Bevidsthedsudvidelse - Nebula

mod den bankbaserede forvaltning, som Grækenland, Italien
og delvis Portugal er underlagt. I en hulter-til-bulter tekst for-
fattet af en “EU-ordfører” fra Enhedslisten blev nanspagten
knyttet til kommende investeringer inden for den sociale sektor
i Danmark: De ville angiveligt ikke være mulige, fordi pagten,
der jo er bindende for alle parter, vil føre til “borgerlig nedskæ-
ringspolitik”. Faktisk er Enhedslistens hovedallierede inden for
Europapolitikken, Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt,
mere principiel i sin forståelse, når han i en lignende appel om
folkeafstemning skriver: “en sådan stram nanspolitisk styring
ønsker europæerne ikke. [...] Lad os tage en afstemning, inden I
tiltræder europagten”, i dagbladet Politiken, 20. februar 2012.
For det er en ‘fælles’ nanspolitik i Europa, det drejer sig om,
og det med henblik på noget så centralistisk som en ‘krisestyring’
over ere år. At det så er umuligt, meget for sent osv., så længe et
prisbaseret marked skal regulere pengebaseret produktion, er en
helt anden sag, som ikke kan rummes inden for de to allieredes
økonomiforståelse. Kravet om en fælles nanspolitik inden for
EU blev forfægtet af Oskar Lafontaine, og dens manglende ind-
førelse – bl.a. på grund af hård modstand fra Labourregeringen i
London – var årsag til Lafontaines fratræden som nansminister
i den “rød-grønne” koalitionsregering i marts 1999. 42
Der er et dobbeltprogram, som skjuler sig bag førnævnte natio-
nalistiske initiativ:
1. at afspore enhver internationalistisk solidaritetsbevægelse:
Havde Enhedslisten villet bekæmpe bankvæsenets løbende
indtræden i en fælles europæisk styring, ville en opfordring
til solidaritetsstrejker have været på sin plads. De græske
generalstrejker har været legio de sidste mange, mange
måneder. Men den danske oentlighed – senest under fol-
ketingsvalget i september – har kun været til selvretfærdig
isolationisme, efter i næsten ti år at have støttet angrebskri-
gen i Irak. Den danske oentlighed er til antimuslimske
krige udadtil og selvfejrende velfærdsapologi indadtil.
42 Jf. Gustav Bunzels artikler i Hæfter for Gæstfrihed nr. 1, 2000 og nr. 2,
2001.
40