Bevidsthedsudvidelse - Nebula

ender sig givetvis i et forståelsesfelt, hvor undersøgelser kan
fornes, som Lyotard skriver. Måske udgør de erkendelsens
tilrettelæggelsesfelt, et sted mellem det potentielle endnu
uforløste og det lososk-teologiskes forløsningssatsninger.
De er ikke alternativer til drift og tanke i sandhedstrangen,
fordi de kan indeholde elementer af ideer, idealer og projekter.
Indeholder de sådanne, bærer billedkunsten og litteraturen
vidnesbyrd om deres fødsel, om det fællesskab de er rundet af.
Et eksempel, der ofte er blevet anvendt, er Thomas Mann, som
den italienske germanist Furio Jesi har brugt som en åndshi-
storisk kilde, ikke bare til tysk kultur, men også til forbindelsen
mellem det tyske og tysk sprog. En lignende funktion indtager
Elfriede Jelinek i dag; men hun tydeliggør sit ærinde så me-
get, hvad oprindelsesspørgsmålet angår, at det apatiske får et
stilistisk mellemværende med en slags litterær nemesis. Men
kilden til det østrigsk-apatiske er nok også blevet drukket op
af Robert Musil og Ingeborg Bachmann: den kakanske histo-
rie kan ikke underspilles længere “ned” eller “ud” efter dem.
Elfriede Jelinek måtte skrive efter Ulrich og Beatrix; og hun
vidste, at det var sådan, det var. 41 Germanistikken kan umuligt
være den samme herefter, og det berører os alle i denne vor
fælles “sprogklasse”.
Og derved er vi fremme ved to spørgsmål: Det ene vedrører
volden, eftersom der bag al terror skjuler sig trusler om eller
virkeliggørelse af vold, det andet vedrører sprogets rækkevidde
og prægningskraft i forhold til billedkunstens.
Volden og sproget kan hænge ganske tæt sammen; ikke bare
41 Det kunne siges meget om det østrigske her, ikke mindst i forhold til
det danske og til de ‘germanske randområder’ i det hele taget. Jeg
skal i den forbindelse blot henvise til nogle kernebibliografiske tekster:
Jan Bäcklund: “Forsök til diagnostik av österrikisk konst”, in: Hæfter
for Gæstfrihed, nr. 3-4-5, 2005, pp. 167-177. Ingeborg Bachmann:
“Probleme Probleme”, i: idem: Simultan – Erzählungen (München: Piper,
1972); norsk overs. med efterord af Sverre Dahl: Simultan (Larvik:
Bokvennen Forlag, 1998) og dansk overs. ved Karsten Sand Iversen
(København: forlaget Vandkunsten, 2010). Pia Janke (red.): Jelinek
& Österreich – Die Nestbeschmutzerin (Salzburg/Wien: Jung und Jung,
2002). Elfriede Jelinek: L’entretien, med Christine Lecerf (Paris: Seuil,
2007). Hamid Nouar og Jan Bäcklund: Widerstand – Art and Politics from
Austria (Aarhus: artspace Rhizom, 2000).
38