IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

Disse rekonfigureringer af katastrofe-styring forgår
ydermere i bureaukratiske, snarere end demokratiske,
fora hvilket sætter spørgsmålstegn ved om
noget offentligt publikum overhovedet får mulighed
for at acceptere (eller afvise) forskydningen af magt.
Udviklingen af EU´s forskningsprogram i sikkerhed
(ESRP) er et godt eksempel på dette. Her inviterede
Kommissionen sikkerhedsfirmaer som Finmeccanica,
Thales og BAE Systems med i de formelle arbejdsgrupper
der skulle udstikke retningslinjerne for unionens
sikkerhedsforskning, og derved dens fremtidige
sikkerhedspolitik. Disse grupper definerede
et sikkerhedskontinuum bestående af grænsekontrol,
terrorisme, organiseret kriminalitet, beskyttelse
af kritisk infrastruktur og katastrofe-styring og
fore-slog desuden også løsningen på disse problemer,
hvilket i alle tilfælde var involveringen af private
aktører og indførelsen af total overvågning og kontrol
(Statewatch: 16-20). Som sådan var firmaerne med
til at italesætte både grænsekontrol og katastrofestyring
som sikkerhedspolitik samt indsættelsen
af private aktører som en legitim løsningsmodel.
Hvilke konsekvenser har privatiseringen af katastrofe-styring
for katastrofe-ofre? Hvad enten det er
offentlige eller private aktører der indtræder, kan
vi sige at katastrofe-områder indebærer en geopolitisk
reterritorialisering af et givent område,
hvad man kender fra Irak´s grønne og røde zoner.
Katastrofe-områder bliver dermed forvandlet til røde
zoner, hvis kriser søges afskærmet fra den normale
verdens grønne zoner. Når den israelske sikkerhedsmastodont
Modiin Ezrahi´s styrer den gigantiske
kontrolmur på Vestbredden eller Wackenhut af BP
sættes ind til at holde pressen borte fra den Mexicanske
Golf er det således to eksempler på, at undtagelsens
logik er blevet reglen i røde zoner, og at
private sikkerheds- våben- og kontrol-firmaer i stigende
grad er de aktører der håndhæver denne opdeling.
tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema
Side 20
Der er alvorlige risici involveret i en neoliberal
forskydning af magt-strukturer fra det offentlige
til det private. Udover offentlighedens manglende
indsigt i denne rekonfigurering af statslig magt illustrerer
flere sager fra Irak og Afghanistan – samt
den privatiserede grænsekontrol – et mere alvorligt
problem med privatiseringen af katastrofe-kontrol:
Hvor stater via forskellige konventioner er forpligtet
til at retsforfølge soldaters misbrug af magt og beskytte
individuelle rettigheder, er private sikkerhedsfirmaer
ikke. Private firmaer er således ikke ansvarlige
under 1951 Genevekonventionen for flygtninges rettigheder,
ligesom der ofte, som i Irak, laves juridiske
undtagelser for private aktører. Både det juridiske og
moralske ansvar gøres diffust, og den privatiserede
katastrofe-styring udfolder sig i en juridisk gråzone.
Martin Lemberg-Pedersen (f.1981), Ph.D. studerende
ved “Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme”
(CESEM), Institut for Medier, Erkendelse og Formidling,
Københavns Universitet samt Visiting Fellow
ved Refugee Studies Centre (RSC), Oxford Universitet.