud over, i Cairo som i Homs. Den arabiske
kvinde er proletariatets koncept og agensform, og hun har fået be-
troet sandheden om denne den måske sidste revolutionære mu-
lighed i artens historie. Hun er subjekt og emne, ikke til at adskille
fra livet og dets ophav. Hun er den levende nødvendighed.
Drabet på ufødte, spæde og små piger i Asien skal ses i dette
perspektiv: Die Zeits New Delhi korrespondent, Georg Blumes,
publicerede for nylig en fremragende oversigt over dette emne; af
den fremgår det, at biopolitikken på dette felt lader sig forvalte lo-
kalt og kommunalt: “General Electric og Siemens udviklede sid-
ste år i Kina og Indien nye ultralydsapparater, som kun koster en
brøkdel af prisen på de vestligt fremstillede apparater. De bliver
solgt i tusindvis. De nye modeller kan bruges mobilt med solener-
gi, så selv den mest isolerede landsby kan være med.” Være med i
kampen mod det kvantitativt-humane ved det kvindelige poten-
tiale i Asien. Det anførte tal er 100 millioner piger, der på forskel-
lig måde er blevet udryddet i Østasien. Aktivisten, nu pensioneret
tidl. departementschef for sundhed i den indiske delstat Haryana,
Deepak Dahiya, kalder det “folkemord på piger”. 7
6 Måske fordi de sorte amerikaneres bevægelse – især De Sorte Pantere
– alligevel måtte være splittet mellem spørgsmålet om en revolution,
der kun kunne være mestizerende, og den daglige nødvendighed, der
krævede bedre vilkår for den sorte befolkning i de amerikanske byer.
7 Georg Blumes: “De forsvundne piger”, oversat af Sara Høyrup, i:
Weekendavisen, 13.04.2012.
12