IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

More documents

Recommendations

Info

Udenrigspolitikkens Imperialistiske Tendenser - USA i Irak og Afghanistan Af Niels Bøgegaard Med tilbagetrækningen af de amerikanske kamptropper i Irak i slutningen af august 2010, indleder USA en ny fase i krigen som startede tilbage i 2003. Imidlertid bibeholder USA stadig et rimeligt højt antal soldater i landet (ca. 50.000), hvorfor man ikke kan sige, at det amerikanske engagement i Irak er færdigt. Tys-tys begrebet (imperialisme) Centralt for både Irak-indsatsen og Afghanistan indsatsen står bevæggrundene for implementeringen af de militære indsatser. Dette er blevet gransket gennem talrige analyser over årene og fra forskellige teoretiske positioner indenfor studiet af international politik. Flere analyser har således peget på imperialistiske træk i udenrigspolitikken – dette har været et tys-tys begreb i den brede offentlighed pga. de ubehagelige associationer, man uvægerligt drager til fortidens kolonitid, men det er svært at argumentere sig udenom, at der er træk ved USA’s politik, som kan minde om dette. Verden er i alt væsentlighed forandret siden frigivelsen af kolonierne lige efter Anden Verdenskrig. Nu om dage accepteres og beskyttes svage staters suverænitet. Det er derfor ikke legitimt at besætte fremmede territorier og forsøge at indlemme disse i et klassisk imperium via kolonisering, og de stater som forsøger, bliver prompte irettesat (Irak - Kuwait konflikten i 1991 som et godt eksempel.) ”Det er derfor ikke legitimt at besætte fremmede territorier og forsøge at indlemme disse i et klassisk imperium via kolonisering, og de stater som forsøger, bliver prompte irettesat” tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Udblik Side 44 To typer af magtanvendelse Imidlertid kan der spørges, om det så ikke giver mening at kigge anderledes på imperialisme? F.eks. kan man spørge om imperialisme nødvendigvis kræver kolonisering, eller om det er nok, at man forsøger at øge sin magt på andres bekostning? I så fald åbnes der op for flere interessante perspektiver. Derfor har denne artikel det udgangspunkt, at man med fordel kan differentiere mellem to former for moderne stormagter, hvor den ene kaldes ideologisk imperium, mens den anden kaldes lovlydig stormagt. En egoistisk og offensiv stat, der forfølger sine egne strategiske mål og har meget fokus på ekspansionen af sin ideologi, kvalificerer sig til betegnelsen ideologisk imperium. I modsætning hertil vil en egoistisk og defensiv stat, der forsvarer sin globale position igennem internationalt samarbejde og overholdelse af internationale retningslinjer, betegnes som en lovlydig stormagt.
”En egoistisk og offensiv stat, der forfølger sine egne strategiske mål og har meget fokus på ekspansionen af sin ideologi, kvalificerer sig til betegnelsen ideologisk imperium” Generelt kan USAs invasion af Afghanistan beskrives med betegnelsen lovlydig stormagt, mens Irakkrigen derimod bedst beskrives med betegnelsen ideologisk imperialisme. USA har i Afghanistan haft stor fokus på at overholde internationale normer, og andre internationale aktører har i vidt omfang bakket USA's indsats op. Derfor har indsatsen ikke affødt diskussioner om berettigelsen af indsatsen, men mere om hvilke mål USA har for indsatsen, og i den senere tid hvornår konflikten kan nedtrappes. Irak-krigen står i skærende kontrast hertil. USA's image led et betydeligt knæk internationalt efter invasionen, og krigen har skabt stor uenighed i den brede offentlighed; især om krigens grundlag, og hvad USA opnår med den. Endvidere er der flere undersøgelser, som peger på, at USA var drevet af en vision om at eksportere sine liberale værdier til Mellemøsten, hvor Irak ville være