Se rapporten her - Regionshospitalet Horsens

Kapitel 3 – Overordnet metodeafsnit
__________________________________________________________________________
egne handlinger i forhold til en række af fortidige aktiviteter, igangværende aktiviteter og forventede,
fremtidige aktiviteter. Operationsprogrammet for hver enkelt operationsstue er en vigtig
del af den tidsmæssige koordinering på en operationsgang og dermed også i forhold til den
tidsmæssige bevidsthed [4].
Den grundlæggende hypotese er, at et kombineret overblik over mennesker, steder og tid kan
hjælpe de sundhedsprofessionelle til at blive mere effektive i deres koordinerende arbejde inklusive
det at håndtere kontingente og kritiske situationer [4].
Set i dette lys er ulempen ved at benytte whiteboards og telefoner som kommunikationsmiddel,
at den information der gives, kun er synlig/hørlig ét sted. For at få den information, der befinder
sig på et whiteboard, vil medarbejderne ofte skulle bevæge sig fysisk, da disse whiteboards ofte
er placeret ét centralt sted på operationsgangen. Telefonsamtaler involverer for det meste kun to
personer, og den information og kommunikation der finder sted i løbet af samtalen forbliver
derfor mellem disse to personer, medmindre de aktivt gør noget for at kommunikere dette videre.
Denne form for kommunikation kan derfor ikke siges at være særligt befordrende for den
fælles bevidsthed.
Til sidst vil vi citere en af interviewpersonerne, som forsøger at give en samlet beskrivelse af
begrebet awareness:
At Awareness, det er den underbevidste kontrolfunktion, vi alle sammen har, f.eks. når vi
kører på cykel. Så holder vi øje med, hvor er de andre? Og hvad skal jeg nu her? Og det
er jo ikke noget, man tænker over. Fordi, så ville man falde af cyklen. Det er noget, der
kører nede i nogle af de basale hjernedele. At man holder sig ubevidst orienteret og har
en oplevelse af tryghed.
3.7.4 Opsamling i forhold til det teoretiske udgangspunkt
De tre teoretiske tilgange, som er beskrevet ovenfor, danner som sagt baggrund for analyserne
af de indsamlede data og forståelsen af disse. De tre teorier har dog lidt forskelligt udgangspunkt.
Mintzbergs teori om forskellige organisationsmodeller har et meget rationelt og normativt
udgangspunkt. Udgangspunktet for organisationsdesign er ifølge Mintzberg at designe organisationen
på bedst mulig måde for at opnå organisationens mål og visioner mest rationelt og
effektivt. Derefter er opgaven at få alle individer og grupper/enheder til at arbejde for opnåelsen
af disse mål og visioner [29].
Den sociotekniske tilgang og teorien om fælles bevidsthed (awareness) har ikke det samme
normative udgangspunkt som Mintzbergs teori om organisationsmodeller. De udspringer i højere
grad af en tradition, hvor interaktion mellem mennesker og mellem mennesker, teknologi og
organisation er i centrum. Man ser ikke nødvendigvis organisationer som arbejdende hen mod et
indbygget formål/vision, men som noget, der udvikler sig i interaktion med omgivelserne og de
forskellige dele i organisationen. Rationaliteten og effektiviteten er ikke altid bestemmende for
udviklingen af en organisation.
Kombinationen af disse to forskellige teoretiske udgangspunkter sker ud fra den logik, at den
sociotekniske tilgang etablerer vigtigheden af at studere organisatoriske aspekter ved implementeringen
af nye it-systemer. Den understreger, at teknologi og organisation ikke kan ses som adskilte
parametre. Derfor inddrages Mintzbergs teori om organisationsmodeller med henblik på
at undersøge den indre logik i forskellige organisationsformer, vel vidnende at andre faktorer
end rationalitet og effektivitet kan være på spil inden for forskellige organisationer.
Medicinsk teknologivurdering af Det Interaktive Hospital (iHospital) 50