IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

More documents

Recommendations

Info

Katastrofer og Kapitalisme: Introduktionen af private sikkerhedsfirmaer i ekstraordinære tilstande Af Martin Lemberg-Pedersen Denne artikel omhandler et bestemt aspekt af naturskabte og menneskeskabte katastrofer: Nemlig den rolle private aktører i stigende grad spiller i krisestyring under katastrofer samt de efterfølgende konsekvenser af katastrofer, såsom tvungen migration. Involveringen af private sikkerhedsfirmaer faciliteres af både politikere, embedsmænd og akademikere. Det belyses hvorledes en bestemt form for italesættelse åbner op for involveringen af multinationale sikkerhedsfirmaer i undtagelsesrum. Som sådan er privatiseret krisestyring ensbetydende med en geopolitisk reterritorialisering af regioner og lokationer, hvor undtagelsens logik afløser det lovlige rum og rekonfigurerer det politiske landskab. Den traditionelle definition af naturkatastrofer er baseret på en skelnen mellem menneske- og naturskabte katastrofer. Katastrofer skabt udelukkende af mennesker, såsom krige, folkedrab og forurening ses som hørende under den første kategori, mens katastrofer skabt udelukkende af naturen, såsom tsunamier og jordskælv ses som hørende under den anden. Når katastrofen er sket, er der dog ofte komplekse samspil mellem natur og mennesker. Ét sådant samspil har at gøre med hvordan myndigheder reagerer på katastrofer, det vil sige, hvilken form for katastrofestyring, der igangsættes. Efterspillet til orkanen Katrina der i 2005 ramte New Orleans er et rammende eksempel på en ny form for reaktion på katastrofer, nemlig privatiseringen af katastrofestyring. Mere end et år før orkanen Katrina sendte Louisiana´s statsmyndigheder en forespørgsel til FEMA om penge til udarbejdelse af en beredskabsplan i tilfælde af, at en kraftig orkan ramte regionen. FEMA afslog, men allerede senere samme år hyrede agenturet dog et privat firma kaldet Innovative Emergency Management til at producere netop en sådan plan for 1 mio. dollar. Ligeledes blev Blackwater (nu Xe) under og efter orkanen hyret til at sikre FEMA´s hovedkvarter og medarbejdere i stedet for som normalt at uddelegere denne opgave til den amerikanske hær. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 18 Lignende kontrakter blev også indgået med blandt andre Halliburton´s KBR og CH2M Hill. 2000-tallet bød på samme dynamik andre steder i verden, såsom private sikkerhedsfirmaers indtræden i Irak og Afghanistan. FEMA´s systematiske indslusning af private sikkerhedsfirmaer i New Orleans er kendetegnende for en global tendens, der ikke kun gælder rapid response, men også kontrollen af katastrofers konsekvenser på længere sigt, hvad vi kan kalde postkatastrofal styring. Således er migrations- og grænsekontrol endnu et område der i disse år outsources til multinationale sikkerhedsfirmaer. Eksempelvis er Thales, BAE Systems, Boeing og Finmeccanica alle involverede i Saudi Arabien´s grænsekontrol, og det Finmeccanicaejede våbenfirma SELEX-SI indgik i 2009 en kontrakt med Libyen til 300 mio. € om oprettelsen af et 3C (Command, Conquer, Communication) grænsekontrol-system, der skal opfange og inddæmme ørken- og båd-flygtninge på vej til Europa. Især Storbritanniens asyl-system er privatiseret, idet samtlige asyl-lejre drives af private sikkerheds- eller fængselsfirmaer.
Således driver G4S (tidligere Falck Securitas) 6 forskellige lejre, mens de amerikanske fængselsfirmaer HM Prison Service Ltd. og GEO Group, Inc (tidligere Wackenhut Correction Corporation, nu også ejet af G4S) driver henholdsvis 3 og 2 lejre. I lejre såsom Brook House og Colnbrook der er bygget som såkaldte ”category B prisons,” opbevares afviste asylansøgere inden de deporteres ud af Storbritannien. Generelt argumenterer disse firmaer for, at de skal involveres i katastrofer og postkatastrofale situationer, fordi de billigere og mere effektivt kan sikre regeringers mål. Og der er tegn på, at den private sektor søger at udvide sin indflydelses-sfære yderligere. Således sagde Blackwater´s vicepræsident Chris Taylor i et 2007-radiointerview om Darfur, at hans firma ”selvfølgelig kan skabe sikkerhed i flygtningelejre, defensiv sikkerhed (…) I løbet af den tid det tager at samle en internationalt anerkendt styrke i et område, kan jeg være der på en tredjedel af den tid og til en pris der er tres procent billigere.” (National Public Radio interview 2006). Både katastrofestyring og styring af postkatastrofale situationer ansås tidligere som praksisser, der var