første skridt på vejen mod en demokratisk region. Desuden er der hele diskussionen om olie. I 2001 bestilte Dick Cheney en rapport om USA's fremtidige energiforsyning, der i utvetydige vendinger angiver Irak som en decideret trussel mod USAs olieforsyning og anbefaler en politik, der imødegår Iraks skadelige kurs – evt. med en militær intervention. Konsekvenser af policy-formuleringen De to forskellige politikker står derfor i modsætning til hinanden. Alt efter hvilken af de to magtanvendelser USA bruger, er der konsekvenser for USA og for resten af verden. For USA betyder indsatsen i Irak, at man forvalter sine ressourcer af blød magt uhensigtsmæssigt. Den kendte policy-teoretiker Joseph Nye beskriver i sin bog The paradox of american power, hvordan USA ikke kan være unilateral uden enorme konsekvenser for andres opfattelse af USA. Der er naturligvis diskussion om dette, og kritikere af Nye vil mene, at perception betyder mindre i udenrigspolitik, og det derfor er ligegyldigt, om USA går alene eller går med andre – det handler om resultater. Uden at gå videre ind i den diskussion, vil resultater imidlertid blive lettere at opnå, hvis andre har en positiv opfattelse af én, da der vil være villighed til at strække sig længere for at finde den bedste løsning. I Afghanistan har USA fået mange andre stater til at dele byrden, og i en tid hvor staternes finanser er stærkt pressede, er dette en god forretning. Det er desuden lettere at forsvare udstationeringen af soldater i en ellers så fremmed region, når der er bred opbakning. Det er derfor centralt for opfyldelsen af USAs mål, at amerikanerne i deres policy-formulering er sig bevidste om andre staters og deres befolknings reaktion på politikken. Hvis ovenstående har betydning for Washington, bør USA derfor forfølge en politik, som tilgodeser internationalt samarbejde, indirekte og defensiv magtudøvelse, og en høj grad af interaktion med andre stater, eller i artiklens terminologi: være en lovlydig stormagt. Hvis USA fejler, er konsekvensen en farligere verden for alle parter. Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 45
Page 2 and 3: Chefredaktionen Mette Lundsfryd Hei
Page 4 and 5: tema “Naturkatastrofer - også an
Page 6 and 7: tema naturkatastroFer Når naturen
Page 8 and 9: Kina er et af de lande, som er hår
Page 10 and 11: Wen Jiabao En vigtig drivkræft bag
Page 12 and 13: Ligeledes er der nu regler om, at d
Page 14 and 15: At et vulkanudbrud på en ø i Atla
Page 16 and 17: Dette skaber et omfattende fravær
Page 18 and 19: Katastrofer og Kapitalisme: Introdu
Page 20 and 21: Disse rekonfigureringer af katastro
Page 22 and 23: udblik tidsskrift for international
Page 24 and 25: Præsidentvalg i Politisk Cirkus IP
Page 26 and 27: Tumult i vente Regeringspartiet NRM
Page 28 and 29: Personalisering af det politiske Al
Page 30 and 31: EU’s Naboskabspolitik i Østeurop
Page 32 and 33: ”På et mere overordnet plan er n
Page 34 and 35: Ikke nok med at EU's naboskabspolit
Page 36 and 37: Ulandsbistand - For dem eller for o
Page 38 and 39: ”På seks år var danskerne alts
Page 40 and 41: Fremtidens trusler og nutidige øko
Page 42 and 43: Bush & Blair: En saga blot? To forh
Page 46 and 47: ”Hvis USA fejler, er konsekvensen
Page 48 and 49: Ip Horisont Indisk Hindunationalism
Page 50 and 51: Hindunationalisme efter Ayodhya Ayo
Page 52 and 53: Moderation og “langtidshindunatio
Page 54 and 55: Kenneth Bo Nielsen er uddannet antr
Page 56 and 57: Synspunkt Al-Amerika Af Jonathan Cu
Page 58 and 59: Jeg fornemmer, at din bog også er
Page 60 and 61: Ip Ekstra DFUNK sætter fokus på u
Page 62 and 63: På andendagen fik de unge udlevere
Page 64: ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Pris 5

IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?