IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

More documents

Recommendations

Info

Kina er et af de lande, som er hårdest ramt af naturkatastrofer – både hvad angår hyppighed samt menneskelige og økonomiske konsekvenser. Særligt sommeren er traditionelt højsæson for naturkatastrofer i Kina, og denne sommer har også budt på sin del. Særligt har kraftigt regnvejr og mudderskred i Kinas vestlige provinser forårsaget store menneskelige og økonomiske tab. Fra en statskundskabsvinkel er det interessant at følge de kinesiske lederes håndtering af de mange naturkatastrofer. Denne er nemlig under forandring, hvilket primært skal ses i en indenrigspolitisk kontekst, dog med implikationer for kinesisk udenrigspolitik. De kinesiske lederes håndtering af jordskælvet i Sichuan provinsen i maj 2008 kan ses som indledning af en ny strategi i forhold til den politiske håndtering af naturkatastrofer og socioøkonomiske konflikter mere generelt i Kina. Dette er en strategi, som i sin enkelthed går ud på at sikre social og politisk stabilitet og dermed kommunistpartiets fortsatte magtmonopol. Gode erfaringer med ny strategi – Sichuan Den politiske håndtering af jordskælvet i Sichuan provinsen, som målte 8,0 på Richterskalaen og kostede mere end 90.000 kinesere livet, var fra start præget af stort engagement fra den øverste kinesiske ledelse. “Kinas premierminister Wen Jiabao var således, mindre end to timer efter jordskælvet havde ramt, på vej mod katastrofeområdet” Kinas premierminister Wen Jiabao var således, mindre end to timer efter jordskælvet havde ramt, på vej mod katastrofeområdet, og store beløb til katastrofebistand og genopbygning blev hurtigt tildelt. Naturkatastrofer Også anset som potentiel trussel mod fortsat social og politisk stabilitet i Kina Af Camilla T. N. Sørensen tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 8 Dette stod i kontrast til det manglende engagement og den lange reaktionstid, der karakteriserede den kinesiske ledelses håndtering af de værste vinterstorme i et halvt århundrede, som havde ramt Sydkina et par måneder tidligere. Ligeledes blev der i forbindelse med jordskælvet i Sichuan provinsen udvist en usædvanlig stor åbenhed, og tilladt relativ fri rapportering for både kinesiske og udenlandske medier med begrænset forsøg på at skjule katastrofens enorme omfang og de kritiske spørgsmål vedrørende for eksempel bygningsstandarder. Ydermere var der en usædvanlig høj grad af imødekommenhed i forhold til modtagelse af hjælp fra andre lande. Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle. Dette blev således tilladt og ligefrem opmuntret fra de kinesiske ledere. Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle. ”Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle”
De kinesiske lederes erfaringer med den nye strategi i forhold til håndteringen af Sichuan jordskælvet, var overvejende gode, og de kinesiske ledere kom på mange måder styrket derfra. For det første formåede de indenrigspolitisk at forstærke det mere folkelige image af den kinesiske ledelse, som Wen Jiabao og den kinesiske præsident Hu Jintao havde søgt at bygge op fra overtagelsen af magten i Kina i 2004. For det andet resulterede den højere grad af åbenhed og imødekommenhed i et forbedret image af den kinesiske ledelse internationalt. Det første – i forhold til det indenrigspolitiske image – har vist sig at være det mest holdbare, og er uden tvivl centralt for at forstå udviklingen i de kinesiske lederes håndteringen af naturkatastrofer sidenhen. Naturkatastrofer også et socioøkonomisk problem Den største enkeltstående naturkatastrofe her i sommer har været et enormt mudderskred i Zhouqu county i Gansu provinsen den 9. august, som kostede over 1100 mennesker livet og ødelagde og begravede alt på sin vej. Dette er blevet dækket massivt i de kinesiske medier med fokus på billeder af den kinesiske premierminister Wen Jiabao, der igen hurtigt indfandt sig for at forsikre om, at den kinesiske ledelse forestår de store menneskelige og økonomiske tab og står klar til at hjælpe. Den høje grad af åbenhed og relativ fri rapportering for både kinesiske og udenlandske medier er blevet gentaget. Dette gælder igen også i forhold til de mere kritisable forhold, at de mange mudderskred i disse områder, også skyldes de store dæmpninger samt den høje grad af skovhugst, der præger området. Her er det vigtigt at bemærke, at det, der i særlig grad karakteriserer mange af de senere års naturkatastrofer i Kina, er, at de primært har ramt afsondrede fattige områder, som ikke har fået del i Kinas rivende økonomisk udvikling de seneste tre årtier, men bærer mange af de miljømæssige omkostninger og yderligere er beboet af etniske minoriteter. Denne sammensætning, som fremhæver den stigende regionale økonomiske ulighed, miljøproblemer og etniske spændinger, styrker de kinesiske lederes bekymring for, at social uro og stigende frustrationer kan følge i kølvandet på naturkatastroferne, hvis de ikke bliver håndteret korrekt. Generelt er bekymringer angående fastholdelse af social og politisk stabilitet voksende i Beijing. De nuværende kinesiske ledere ført an af Wen Jiabao og Hu Jintao fører en politik, der går under betegnelsen “harmonious society”, hvor fokus er at rette op på de negative konsekvenser af de mange. ”De nuværende kinesiske ledere ført an af Wen Jiabao og Hu Jintao fører en politik, der går under betegnelsen ‘harmonious society’, hvor fokus er at rette op på de negative konsekvenser af de mange års ensidige fokus på høj økonomisk vækst i Kina” Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 9
Page 2 and 3: Chefredaktionen Mette Lundsfryd Hei
Page 4 and 5: tema “Naturkatastrofer - også an
Page 6 and 7: tema naturkatastroFer Når naturen
Page 10 and 11: Wen Jiabao En vigtig drivkræft bag
Page 12 and 13: Ligeledes er der nu regler om, at d
Page 14 and 15: At et vulkanudbrud på en ø i Atla
Page 16 and 17: Dette skaber et omfattende fravær
Page 18 and 19: Katastrofer og Kapitalisme: Introdu
Page 20 and 21: Disse rekonfigureringer af katastro
Page 22 and 23: udblik tidsskrift for international
Page 24 and 25: Præsidentvalg i Politisk Cirkus IP
Page 26 and 27: Tumult i vente Regeringspartiet NRM
Page 28 and 29: Personalisering af det politiske Al
Page 30 and 31: EU’s Naboskabspolitik i Østeurop
Page 32 and 33: ”På et mere overordnet plan er n
Page 34 and 35: Ikke nok med at EU's naboskabspolit
Page 36 and 37: Ulandsbistand - For dem eller for o
Page 38 and 39: ”På seks år var danskerne alts
Page 40 and 41: Fremtidens trusler og nutidige øko
Page 42 and 43: Bush & Blair: En saga blot? To forh
Page 44 and 45: Udenrigspolitikkens Imperialistiske
Page 46 and 47: ”Hvis USA fejler, er konsekvensen
Page 48 and 49: Ip Horisont Indisk Hindunationalism
Page 50 and 51: Hindunationalisme efter Ayodhya Ayo
Page 52 and 53: Moderation og “langtidshindunatio
Page 54 and 55: Kenneth Bo Nielsen er uddannet antr
Page 56 and 57: Synspunkt Al-Amerika Af Jonathan Cu
Page 58 and 59:
Jeg fornemmer, at din bog også er
Page 60 and 61:
Ip Ekstra DFUNK sætter fokus på u
Page 62 and 63:
På andendagen fik de unge udlevere
Page 64:
ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Pris 5
show all

IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?