IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

Oppositionen vakler
Hvis der skal ske et magtskifte, må oppositionspartierne
derfor frem i skoene. Partierne i oppositionen
sover i timen, når de år efter år sælger følelser
frem for politiske budskaber, for de apatiske vælgere
skal ruskes grundigt, før de vågner op til dåd.
”They never discuss ideologies because politic is still
pretty much personalized here. You talk about the
individuals in the politics, not what they stand for,”
siger Charles Mwanguhyra, der er politisk redaktør på
Ugandas største uafhængige avis The Daily Monitor.
Det er nu tredje gang i træk, at oppositionspartierne
i samarbejde forsøger at vælte regeringen, men som
vanligt er der kurrer på tråden, og alliancen Inter-
Party- Cooperation (IPC) mangler engagement såvel
som de rette strategier. Koalitionen består af Forum
for Democratic Change (FDC), Conservative Party
(CP), Justice Forum (JEEMA) og the Social Democratic
Party (SDP). Partierne savner knowhow, struktur
og økonomisk kapacitet, og derfor bliver de ikke
anset som et reelt alternativ til NRM-regeringen.
Professor Mukwaya tror derfor ikke, at tredje
gang bliver lykkens gang for alliancen. Han forklarer,
at IPC er en ramme, som donorerne har udstukket
for oppositionen mod økonomisk støtte:
”They simply wanted money; because there is
no way the opposition can have money, since
Museveni has made is very difficult for them to
get money from anywhere. It is not about political
mobilization or winning state power.”
Ifølge Mukwaya er dette roden til partiernes indbyrdes
tovtrækkeri og beskyldninger, hvorfor to partier
allerede har trukket sig fra IPC. The Democratic
Parti (DP) trak sig i protest mod anklager fra kredse
i alliancen, der offentligt etiketterer partiet som et
pro-Museveni-parti.
Lederen af partiet, Norbert Mao, der anklages for at
være Museveni’s udsendte spion, fastholder samtidig,
at et regeringsskifte fordrer to oppositionsfronter
frem for én. Senest har Ugandas Peoples Congress
(UPC) officielt meldt sig helt ud og slår i stedet til lyd
for en national socialbevægelse, der skal sikre landet
demokrati.
Denne udmelding er samtidig et opgør med IPC, som
partiet beskylder for at lade sig nøje med en regeringsfarvet
valgkommission. Ifølge IPC grunder konflikten
i, at lederen af UPC, Olara Otunnu, stædigt fastholdt,
at koalitionen skulle vente med at vælge dets spidskandidat
til en ny, uafhængig valgkommission var
blevet udpeget af Museveni. Det vil IPC, der anser
en ny kommission som højst usandsynlig, ikke vente
på. UPC har i øvrigt et usædvanligt dårligt forhold til
Buganda (subnationalt kongedømme i Uganda red.),
så partiets afgang er slet ikke så tosset for alliancen,
der går efter stemmerne i det centrale kongedømme.
Konflikten mellem Buganda og regeringen vil give
IPC medvind, og Museveni vil opleve langt mindre
vælgerstøtte fra kongedømmet denne gang. Der
eksisterer fem store kongedømmer i Uganda, men
før kolonismen fandtes der et væld af små uafhængige
nationalstater i form af mindre kongedømmer.
“Partierne i oppositionen sover i timen, når
de år efter år sælger følelser frem for politiske
budskaber, for de apatiske vælgere
skal ruskes grundigt, før de vågner op til
dåd”
General Yoweri Museveni under ed i parlamentet den
26. januar i 1986 efter seks års guerillakrig i bushen.
Efter snart et kvart århundrede er han stadig landets
præsident.
Udblik / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik
Side 27