Se rapporten her - Regionshospitalet Horsens

Kapitel 3 – Overordnet metodeafsnit
__________________________________________________________________________
færdigheder. Denne tilgang satte mennesker og deres arbejdsrelationer i centrum og var en
modpol til den teknologicentrede tilgang, der dominerede systemudviklingen på daværende
tidspunkt [21].
Berg mener, at det brugerorienterede perspektiv i den sociotekniske tilgang bør tilskynde til en
grundig forståelse for de arbejdsgange, som it-systemet skal understøtte, og bør ligeledes være
udgangspunktet for design og implementering af disse systemer. I samme artikel klargør han, at
i den sociotekniske tilgang er arbejdsgange begrebsliggjort som netværk af mennesker, redskaber,
organisatoriske rutiner, dokumenter og så videre. Disse redskaber, dokumenter og maskiner
er "konstitutive" elementer af en organisations arbejdsgange. Hvis man fjerner selv et simpelt
objekt som en bestillingsblanket fra en almindelig skadestue, kan denne arbejdsgang ikke længere
forsætte på samme komplekse og problemfrie måde. Introduktionen af nye elementer i et
netværk, som f.eks. et nyt it-system, vil ofte give genlyd gennem hele organisationen, på grund
af den tætte forbindelse mellem elementerne i netværket [21]. Troen på den tætte sammenhæng
mellem elementerne i et netværk, som er en grundantagelse i den sociotekniske tilgang, fører til,
at teknologi og organisation ikke opfattes som hørende til forskellige domæner eller opererer ud
fra forskellige logikker [7;21;25-28].
Berg slutter med at konstatere, at ud fra et socioteknisk perspektiv vil det at udvikle en itapplikation
til sundhedssektoren derfor aldrig være et spørgsmål om blot at installere og bruge
en ny teknologi. Den tætte forbindelse mellem de teknologiske og de menneskelige/organisatoriske
elementer i et netværk indebærer, at ethvert design- og implementeringsforsøg
nødvendigvis fører til ændringer i disse netværk [21].
3.7.2 Teoretiske organisationsmodeller – Mintzberg
Med udgangspunkt i den sociotekniske tilgang er baggrunden for analyserne i denne rapport, at
teknologi og organisation hænger uløseligt sammen. I forlængelse heraf er antagelsen også, at
indførelsen af en ny teknologi kan føre til ændringer i organiseringen af arbejdsopgaver, indhold
i arbejdsopgaver og organisationsmodel. Samtidig kan organisationen af arbejdsopgaver, indhold
af arbejdsopgaver og organisationsmodellen påvirke den videre udvikling af teknologien.
Som udgangspunkt for en analyse af implementering af nye it-systemer vil man derfor forsøge
at indkredse organisationsform, workflow og arbejdsopgaver før og efter indførelsen af et nyt itsystem.
I den traditionelle organisationsteori findes der tre arketyper, der beskriver forskellige
organisationsmodeller og deres forskellige måder at løse opgaver på. Det drejer sig om den serieforbundne
organisationsmodel, den parallelforbundne organisationsmodel og den gensidigt
forbundne organisationsmodel.
Specifikt anvendes Mintzbergs organisationsdesign som tilgang. Heri anses en organisationsstruktur
som en samlebetegnelse for, hvorledes en organisation opdeler og koordinerer arbejdsopgaverne.
De to centrale elementer i forståelsen af en organisation bliver således opdeling og
koordinering af arbejdsopgaver. Et væsentligt omdrejningspunkt for alle tre arketyper er, hvilke
koordinationsmekanismer der anvendes for at kæde de forskellige delelementer i organisationen
sammen. I organisationsteorien arbejdes primært med fire koordinationsmekanismer:
• Gensidig tilpasning,
• Direkte overvågning
• Koordinering af henholdsvis faglighed/færdigheder
• Koordinering af proces og mål [29].
Medicinsk teknologivurdering af Det Interaktive Hospital (iHospital) 46