Bevidsthedsudvidelse - Nebula

af Walter Benjamins idé om potent nostalgi. I denne sam-
menhæng bliver kunsten da ganske oplagt interessant, netop
for så vidt den ville kunne betegnes som noget anakronistisk
ragelse.
Hansen Alligevel kan det føles, som om Bolt hænger fast
i en lang, dvælende afsked her. Hvorfor skrotter han ikke
bare kunsten og gennemfører en konsekvent politisk kritik,
hvor kunsten blotlægges som et rent symptom på kapitalis-
mens kulturelle elendighed? Som jeg ser det, ville det give
ham et langt større manøvrerum.
Michaelsen Jeg tror, du misforstår, hvad Bolts projekt helt
overordnet sigter mod. Efter min opfattelse ligger hans afgø-
rende bestræbelse i at transplantere den historiske essens fra
kunstens avantgarde til nutidens politiske avantgarde, således
at der på modelniveau udskilles en postavantgardens morfo-
logi, hvilket igen muliggør, at nutidens forskellige former for
aktivisme og revolte ejendommeligt nok lader sig læse som
– kunst. Man bør huske på, at Bolt trods alt er kunsthistoriker.
Hansen Altså avantgardekunst videreført med andre
midler, nu hvor langt de este vel ellers ville anse avantgar-
den for død?
Michaelsen På den måde ligger der afgjort en heroisk for-
dring i det.
Hansen Jeg kan huske, at du brugte udtrykket ‘erstat-
ningsavantgarde’ under diskussionen?
Michaelsen Ja, eller man burde måske snarere tale om post-
kunstnerisk ikke-intentionel kunstpraksis. I bogen omtales
for eksempel de venstrepolitiske grupperinger Comité
invisible og Théorie Communiste, hvis indbyrdes stridighe-
der lader sig beskrive, som var der tale om to kunstneriske
avantgarder i begyndelsen af det 20. århundrede. Men poin-
ten er lige præcis, at denne dimension ved avantgardekun-
sten kun lader sig videreføre hinsides det kunstneriske. Det
142