Bevidsthedsudvidelse - Nebula

subjektivitet og objektivitet i forhold til tid, rum og kausalitet.
Når vi undersøger det alment bestemmende ved tænkning (også
af forestillinger i tid), så havner vi i det fænomenale, i repræsen-
tationen af fænomenet og dermed i en bekræftelse på, at vi kan
tænke det, den empiriske verden viser os. – På et bestemt niveau
i denne reektoriske anstrengelse kan vi måske også få friheds-
følelsen vakt, nemlig den, der er knyttet til det subjektives råde-
rum og dettes modalt betingede grænser.
Heidegger har imidlertid nok ret i, at dette niveau må tæn-
kes forfra og frit af sine virkninger eller eekter. 50 Det er ikke
årsagssætningerne, der kan være omdrejningspunktet, en forstå-
else skal bevæge sig om, eftersom der ikke forekommer at være
en logisk-matematisk og naturvidenskabelig kunnen, der kan
bevirke ret meget af sig selv. Det er snarere tingenes indretning,
deres Ge-stell, som må udfoldes teoretisk, så den nødvendighed,
hvori der må interveneres, kan opnå en klarhed og dermed også
klargøres teoretisk for indgreb.
Uanset om Ge-stellet er en situation med en indretning, næ-
sten ligesom et system i systemteorien, eller en åben situation,
hvorfra den menneskelige subjektivitet imidlertid er blevet yttet,
og hvortil det ikke kan nde tilbage “selv” med de hjælpemidler,
det nu har, nemlig teknikken, så skruer det heideggerske ræson-
nement så meget op for nødvendigheden, og tilsvarende ned for
friheden og dens vilje, at det er situationen for sproget og den
nødstedte virkelighed, som skal tænkes. Uden forklarende årsags-
sætninger, men med henblik på at afdække og genopdage forhold
i sætningskonstruktionerne, der kan virke alarende. En sådan
alaring kan lade sig gøre, fordi sandheden ifølge sit væsen nær-
mest har med ‘afdækning’ at gøre, ‘oplukning’ om man vil.
Årsagsforklaringen er derimod meget tydelig, næsten alt for
tydelig, overfortolkende. Til det alt for tydelige vil jeg i dag hen-
regne magten og pengene; det er derfor de er spektakulære. Og
de 99 % er derfor da også allerede for meget udenfor til at kunne
50 Martin Heidegger: “Die Frage nach der Technik” [1953], i: idem:
Vorträge und Aufsätze (Pfullingen: Verlag Günther Neske, 1954), pp.
13-44. Norsk oversættelse ved Kjell Madsen in: Oikos og techne (Oslo:
Aschehoug, 1996), pp. 65-94. Dansk overs.: Spørgsmålet om teknikken
og andre skrifter, med indledning af Dan Zahavi (København: Gyldendal,
1999).
52