Bevidsthedsudvidelse - Nebula

sikkerhedsproblemer. Skal en usikker situation overskrides, bør
det sociale konceptualiseres på anden vis.
Sikkerhedsdispositivet eller sikkerhedsliggørelse præsente-
rer sikkerheden som en absolut nødvendighed. Sikkerhed står
således som det højest opnåelige og tilsidesætter rettigheder og
friheder eller andre former for problemløsning, hvor sikkerhed
spiller en mindre rolle. Det sker, fordi rettigheder og friheder el-
ler andre former for social problemløsning kun kan foregå, hvis
de ikke undergraver sikkerheden. Eksempelvis sikkerhedsliggør
visitationszonerne det sociale gennem forestillingen om nød-
vendig opretholdelse af tryghed, ro, orden og sikkerhed i byens
gader. 9 Sikkerhedsdispositivet sikkerhedsliggør det sociale, dvs.
udformer problemer og løsninger alene i et sikkerhedsperspek-
tiv. Sikkerhedsdispositivet kan her forbindes til Mikkel Bolts an-
tioprørsregime, som netop ikke er et forsøg på at ophæve uroen
eller genindstifte den normative orden, men snarere er et forsøg
på at regere eller holde sammen på uordenen. Sikkerheden ord-
ner altså det sociale felt gennem andre normerende anordninger
end disciplinens celle eller kontrollens selvstyring.
Som tematik er sikkerheden er på ingen måde ny. Den itali-
enske statsteoretiker Niccolò Machiavelli (1469-1527) præsente-
rede allerede i middelalderen en statslære, der satte sikringen af
staten, ro og orden over alt andet. Staten skulle med alle midler
sikre sin egen overlevelse. Sikkerheden havde nødvendighedens
karakter. 10 Statens vold mod dels sine egne indbyggere og dels
sine ydre ender er ifølge Machiavelli en nødvendighed for at
opretholde sikkerheden for staten. Volden er et middel til at
opretholde ro, orden, fred og sikkerhed gennem frygt.
Thomas Hobbes (1588-1679) viderefører problematikken med
sikkerheden som nødvendighed. Dog læser han nødvendigheds-
rationaliteten ind i en anden kontekst: frygten for den voldelige
død. Denne frygt er ikke en frygt for staten, som i Machiavellis
værk Fyrsten; det er snarere en frygt individerne imellem. Denne
9 Se i øvrigt, Peter Høilund: Frygtens Ret (Hans Reitzels Forlag 2010), p.
21, for en uddybning af nødvendighedens lov.
10 Unn Irene Aasdalen: “Machiavelli. Politik som magtspil”, i: Carsten
Bagge Laustsen og Jesper Myrup (red.): Magtens tænkere. Politisk teori fra
Machiavelli til Honneth (Roskilde Universitetsforlag, 2006), p. 47.
164