Se rapporten her - Regionshospitalet Horsens

Kapitel 2 – Teknologi
__________________________________________________________________________
• Ændring af medarbejdersituationen: En nøgleperson, f.eks. en kirurg, mangler. Det kan
skyldes sygdom hos personen, en forudgående aktivitet som trækker ud eller andre dele af
hospitalet, som beslaglægger denne person med en aktivitet, som har højere prioritet.
• Ændring i patientens situation: En patient kan få et tilbagefald, have glemt at faste, er ikke
mødt op eller lignende. Derfor kan patienten ikke opereres og dette vil medføre ændringer i
dagens operationsprogram.
• Operationsstuen er ikke fri: Den forudgående operation er trukket ud over den allokerede
tid. Det kan både være rutineoperationer som pludselig viser sig at være mere komplicerede
eller operationer, hvor det på forhånd er svært at tidsfastsætte varigheden (f.eks. hvis der
skal ventes på laboratoriesvar inden operationen kan færdiggøres). Det modsatte kan dog
også være tilfældet f.eks. at operationsstuen bliver færdig før planlagt og programmet skal
derfor rykkes frem, hvis det er muligt.
• Fejl i kommunikation: En anden vigtig årsag til forsinkelser kan være fejl i kommunikationen.
Det kan blandt andet dreje sig om, at sengeafdelingen ikke har fået at vide, at de skal
have en bestemt patient klar, at en læge ikke regnede med at skulle operere på det pågældende
tidspunkt, at sterilcentralen ikke har det rigtige udstyr klar, at rengøringsmedarbejderen
ikke får at vide, at stuen er tom, at en sygeplejerske har gjort klar til den forkerte operation
m.m.
• Fejl i koordinering: Koordinatoren har mangelfulde eller fejlbehæftede informationer, hvilket
gør at uhensigtsmæssige beslutninger bliver taget. Det kan være, at koordinatoren ikke
er klar over, at en bestemt kirurg skal gå tidligt, eller at operationer er blevet byttet rundt på
et tidspunkt, hvor koordinatoren ikke var til stede og derfor mangler information herom.
• Øvrige: Der kan være mange andre årsager til ændringer i dagens operationsprogram, f.eks.
tekniske nedbrud, strejker, MRSA (stafylokokinfektion) m.m., som kan påvirke det planlagte
program.
2.2.3 Håndtering af afvigelser
Til at håndtere disse udfordringer vil operationsafdelingen ofte have tilknyttet en koordinator.
Denne koordinator er ansvarlig for at få dagens operationsprogram tilpasset eventuelle nye omstændigheder
og informere de personer, der berøres af disse ændringer. Ofte vil denne koordinering
involvere en række skridt:
• Først skal problemet identificeres: Det vil sige, at koordinatoren skal være opmærksom på,
at der er et problem i forhold til det planlagte operationsprogram. Det kan hun f.eks. blive
ved hjælp af en tilbagemelding fra operationsstuerne om, at de ikke bliver færdige til den
fastlagte tid.
• Løsning identificeres: Herefter skal mulige løsninger identificeres. Kan den næste operation
flyttes til en anden operationsstue? Er der en anden kirurg, der kan gennemføre operationen?
m.m.
• Løsning verificeres: Efter en mulig løsning er identificeret, skal løsningens holdbarhed testes.
Alt efter hvilken løsningsmodel, der er valgt til det pågældende problem, sættes forskellige
procedurer i gang. Det kan f.eks. dreje sig om, at en alternativ læge kontaktes, sengeafdelingen
skal kontaktes med henblik på at få en anden patient hurtigere klar, anæstesien
skal kontaktes, det skal undersøges om udstyret er klart fra sterilcentralen eller lignende.
• Ændring meldes ud: Viser løsningen sig at være holdbar skal ændringen meldes ud til alle
relevante parter. Det drejer sig først og fremmest om sygeplejersker, kirurger, anæstesiologer,
sengeafdelinger, sterilcentrale og opvågning. Det vil sige, at alle parter skal være opmærksomme
på, at der nu køres efter et ændret operationsprogram.
Medicinsk teknologivurdering af Det Interaktive Hospital (iHospital) 28