Bevidsthedsudvidelse - Nebula

første linjer sætter tonen: “You dippy-dippy-dive and so-sociali-
ze / but how you gonna make the black nation rise?” og der føl-
ges op med linjer som: “While you movin’ to the beat to the early
light / the country movin’ too – movin’ to the right / so prepare
now or get high and wait / ‘cause it ain’t no party in a police
state.” Den centrale opfordring kommer i omkvædet: “How we
gonna make the black nation rise / agitate, educate, organize.”
En opfordring der peger på, at udfordring ikke kan stå alene,
men bør følges op af mobilisering. Og hvis vi kigger på optøjerne
i de franske forstæder i 2005, må vi også se det vigtigste resultat
i den mængde af nye organisationer, der opstod i forlængelse af
optøjerne, og generelt i revitaliseringen af eksisterende organi-
sationer. Mange af disse blev organiseret i paraplyformen Forum
Social des Quartiers Populaires.
Mit sidste ord for i dag skal gå til et projekt her i København,
der er i sin startfase nu, og som har potentiale i sig til at give
mig håb. Det fællesskab der gennem længere tid er opbygget
i Trampolinhuset, et fællesskab af folk, der lever i og uden for
asyllejre i Danmark, er nu så stærkt, at det lancerer en politisk
kampagne, “Out of the Camps!”, for at kræve retten til at leve og
arbejde uden for lejrene for alle. Sidste fredag var jeg til et andet
seminar, et seminar hvor det ikke var mig, der talte, men hvor ta-
lerne var folk, der lever i lejre i Danmark. Blandt disse talere var
Zach Khadudu, og hans ord den dag er den stærkeste politiske er-
klæring, jeg længe har hørt i Danmark: “People can only take our
rights if we allow them. If we sit down and allow governments to
do whatever, governments can do anything. If we stand up, speak
with our voices, with our actions, peacefully we can change so-
mething. This is a start. I challenge us. This is our year. If it do-
esn’t happen for us, if it doesn’t happen for you and me, if we are
deported or something, we will have done something, right?”
Vi kan ikke lave politik med billeder alene – men det betyder
ikke, at vi må opgive vores personlige integritet eller ønsket om at
lave politik og bekæmpe uretfærdighed. Deri er risikoen for stor.
94