agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
agtrupdanskeskole 1946-1981 - Studieafdelingen og Arkivet ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
dighed trivedes fnat, lus <strong>og</strong> lopper fint. Om manden allerede var kommet<br />
tilbage fra krig <strong>og</strong> russisk fangenskab, kan jeg ikke huske. Børnene blev<br />
beordret til vask hos min kone. Alt tøjet af i en fart <strong>og</strong> børnene i en balje<br />
med varmt vand. Det gamle tøj med samt alt utøj blev omgående<br />
brændt. Børnene fik nyt brugt tøj fra Danmark. En ulden sweater, syntes<br />
Anne, var for god til at blive brændt. Den fik en ordentlig omgang varm<br />
sæbevask med håndkraft. Alligevel sprang der en loppe efter at sweateren<br />
havde været i tørretromlen. - Et par dage senere opsøgte moderen os.<br />
Hun ville have de gamle laser igen.<br />
Det nationale sindelag<br />
Den følgende begivenhed afspejler n<strong>og</strong>et, som grænselandet er særlig<br />
plaget af. Den 2. maj 1954 meddelte landmand Carl Siwertsen, at hans<br />
børn skulle i tysk skole. Denne Carl Siwertsen var ikke en hvem som<br />
helst. Hans fader, Chr. Siwertsen, var en kendt personlighed blandt<br />
egnens danske. Sønnen havde fået en højere uddannelse <strong>og</strong> havde været<br />
professionel soldat, inden Hitler kom til magten. Han havde fået nok af<br />
nazismen <strong>og</strong> gik stærkt ind for vor danske sag. Vor familie havde besøgt<br />
hjemmet på Kalleshave mange gange. Vi havde gennemgået Claus<br />
Eskildsens "Grænselære" med stor interesse. Carl Siwertsen var et ivrigt<br />
medlem af vort danske sangkor, <strong>og</strong> han havde desuden spillet i vort amatørteater.<br />
De personlige kontakter til denne familie var meget gode. Så<br />
det gjorde ondt hos alle kredsens danske.<br />
Her oplevede vi det fortyskede grænselands vilkår. Hos n<strong>og</strong>le sejrer<br />
trods alt egnens dominerende tyskhed over danskhedens historiske ret.<br />
Vi var nået frem til de tider, hvor der kunne udøves pres i det skjulte fra<br />
tysk side. Det drejede sig om "Pr<strong>og</strong>ramm Nord", som blev sat i gang i<br />
1953, et egnsudviklingspr<strong>og</strong>ram, som i Sydtønder amt omfattede<br />
110.000 hektar jord. Pr<strong>og</strong>rammet føltes fra sydslesvigsk dansk side<br />
som en trussel, da n<strong>og</strong>le tusind flygtninge skulle bosættes langs den<br />
dansk-tyske grænse. Landsregeringen i Kiel ønskede ved hjælp af dette<br />
Pr<strong>og</strong>ram Nord at stabilisere de økonomiske, sociale <strong>og</strong> grænsepolitiske<br />
forhold i vort kriseramte område. Hjemmehørende familier kunne ligeledes<br />
overtage en af de nyoprettede gårde: I dette tilfælde så man på det<br />
nationale sindelag - <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så på børnenes skolegang. Det gjorde<br />
man naturligvis i det skjulte. Vi t<strong>og</strong> børnenes udmeldelse til efterretning,<br />
men afbrød ikke kontakten til familien. Vi kom stadig som gæster i<br />
hjemmet.<br />
52
Change language