Bevidsthedsudvidelse - Nebula

for at tænke det radikalt subjektive og dettes grundlag i det begreb
om det nøgne eller ‘blottede’ liv, Walter Benjamin kort havde
beskrevet allerede i 1920 i sit “Forsøg på en kritik af volden”. 5 Det
er så blevet det begreb, Agamben bruger til at lirke Heideggers
nødvendighed op. I stedet for at indtænke væren i en nødvendig-
hed som en uprøvet modalitet for det nærværende, så indtænkes
væren hos Heidegger i en modalitetsløs tilstand af indbyrdes af-
hængige “planer” (ville deleuzianerne kalde dem), der vedrører til-
standen som indstillethed (Ge-stell), dvs. det der lader sig afdække,
det der er sket for menneskene (det dem tilskikkede) samt den fare,
en oplirken af hele denne værensnød (vendighed) må kræve. Hvor
Heideggers tilgang især er sproget, så er Agambens tilgang især
spørgsmålet om livet (atter i forlængelse af Deleuze).
4 I Danmark udgav Erik Thygesen en fin “dokumentarisk rapport”: Den
amerikanske befrielsesfront (København: Rhodos, 1970) I-II. Den var op-
delt efter grupper – studerende, kvinder, indianere – og bind I bragte en
glimrende antologi af tekster fra De Sorte Pantere p. 179-282. Samme
forlag udsendte også den danske oversættelse af Eldridge Cleavers
Soul on Ice i flere udgaver. I 1971 udkom Michael Tejns oversættelse
af George Jackson: Soledad Brødrene (København: Schønberg) med
Genets indledning. – Jeg mener, det var i sommeren 1970, at Bobby
Seale og en anden Panter-leder, hvis navn jeg ikke kan huske, gæstede
Christiansborg inviteret af det nystartede VS. VS havde indbudt mange
fra den alternative venstrefløj i Danmark til at stille spørgsmål. Clarté
havde sendt mig, og jeg spurgte Bobby Seale om Panternes syn på pro-
letariatets diktatur, som jeg dengang (som nu) opfattede som marxis-
mens grundidé. Seale svarede høfligt, at han kendte tanken og mente
den var vigtig nok. Underforstået drejede de sortes revolution sig om
noget andet og meget mere nærværende: morgenmad til sorte børn,
skoleforhold for sorte, sorte i de hvides fængsler etc. Først sent forstod
jeg, i hvor høj grad nødvendighed og fare hænger sammen, jf. senere
om Heidegger i denne tekst. Men dengang, da jeg aldrig havde været
i USA og ved selvsyn konstateret, hvilken nødvendighed, der kunne
herske i en diskriminationsstyret amerikansk forstad, hvor alle betjente
var bevæbnede “white pigs”, undrede De Sorte Panteres retorik mig
meget. Siden hen, ikke mindst efter besøg på den besatte Vestbred
og i det bosætterhærgede Østjerusalem, forekommer det indlysende,
at udelukkelsens politik og det oprørende derved må frembringe den
akutte forbindelse mellem nødvendighed og fare, Bobby Seale påpe-
gede og som Heidegger har tænkt; en forbindelse som til enhver tid
legitimerer verbal og fysisk modstand, våbendragningen inklusive.
5 Walter Benjamin: “Forsøg på en kritik af volden”, oversat af Hans Chr.
Fink, op. cit., pp. 37-38.
11