Bevidsthedsudvidelse - Nebula

2. at forhindre enhver forståelse af krisens muligheder: Den
revolution, der er igangsat i en række arabiske lande og som
har bredt sig til Spanien og USA med ekkoer i næsten alle
Middelhavslandes storbyer, er ikke blot vendt mod de ara-
biske diktaturstater – de være sig vest- eller østvendte – mod
Wall Street og verdensmarkedet; – revolutionen viser også, at
en anden slags internationalisme er dukket op: barrikader-
nes internationalisme. Modstanderen er pengeøkonomien
i sin helhed, og satsningen gælder opbygningen af en anden
slags politisk subjektivitet end de nationale arbejderklasser,
som Europas og Amerikas venstreøje er rundet af. Det er
de ydmygede og udelukkedes subjektivitet i Mellemøsten,
Afrika, Asien og Latinamerika, der udgør de 99 %.
Politisk mængdelære følger nemlig ikke nationaldemokratiske
principper, men fremhæver i stedet forbindelsen mellem kol-
lektivt mod og subversiv kraft. Og 99 % af den subversive kraft i
dag bender sig i førnævnte kontinenter, i Middelhavslandenes
storbyer samt i dele af Occupy Wall Street-bevægelsen.
Der har hidtil været en masse bad timing revolterne og kri-
serne imellem. Opstandene i Afrika de sidste 10-15 år er forble-
vet isolerede, og manipulationerne efter September Eleventh er
uden ende. Men nu kan alle se det, de arabiske storbyer har vist
det: Barrikader kan holdes, yttes og genopbygges i mange må-
neder. Og de ligner hinanden, når de er rejst: De er enestående
konstruktioner; selvkommenterende, resistente, strategiske
bybegivenheder og samlingspunkter.
Kamperfaringer er under udbredelse og kritisk granskning.
Reformsocialisterne vil erne opmærksomhed og deltagelse fra
dem ved at forsøge for en sidste gang at mane til national samling
omkring den demokratiske stat. Og mod ‘de andre’. Det er natur-
ligvis særligt uklædeligt, når initiativet henvender sig til den ra-
cistiske befolkning i et racistisk ‘tempereret’ land som Danmark.
Havde Enhedslisten så bare ment, at det var de angrebne irakere,
der skulle stemme om kapitalens selvstændighed i angriberlan-
det Danmark, så havde underskriftsindsamlingen haft en selviro-
nisk pointe, som alle revolutionære ville have kunnet støtte, også
de lokale i København og omegn. – Men at bede danskerne stem-
me for den danske kapitals selvstændighed, for ikke-indblanding
41