Bevidsthedsudvidelse - Nebula

Aktionsscenekunst kan bidrage til en bredere politisk bevæ-
gelse og som en del af denne være med til at skabe bevidsthed
om undertrykkende strukturer og efterfølgende mobilisere
imod disse strukturer. Men uden en bredere bevægelse skaber
scenekunsten ingen forandring. Dette betyder også, at scene-
kunstaktivister hele tiden må forholde sig til, hvordan deres
kunst relaterer sig til den brede bevægelse.
De tre medlemmer af den russiske queerfeminist musik- og
performancegruppe Pussy Riot, der som nævnt ‘besatte’ en
kirke i Moskva og opførte protestsange mod Putin dagen før
præsident valget, er i skrivende stund fortsat fængslet, uden at
have været for en dommer. Putin blev valgt. Fængslingen af que-
erfeministerne har udløst protester i form af store demonstra-
tioner. Aktionen har således ikke bare medvirket til at gøre op-
mærksom på, at der ndes queer feministiske gruppe ringer, som
man ellers ikke hører så meget om. Den har også skabt inter-
nationalt røre omkring retssystemet i Rusland og har fået andre
grupperinger til at tematisere manglen på retssikkerhed. Derved
har aktionen potentiale til at føre forandring med sig.
Man kan holde et banner op, male en teaterkulisse, frem-
stille papmachéelementer. Scenekunstnerisk aktion kan antage
en legende form med virkemidler som roller og kostume, sceno-
gra der gør, at man i fællesskab kan tage skridt, som man ellers
ikke ville gøre enkeltvis. Det kan være en berusende oplevelse,
når man i fællesskab laver en manifestation. Man danner en kol-
lektiv intervention. Det giver sammenhold, når man skaber mid-
lertidige utopiske situationer. De gældende regler og konventio-
ner sættes ud af kraft i aktionerne, det er en revolutionerende
erfaring, der genererer ere aktioner, ere værker. 7
Det er dog også min erfaring, at aktivistisk scenekunst kan
opfattes som uforpligtende underholdning, der skaber passivitet
og ikke aræver deltagerne en stillingtagen, endsige mobiliserer
7 “Dolan, for example, writes about how performance makes it pos-
sible to experience what utopia feels like because it creates a sense
of community, however ephemeral, within the fragile but still visceral
spaces of the live encounter. These scholars and others document
queer arts and subcultures that continue to survive and in turn enable
survival in a harsh political climate.” Ann Cvetkovich: “Public Feelings”,
i: South Atlantic Quarterly, vol. 106, nr. 3, 2007, p. 467.
135