Bevidsthedsudvidelse - Nebula

forsøg på en samtidig selvreeksion, som forsøger at distancere
samtiden fra sig selv.
Som vi har set, virker sikkerheden i et ambivalent og ofte
selvmodsigende felt mellem lidt styring (selvstyring) og intensi-
veret styring, laissez faire-styring og midlertidig undtagelse. Det
liberale styresystem har problemer med at opfylde både kravet
om sikkerhed og kravet om frihed, der begge vægtes højt. Vi kan
imidlertid afslutningsvis forsøge os med en prognose, der tager
udgangspunkt i sammenføjningen af frihed og sikkerhed.
Vi kan se tegn på en accelerering af den liberale sikkerhedssty-
ring i form af såkaldt private policing. Stigende brug af private vagt-
værn, udlicitering og privatisering af sikkerhedsopgaver og privat
overvågningsudstyr har vundet indpas i byer som København. 19
Mange steder er der også privatdrevne fængsler, det er blandt andet
tilfældet i Storbritannien, hvor rmaer som Serco Groups driver
såvel fængsler som asylcentre. I Irak stod private rmaer for en lang
række opgaver i forbindelse med invasionen og besættelsen af Irak.
I fremtiden kan man forestille sig en privatisering af endnu
ere politiopgaver, hvor civilsamfundet inddrages i policing
af veje og pladser, som det allerede er tilfældet ere sted. Den
yderste konsekvens af denne udvikling vil være en fast tarif eller
betaling for privat politiarbejde. Man kan endda forestille sig du-
sørjægerens tilbagekomst, som den ultimative paradigmatiske
syntese mellem det liberale styresystem og sikkerhedsdispositi-
vet. Et frit marked for politiarbejdet ville gøre alle til potentielle
politibetjente, og politiets besvær med at gøre sig synlige ville
blive løst. Politimyndigheden ville blive et anliggende for alle
borgere. Politiet ville blive installeret i alle byens borgere, der
kunne tjene penge på at udføre politiarbejde på markedsvilkår.
En sådan natvægterstat ville gøre det stort set umuligt at forsøge
at gøre noget kriminelt eller anormalt, så længe at priserne på
at udføre politiopgaver var incitament til at anmelde eller fange
kriminelle. Alternativt ville vi ende i et Mad Max-scenarium,
hvor statsmagten bare er den stærkeste bande.
18 Sverre Raffnsøe, Marius Gudmand-Høyer og Morten Thaning: Foucault
(København: Samfundslitteratur, 2008), p. 322.
19 Ib Henricson: Politiret. 4. udgave (København: Jurist – og
Økonomforbundets Forlag, 2007), p. 536.
169