IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

More documents

Recommendations

Info

EU’s Naboskabspolitik i Østeuropa og Middelhavet Udviklingen af et ”blødt” sikkerhedspolitisk redskab Af Malthe Munkøe EU’s naboskabspolitik befinder sig i spændfeltet imellem egentlig udenrigs- og sikkerhedspolitik og EU’s udvidelsespolitikker. Naboskabspolitikken er derfor ofte blevet overset, men udgør i realiteten en af EU’s vigtigste eksterne politikker og har væsentlige sikkerhedspolitiske implikationer. Samtidig illustrerer naboskabspolitikken, hvordan EU’s eksterne politikker i stigende grad bliver anvendt i mere traditionelle udenrigspolitisk henseender. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Udblik Side 30
Med optagelsen af Cypern og Malta ved Øst-udvidelsen i 2004, cementerede EU samtidig sin rolle i Middelhavet. EU har haft et længerevarende samarbejdsprogram med middelhavslandene, siden man i 1995 etablerede den såkaldte Barcelona-proces, der sigtede på at fremme gode forhold til landene og støtte politiske og økonomiske reformer i området. Dybest set har naboskabspolitikken til hensigt at opnå den samme forandring i Østeuropa og langs Middelhavskysten, som Syd- og Centraleuropa har gennemgået siden de ophørte med at være diktaturstater. EU er således blevet en vigtig politisk spiller i forhold til sine nabolande. I 2004 iværksattes en ambitiøs europæisk naboskabspolitik, der skal strømline dette og arbejde for de ønskede forandringer i politisk og økonomisk henseende, såvel som mere kulturel og social udveksling. Det skal samtidig ses i den strategiske optik, at EU-landenes egen sikkerhed afhænger af, at nabolandene medvirker til at håndtere udfordringer såsom organiseret kriminalitet, ulovlig indvandring, terrorisme og forskellige lokale og regionale konflikter. I den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 hedder det for eksempel, at det er i Europas interesse at nabolandene er ”well-governed”, og at det derfor er målet at ”promote a ring of well-governed countries to the East of the European Union and on the shores of the Mediterranean”. I den forstand udgør naboskabspolitikken en slags ”blød” sikkerhedspolitik. ”EU er således blevet en vigtig politisk spiller i forhold til sine nabolande” Den europæiske naboskabspolitik Den europæiske naboskabspolitik blev lanceret i 2004 og udgør EU’s hidtil mest ambitiøse politik i forhold til Østeuropa og Middelhavslandene (idet Balkanlandene og Tyrkiet er omfattet af andre aftaler i kraft af at være kandidatlande eller tættere på medlemskab). Formålet er at understøtte demokratiske og økonomiske reformer i de pågældende lande, såvel som praktisk samarbejde om fælles sikkerhedstrusler og bekymringer, herunder konfliktløsning, energiforsyning, organiseret kriminalitet, menneskesmugling og antiterrorisme. På et mere overordnet plan er naboskabspolitikken motiveret af ønsket om at undgå at der blot skabes nye skillelinjer i Europa mellem EU- og ikke-EU medlemmer til erstatning for dem, som Øst-udvidelsen nedbrød. Udviklingen sker i praksis primært på bilateralt plan imellem det enkelte land og EU. Ved at indgå i den europæiske naboskabspolitik erklærer de pågældende lande deres principielle tilslutning til et fælles værdigrundlag og målsætninger. Herudfra udfærdiger Kommissionen en landerapport på baggrund af en konkret vurdering af behov og muligheder. Dernæst aftales i fællesskab en handlingsplan, som udspecificerer en række indsatsområder, der skal implementeres med EU-støtte og løbende evalueres af en EU-komite. Hver handlingsplan er således tilpasset landets specifikke forhold. Herudfra kan gennemføres en lang række forskelligartede programmer, der falder indenfor naboskabspolitikkens overordnede mål, lige fra ungdomsudveksling og kulturelt samarbejde til bedre styring af vandreserver, visa-undtagelser, god regeringsførelse og demokratiudvikling. Ideen er, at man med en fælles naboskabspolitik kan følge en overordnet strategisk tilgang, samtidig med at denne tilpasses lokale forhold. Naboskabspolitikken finansieres ud fra en pulje på 12 milliarder euro over perioden 2007-12 i det såkaldte Instrument for Partnerskab og Naboskab. Det svarer til en forøgelse på 32 % i forhold til EU’s tidligere økonomiske hjælpeprogrammer i nabolandene. Desuden tilbyder EU bedre adgang til det Indre Marked og teknisk assistance. Dertil kommer, at den Europæiske Investeringsbank yder lån i samme størrelsesorden til konkrete investeringsprojekter. Naboskabspolitikken er en forholdsvis ny politik med en meget ambitiøs målsætning. Kommissionens eva-luering fra 2006 viste, at det især havde knebet med at bidrage til reformer i demokratisk og politisk henseende. Resultaterne må dog ses i de rette proportioner. Budgettet for Instrumentet for Partnerskab og Naboskab er på omtrent 2 milliarder euro om året, fordelt på over 10 lande med et samlet indbyggertal i omegnen af 150 millioner. Da EU med naboskabspolitikken kun kan tilbyde økonomisk støtte og ikke et medlemskabsperspektiv, er mængden af den ydede støtte afgørende for, hvor meget indflydelse der kan vindes. Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 31
Page 2 and 3: Chefredaktionen Mette Lundsfryd Hei
Page 4 and 5: tema “Naturkatastrofer - også an
Page 6 and 7: tema naturkatastroFer Når naturen
Page 8 and 9: Kina er et af de lande, som er hår
Page 10 and 11: Wen Jiabao En vigtig drivkræft bag
Page 12 and 13: Ligeledes er der nu regler om, at d
Page 14 and 15: At et vulkanudbrud på en ø i Atla
Page 16 and 17: Dette skaber et omfattende fravær
Page 18 and 19: Katastrofer og Kapitalisme: Introdu
Page 20 and 21: Disse rekonfigureringer af katastro
Page 22 and 23: udblik tidsskrift for international
Page 24 and 25: Præsidentvalg i Politisk Cirkus IP
Page 26 and 27: Tumult i vente Regeringspartiet NRM
Page 28 and 29: Personalisering af det politiske Al
Page 32 and 33: ”På et mere overordnet plan er n
Page 34 and 35: Ikke nok med at EU's naboskabspolit
Page 36 and 37: Ulandsbistand - For dem eller for o
Page 38 and 39: ”På seks år var danskerne alts
Page 40 and 41: Fremtidens trusler og nutidige øko
Page 42 and 43: Bush & Blair: En saga blot? To forh
Page 44 and 45: Udenrigspolitikkens Imperialistiske
Page 46 and 47: ”Hvis USA fejler, er konsekvensen
Page 48 and 49: Ip Horisont Indisk Hindunationalism
Page 50 and 51: Hindunationalisme efter Ayodhya Ayo
Page 52 and 53: Moderation og “langtidshindunatio
Page 54 and 55: Kenneth Bo Nielsen er uddannet antr
Page 56 and 57: Synspunkt Al-Amerika Af Jonathan Cu
Page 58 and 59: Jeg fornemmer, at din bog også er
Page 60 and 61: Ip Ekstra DFUNK sætter fokus på u
Page 62 and 63: På andendagen fik de unge udlevere
Page 64: ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Pris 5

IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?