Bevidsthedsudvidelse - Nebula

Hansen Men denne uklarhed kunne vel netop også være
et udtryk for strategisk ambivalens?
Michaelsen Det kunne den udmærket være, ja.
Hansen Endelig vil jeg gerne spørge dig om de tre ‘teser’,
som du fremsatte med dit diskussionsoplag. Du kaldte dem
vist selv ‘småpatetiske’.
Michaelsen Ja, Matthias Hvass Borello havde på AICA's
vegne fremsendt tre spørgsmål under overskriften
“Sidestillingen af politik og kunst”, og han bad os om at over-
veje disse spørgsmål i forbindelse med diskussionen. I ordret
gengivelse lød de sådan her: “1) Hvad kan man i det hele
taget ændre som kunstner?; 2) Er den kunstneriske handling
ikke længere symbolsk?; 3) Hvilken konstruktiv funktion har
kritikken egentlig?” Jeg tænkte, at det måtte være på sin plads
med et ærligt forsøg på at imødekomme Borello. Så jeg udfor-
mede, hvad jeg selv betegnede som tre småpatetiske svar ud
fra en principiel forestilling om relativ autonomi i kunsten.
Hansen Og hvordan lød dine småpatetiske svar så?
Michaelsen Første svar lød: “Som kunstner kan man arbejde
på at ændre kunsten. Den der ændrer kunstens virkelighed,
bidrager også til forandringen af den virkelighed, der om-
giver kunsten. Man behøver ikke på nogen måde at være
kunstner for at bidrage til forandringen af virkeligheden.”
Hansen Man fornemmer jo, hvor du vil hen med det.
Særlig i forhold til det øvrige, vi har talt om. Og det andet
svar?
Michaelsen Det lød: “Hvis man som kunstner udfører en
handling, som man på den ene side betragter som kunstne-
risk, men på den anden side ikke som symbolsk, har man
ikke tilstrækkelig indsigt i kunsten som repræsentations-
form; dette kunne beskrives som mimetisk naivitet.”
146