IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

Wen Jiabao
En vigtig drivkræft bag “harmonious society”
politikken er, som antydet, ønsket om at styrke de
kinesiske lederes folkelig image, hvilket videre er et
spørgsmål om at fastholde kommunistpartiets indenrigspolitiske
opbakning eller legitimitet. I løbet af de
seneste tre årtiers økonomiske reformer er det ideologiske
legitimitetsgrundlag for kommunistpartiet
blevet mere eller mindre udhulet, og i stedet er
udviklet en form for output- eller “performance”-legitimitet.
Det, partiet skal levere, er fortsat stabilitet,
økonomisk vækst og fremgang for alle kinesere og
Kina mere generelt internationalt. Dette er, hvad partiet
har afgivet løfter om i den form for “kontrakt”, der
er indgået med den kinesiske befolkning. Det er dog
ikke så “enkelt” som blot at sikre fortsatte høje økonomiske
vækstrater, men også et spørgsmål om at tackle
de mange socioøkonomiske udfordringer og problemer,
som er fulgt i kølvandet på de seneste tre årtiers
ensidige fokus på økonomisk vækst. Dette gælder især
i forhold til den stigende økonomiske ulighed mellem
land og by og mellem de forskellige provinser, den
stigende korruption på alle niveauer i det enorme
og komplekse kinesiske politiske og bureaukratiske
system, og de store miljøproblemer Kina står med.
tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema
Side 10
Den kinesiske ledelses håndtering af disse store
indenrigspolitiske udfordringer og problemer er i takt
med udbredelsen af internet og mobiltelefoner kun
blevet endnu mere synlig og vigtig. Informationer
om naturkatastrofer og socioøkonomiske konflikter
kan ikke længere kontrolleres i samme grad, og
katastrofer og konflikter kan ikke længere isoleres
geografisk i samme grad eller holdes nede ved brug
af vold og undertrykkelse. Via mobiltelefoner og
internet er informationer om katastrofer og konflikter
hurtigt spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske
ledere undgå at fremstå uforberedte og uengageret.
Via mobiltelefoner og internet er informationer om
katastrofer og konflikter hurtigt spredt over hele
Kina, og her vil de kinesiske ledere undgå at fremstå
uforberedte og uengageret.
”Via mobiltelefoner og internet er informationer
om katastrofer og konflikter hurtigt
spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske
ledere undgå at fremstå uforberedte og
uengageret”
Masseprotester og krisestyring
Ifølge Yu Jiarong, som er en af Kinas førende samfundsforskere,
har der været mere end 90,000 masseprotester
i Kina hvert år siden 2007, og tendensen er,
at masseprotesterne vokser både i antal og størrelse
(Telegraf, 2010). Årsagerne til masseprotesterne er
mange, men fællesnævneren er især en frustration
over ulighed og følelsen af uretfærdig behandling.
Naturkatastrofer, hvis de ikke håndteres effektivt,
frygtes at ville puste til sådanne frustrationer og
følelser af uretfærdighed og magtløshed. Især da de
primært rammer de afsondrede fattige områder, hvor
sådanne frustrationer og følelser i forvejen er mest
udbredte. Det er primært i den sammenhæng, at de
kinesiske lederes nye strategi i forhold til håndtering
af naturkatastrofer skal ses. En udtalelse fra den
kinesiske præsident Hu Jintao er her meget sigende:
“We must earnestly carry out work with
deep insights into the public’s thinking and
political maneuvering and protect social
order in the disaster areas”