IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik
IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik
IP Monopolet.dk: tidsskrift for international politik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Udenrigs<strong>politik</strong>kens<br />
Imperialistiske Tendenser<br />
- USA i Irak og Afghanistan<br />
Af Niels Bøgegaard<br />
Med tilbagetrækningen af de amerikanske kamptropper i Irak i slutningen af august 2010, indleder USA<br />
en ny fase i krigen som startede tilbage i 2003. Imidlertid bibeholder USA stadig et rimeligt højt antal<br />
soldater i landet (ca. 50.000), hvor<strong>for</strong> man ikke kan sige, at det amerikanske engagement i Irak er færdigt.<br />
Tys-tys begrebet (imperialisme)<br />
Centralt <strong>for</strong> både Irak-indsatsen og Afghanistan indsatsen<br />
står bevæggrundene <strong>for</strong> implementeringen af<br />
de militære indsatser. Dette er blevet gransket gennem<br />
talrige analyser over årene og fra <strong>for</strong>skellige teoretiske<br />
positioner inden<strong>for</strong> studiet af <strong>international</strong><br />
<strong>politik</strong>. Flere analyser har således peget på imperialistiske<br />
træk i udenrigs<strong>politik</strong>ken – dette har været<br />
et tys-tys begreb i den brede offentlighed pga. de<br />
ubehagelige associationer, man uvægerligt drager til<br />
<strong>for</strong>tidens kolonitid, men det er svært at argumentere<br />
sig udenom, at der er træk ved USA’s <strong>politik</strong>, som kan<br />
minde om dette. Verden er i alt væsentlighed <strong>for</strong>andret<br />
siden frigivelsen af kolonierne lige efter Anden<br />
Verdenskrig. Nu om dage accepteres og beskyttes<br />
svage staters suverænitet. Det er der<strong>for</strong> ikke legitimt<br />
at besætte fremmede territorier og <strong>for</strong>søge at indlemme<br />
disse i et klassisk imperium via kolonisering,<br />
og de stater som <strong>for</strong>søger, bliver prompte irettesat<br />
(Irak - Kuwait konflikten i 1991 som et godt eksempel.)<br />
”Det er der<strong>for</strong> ikke legitimt at besætte<br />
fremmede territorier og <strong>for</strong>søge at indlemme<br />
disse i et klassisk imperium via kolonisering,<br />
og de stater som <strong>for</strong>søger, bliver<br />
prompte irettesat”<br />
<strong>tidsskrift</strong> <strong>for</strong> <strong>international</strong> <strong>politik</strong> / ipmonopolet.<strong>dk</strong> / Udgave 10 / Udblik<br />
Side 44<br />
To typer af magtanvendelse<br />
Imidlertid kan der spørges, om det så ikke giver mening<br />
at kigge anderledes på imperialisme? F.eks. kan<br />
man spørge om imperialisme nødvendigvis kræver<br />
kolonisering, eller om det er nok, at man <strong>for</strong>søger at<br />
øge sin magt på andres bekostning? I så fald åbnes<br />
der op <strong>for</strong> flere interessante perspektiver. Der<strong>for</strong> har<br />
denne artikel det udgangspunkt, at man med <strong>for</strong>del<br />
kan differentiere mellem to <strong>for</strong>mer <strong>for</strong> moderne stormagter,<br />
hvor den ene kaldes ideologisk imperium,<br />
mens den anden kaldes lovlydig stormagt. En egoistisk<br />
og offensiv stat, der <strong>for</strong>følger sine egne strategiske<br />
mål og har meget fokus på ekspansionen af sin ideologi,<br />
kvalificerer sig til betegnelsen ideologisk imperium.<br />
I modsætning hertil vil en egoistisk og defensiv<br />
stat, der <strong>for</strong>svarer sin globale position igennem <strong>international</strong>t<br />
samarbejde og overholdelse af <strong>international</strong>e<br />
retningslinjer, betegnes som en lovlydig stormagt.
Change language