afgørende eller ligefrem definerende aspekter af statslig suverænitet. Outsourcingen af disse opgaver til multinationale private sikkerhedsfirmaer indikerer derfor, at staten som vi kender den er under afvikling. Denne rekonfigurering af traditionelle statslige hovedopgaver bliver af nogle set som ”statens tilbagetrækning” – signalerende en postnational verden, men som Thomas Lemke (2002) påpeger: Den såkaldte tilbagetrækning af staten er snarere forlængelsen af regeringen af folk, neoliberalisme er ikke en slutning på, men en transformation af politik der omstrukturerer samfundets magtrelationer. Hvad vi kan iagttage i dag er ikke reduceringen af den statslige suverænitet og evne til planlægning, men en forskydning fra formelle til informelle regeringsteknikker og tilsynekomsten af nye aktører på regeringens scene (Lemke 2002:11) Neoliberal rekonfiguration af magtrelationerne betyder altså ikke, at magtrelationer forsvinder. Som privatiseringen under Katrina eller de engelske asyllejre illustrerer forskydes disse relationer snarere til andre aktører. I tilfældet katastrofe-styring foregår denne neoliberale rekonfiguration ydermere hurtigere, mere omfattende og uden samme diskussion som privatiseringen af andre statslige opgaver. Hvordan foregår denne neoliberal omfordeling af statens magt? Barry Buzan, Ole Wæver og Jaap de Wilde (1998) har lanceret begrebet sikkerhedsliggørelse, der kort fortalt betyder, at en aktør italesætter et emne som en eksistentiel trussel der kræver at man sætter sig ud over normalt gældende regler. Et emne bliver til et sikkerhedsemne hvis det publikum aktøren henvender sig til accepterer trussel-framingen, og derved også rekonfigureringen af den gængse orden. Det afgørende er altså hvordan emner overføres fra det politiske valg´s til sikkerhedens nødvendige sfære. Vi kan overføre dele af denne model til privatiseret katastrofe-styring. Fordi katastrofer altid indebærer eksistentielle trusler, er det dog ikke dette der italesættes, men snarere hvilken form rekonfigureringen af den gængse orden skal tage. Under katastrofer er de normale offentlige og politiske processer ofte sat midlertidigt ud af spil, og befolkninger er forvirrede, i chok og sorg (Klein 2007). Det er altså denne ”forvirring af det offentlige rum”, dette ordens-vakuum, der i stigende grad benyttes til at introducere private aktører. I katastrofe-situationer handler italesættelsens dynamik derfor ikke om accepten af trusler eller ekstraordinære tilstande, men snarere om at private aktører og deres støtter italesætter netop deres indtræden i den ekstraordinære tilstand. “I katastrofe-situationer handler italesættelsens dynamik derfor ikke om accepten af trusler eller ekstraordinære tilstande, men snarere om at private aktører og deres støtter italesætter netop deres indtræden i den ekstraordinære tilstand” Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 19
Page 2 and 3: Chefredaktionen Mette Lundsfryd Hei
Page 4 and 5: tema “Naturkatastrofer - også an
Page 6 and 7: tema naturkatastroFer Når naturen
Page 8 and 9: Kina er et af de lande, som er hår
Page 10 and 11: Wen Jiabao En vigtig drivkræft bag
Page 12 and 13: Ligeledes er der nu regler om, at d
Page 14 and 15: At et vulkanudbrud på en ø i Atla
Page 16 and 17: Dette skaber et omfattende fravær
Page 20 and 21: Disse rekonfigureringer af katastro
Page 22 and 23: udblik tidsskrift for international
Page 24 and 25: Præsidentvalg i Politisk Cirkus IP
Page 26 and 27: Tumult i vente Regeringspartiet NRM
Page 28 and 29: Personalisering af det politiske Al
Page 30 and 31: EU’s Naboskabspolitik i Østeurop
Page 32 and 33: ”På et mere overordnet plan er n
Page 34 and 35: Ikke nok med at EU's naboskabspolit
Page 36 and 37: Ulandsbistand - For dem eller for o
Page 38 and 39: ”På seks år var danskerne alts
Page 40 and 41: Fremtidens trusler og nutidige øko
Page 42 and 43: Bush & Blair: En saga blot? To forh
Page 44 and 45: Udenrigspolitikkens Imperialistiske
Page 46 and 47: ”Hvis USA fejler, er konsekvensen
Page 48 and 49: Ip Horisont Indisk Hindunationalism
Page 50 and 51: Hindunationalisme efter Ayodhya Ayo
Page 52 and 53: Moderation og “langtidshindunatio
Page 54 and 55: Kenneth Bo Nielsen er uddannet antr
Page 56 and 57: Synspunkt Al-Amerika Af Jonathan Cu
Page 58 and 59: Jeg fornemmer, at din bog også er
Page 60 and 61: Ip Ekstra DFUNK sætter fokus på u
Page 62 and 63: På andendagen fik de unge udlevere
Page 64: ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Pris 5

IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?